Forskere: Den vilde hede er ikke hegn, heste og køer

REPLIK: Vi er imod at udrulle et græsningsregime med helårsgræsning med heste og køer på heden. Hvis det skal være en løsning på biodiversitetskrisen, kræver det solidt kendskab til effekterne heraf, skriver tre forskere i et svar til Rune Engelbreth.

Helårsgræsning med hegn, hest og ko er ikke den genforvildning, der sikrer hedeøkosystemet, skriver forskere. Foto: Henning Bagger/NF/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Strandberg, Inger Kappel Schmidt og Rikke Reisner Hansen
Hhv. seniorrådgiver, Aarhus Universitet, Bioscience og professor, Københavns Universitet, IGN og Post Doc, Aarhus Universitet, Bioscience

Vi vil gerne se den forskning, der beviser, at hedeøkosystemets rige diversitet af leddyr kan bevares ved genforvildning med indhegninger med helårsgræssende heste og køer.
Morten Strandberg og Inger Kappel Schmidt og Rikke Reisner Hansen

23. november skriver Rune Engelbreth i Altinget at: Vildere natur truer ikke natur. Det har han jo ret i, og der er mange af Rune Engelbreths synspunkter, det er svært at være uenige i.

Ja, vi går ind for mere vild natur for at sikre biodiversiteten. Ja, der bliver mere dynamik med hegn, heste og køer i forhold til en maskinelt plejet monoton lynghede.

Det er også rigtigt, at vi ved meget om de danske hedeøkosystemer, som vi har forsket i igennem mange år. Derfor handler det omdiskuterede indlæg i Altinget primært om heder, fordi vi ved noget om heder.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Hele præmissen om at helårsgræsning med hegn, hest og ko skulle være den form for genforvildning, der sikrer hedeøkosystemet er vi dog ikke enige i. Vores forskning modsiger den præmis.

Selvforvaltende økosystem
De seneste års danske forskning har vist, at hedeøkosystemet har en utrolig høj diversitet af leddyr, og at denne diversitet for en stor dels vedkommende ikke trives med græsning ud over det græsningstryk og -mønster som udgøres af vildtet.

Først var vi ret overraskede over, at hedeøkosystemet indeholdt så høj en diversitet inden for mange grupper af leddyr. Men egentlig er det ikke så overraskende. Heden er et økosystem, som har været her siden isens tilbagetrækning, og heden er et økosystem, der kan fungere naturligt uden forvaltning i århundreder.

Det, at der har været hede i Danmark i årtusinder, er grundlaget for, at mange arter har kunnet tilpasse sig hedens økosystemer. I dag er heden dog trængt på grund af en række påvirkninger såsom fragmentering, kvælstofnedfald, tilgroning, homogeniserende forvaltning og mangel på dynamik/forstyrrelse.

Det er en hypotese, at indhegninger med heste og køer kan sikre hedeøkosystemet med dets mange arter af leddyr. Med baggrund i vores forskning føler vi os meget usikre på, at indhegninger med helårsgræssende heste og køer vil sikre hedeøkosystemet og de arter, det giver grundlag for.

Vi har ikke set beviser på, at det skulle være tilfældet. Tværtimod har vores forskning vist, at det uforstyrrede økosystem rummer en biodiversitet, som påvirkes negativt af græsning, blandt andet fordi dværgbuske som revling, klokkelyng og hedelyng ikke tåler græsning eller kun let græsning for hedelyng.

Vi vil gerne se den forskning, der beviser, at hedeøkosystemets rige diversitet af leddyr kan bevares ved genforvildning med indhegninger med helårsgræssende heste og køer.

Forskning og dokumentation skal bane vejen til forandring
Hedeøkosystemet har problemer nok med kvælstofpåvirkning, homogeniserende pleje, fragmentering med videre til, at vi uden forudgående viden generelt kan anbefale, at heder indhegnes og græsses. Harrild Hede er en af de heder, der rummer den højeste biodiversitet blandt de heder, vi har undersøgt grundigt.

Det gør den, fordi den i en mosaik rummer gammel uforstyrret hede, brændt hede i forskellige aldre, plejet hede med de tidlige successionstrin og græsset hede.

Igen med baggrund i vores forskning er det sandsynligt, at indhegning af Harrild Hede vil udgøre en risiko for dette økosystems mangfoldighed af leddyr, men vi ser da gerne, at der fremlægges beviser på det modsatte.

Vi deltager også gerne i forsøg med helårsgræsning på hede med store græssere, men vi kan ikke støtte en udrulning af et koncept med helårsgræsning med heste og køer på heder, før vi har dokumentation for effekten.

Læs også

Forskere: Genforvildning vil skabe problemer – både juridisk og for naturen

Debat

Surt overdrev
Det er rigtigt, at man kan finde en del af hedens plantearter i andre økosystemer, først og fremmest på sure overdrev, men specielt dværgbuskene går tilbage. Det er almindelig kendt, at der er en glidende overgang fra hede til surt overdrev, hvor dværgbuske og andre af hedens karakteristiske arter gradvist erstattes af det sure overdrevs plantearter.

At en planteart er til stede, er ikke det samme som, at det kontingent af arter, hedeøkosystemet indeholder, vil findes på det sure overdrev. Hvis et hedeøkosystem som Harrild Hede indhegnes og helårsafgræsses med heste og køer, vil det sandsynligvis ende som surt overdrev.

På Harrild Hede og i andre hedeøkosystemer med en høj biodiversitet af leddyr er der behov for en vildere dynamik end genforvildning med hegn, heste og køer. Lad Harrild Hede fortsætte med at være et vildt økosystem uden forceret græsning, men med en dynamik, hvor krondyr, myrer og anden leddyrsbiodiversitet trives.

Mosaikpleje er nok nødvendigt, fordi mange heder er små med kort afstand til træarter, der kan kolonisere heden, og for lang afstand til andre heder for arter med ringe spredningspotentiale.

Når mennesket fjerner eller begrænser naturbrande, så må vi erstatte dem med det næstbedste, som kan være kontrolleret afbrænding eller manuel fjernelse af træer. Ikke nødvendigvis alle træer, da træer er en naturlig del af hedeøkosystemet.

Tvivlsomt græsningsregime
Det skal pointeres, at vi ikke er imod naturnationalparker. Vi er imod at udrulle et græsningsregime med helårsgræsning med heste og køer som løsning på biodiversitetskrisen, førend der er et solidt kendskab til effekterne heraf.

Hvis man vil bevare hedens biodiversitet, bør man undgå forvaltning, der gør det samme over det hele, for eksempel: Maskinel slåning af hedelyng, der fjerner myretuer og anden topografisk variation, og som stort set kun er godt for hedelyng og lyngens bladbille.

Helårsgræsning med hegn, heste og køer, der reducerer dækningen af dværgbuske, fjerner grundlaget for mange af hedens insekter og fremmer græsser med risiko for, at heden ender som surt græsland.

Beslutningstagernes valg er at bestemme, hvordan hedeøkosystemerne skal forvaltes. Vores valg er at bidrage til et oplyst grundlag. Det gør vi gennem publicering af resultaterne af vores forskning.

Politik har aldrig været vigtigere