Forskere: Nyt projekt viser fald i kvælstofudledningen i vandmiljøet

Af Brian Kronvang og Jørgen Windolf
Forskere ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet 

Der har gennem de seneste uger været en del skriverier og debat omkring kvælstofudledningerne i 2016 – eller nærmere de endnu manglende data herfor.

Året 2016 var året, hvor landmændene fik lov til at gøde deres marker mere som følge af Landbrugspakken fra december 2015. Den normale rapportering af de statslige NOVANA resultater af kvælstof- og fosfor er blevet forsinket på grund af problemer med analyserne af vandprøver fra ferskvand herunder vandløb.

Mulighed for at tilrette krav lokalt
Heldigvis findes der andre målinger, som kan løfte lidt af sløret for, hvordan det gik i 2016. Nogle af disse er gennemført i et GUDP forskningsprojekt om emissionsbaseret kvælstof- og arealregulering. I projektet arbejder vi med at udvikle og teste metoder til måling af kvælstoftab fra små lokale landbrugsarealer – en mulighed som der åbnes for, at landmænd kan anvende.

Forstået sådan, at landbruget lokalt kan få en udfordringsret til de restriktioner og initiativer, der i øvrigt ligger i landbrugspakken. Altså ud fra lokale målinger af vandkvalitet at tilrette krav lokalt – en mulig fremtidig emissionsbaseret regulering af kvælstof. Baseret på lokale målinger. Projektet arbejder med metoder til måling af kvælstof både på marken i form af nitrat udvaskning, kvælstoftabet via dræn, samt målinger af kvælstof i vandløb, der opgør kvælstoftabet fra bedrifterne i et opland.

Fald i koncentration af kvælstof og nitrat
I projektet måler vi kvælstoftabet fra to vandløbsoplande, et på Sjælland – Saltø Å - der udmunder i Karrebæk fjord og et i Østjylland – Odder Å - der udmunder i Norsminde fjord. Og målingerne er meget sikre – vi vil påstå de bedste i landet - idet vi udtager vandprøver hver eneste dag.

Målingerne i de to vandløb viser således tydeligt, at der ikke her kan konstateres en merudledning i 2016.

Brian Kronvang og Jørgen Windolf

Målingerne i de to vandløb viser entydigt, at den årlige afstrømningsvægtede koncentration af total kvælstof og nitrat-kvælstof faldt fra 2015 til 2016 (se faktaboks nederst i artiklen). Koncentrationen af total kvælstof faldt med henholdsvis 2 procent og 7 procent i de to vandløb, mens de tilsvarende tal for nitrat var 5 procent  og 8 procent. Altså næsten samme fald i begge vandløb, selvom de er meget forskellige i de målte kvælstofkoncentrationer (se faktaboks).

Ingen merudledning i 2016
Målingerne i de to vandløb viser således tydeligt, at der ikke her kan konstateres en merudledning i 2016. Hvorvidt samme mønster kan ses i andre vandløb, kan der indtil videre kun gisnes om – vi må her vente til vi kender resultatet fra de mere landsdækkende og omfattende målinger fra det nationale overvågningsprogram (NOVANA). Men mon dog ikke de to vandløb er et rimeligt godt spejlbillede af forholdene i 2016.

Ekstraordinære vejrforhold er forklaringen
Efteråret 2016 var nemlig meget tørt med ringe drænafstrømning af vand og dermed af kvælstof fra markerne. Så det er måske ikke så mærkeligt, at disse ekstraordinære forhold resulterer i en mindre kvælstofudledning i 2016 end i for eksempel 2015. Det er trods alt drænene, som i Østdanmarks fede jorde leverer det mest af det kvælstof, som strømmer til vandløb og fjorde.

Vejret og landbrugspraksis (gødningsforbrug, høstudbytte med mere) er de altdominerende faktorer for kvælstofudledninger i det enkelte år. Men det er vanskeligt det enkelte år isoleret at vurdere vejrets betydning og landbrugets betydning for de kvælstofkoncentrationer og transporter vi måler i vandløb.

Vi må derfor nok afvente resultater fra flere år for at kunne bedømme den fulde effekt af landbrugspakkens virkninger på vandmiljøet.