Forskere svarer på kvælstofkritik: Målinger misinformerer ikke

DEBAT: Målinger af øget kvælstofudledning i to vandløb er ikke repræsentative for hele landet. Men det kan ikke nytte, at vi først forholder os til solide målinger om fem eller ti år – for så risikerer vi at gøre både landbrug og miljø en bjørnetjeneste, skriver Brian Kronvang og Jørgen Windolf.

Af Brian Kronvang og Jørgen Windolf
Hhv. professor og biolog fra Bioscience, Aarhus Universitet

I en artikel i Landbrugsavisen fra 20. september og i Altinget 20. september fremfører landskonsulent Søren Kolind Hviid fra Seges, at vi misinformerer offentligheden. Det mener vi selvsagt ikke, at vi gør, og vi vil gerne prøve at forklare det med egne ord herunder.

Kvælstof- og vandføringsmåledata fra de to vandløb viser den ‘sande’ udvikling i kvælstofudledningen til de to vandløb i år 0 før Landbrugspakken og i de to år efter Landbrugspakken.

Der er i hvert af de to vandløb udtaget næsten 9000 delprøver og analyseret mere end 1000 vandprøver i de tre måleår – derfor er vi sikre på, at resultaterne er så korrekte, som det overhovedet er muligt. Det er de mest sikre opgørelser, der nogensinde er målt i Danmarkshistorien.

Det er netop derfor, at vi som forskere finder det nødvendigt og har en forpligtigelse til at offentliggøre resultaterne, som jo i sidste ende er betalt af det offentlige. Det gælder, uanset om tallene viser et fald, som vi gjorde det i Altinget 16. november 2017 fra de samme to vandløb i det første kalenderår efter Landbrugspakken – eller som nu, hvor der i det andet år kan konstateres en stigning. Især da beregningerne baserer sig på helt unikke målinger, som ikke finder sin lige andre steder i landet.

En bjørnetjeneste
Vi har endvidere i artiklen i Altinget pointeret kraftigt, at de to vandløb ikke nødvendigvis er repræsentative for hele landet, og at vi derfor må afvente Novana-rapporterne, før der er mere vished om udviklingen i de forskellige regioner af landet. Det vil derfor fremadrettet være godt, hvis der hurtigere bliver rapporteret på Novana-målingerne af kvælstof og fosfor i vandløb – til brug for de løbende evalueringer af Landbrugspakken. For at kunne relatere bedst muligt til ændringer i landbrugsdrift bør opgørelserne laves for dyrkningsåret (april-marts).

Vi er selvfølgelig enige med Seges i, at hvis landmænd foretager de samme typer målinger, som vi har anvendt i projektet i de to vandløb og med de anviste metoder, så skal sådanne data sendes til Novana-databasen, kvalitetssikres og så offentliggøre hurtigst muligt. Sådanne data er nemlig centrale for en vurdering af, hvor store kvælstofudledningerne er fra dyrkede arealer, udyrkede arealer og punktkilder i et opland.

Til slut vil vi gerne pointere, at vi er enige i, at der skal ligge mange og gode målinger bag evalueringer af store planer som for eksempel Landbrugspakken. Men det kan jo ikke hjælpe, at vi venter fem eller ti år med at forholde os til solide målinger og diskutere årsagerne til fald eller stigninger. Så gør vi i hvert fald både landbrug og miljø en bjørnetjeneste.

Forrige artikel Økologisk Råd: Folketinget lader luftforurenerne køre på frihjul Økologisk Råd: Folketinget lader luftforurenerne køre på frihjul Næste artikel Professorer: Særdeles gode sundhedsgevinster i renere luft i byerne Professorer: Særdeles gode sundhedsgevinster i renere luft i byerne