Forskere: Sådan løser vi konflikten mellem vedvarende energi og biodiversitet

Det er det, der skal til, hvis vi vil forbedre vandmiljøet og løse klimakrisen og biodiversitetskrisen.

Det er ikke længere nok at kunne køre i bil, dyrke korn og bygge huse, og derfor er der mere end nogensinde brug for politisk prioritering af, hvad det er for et land, vi ønsker at bo i, og hvordan det skal indrettes, så det også opfylder vores efterkommeres behov.

Et af fremtidens behov er plads til vildere natur, som ikke bare hjælper os med at stoppe tabet af biodiversitet, men også giver borgerne i Danmark et skønnere land med bedre muligheder for rekreation og naturoplevelser.

Den grønne omstilling er ikke nødvendigvis god for biodiversiteten

I de senere år har den ene befolkningsundersøgelse efter den anden dokumenteret stor opbakning til mere vild natur i Danmark. Vild natur giver store oplevelser, men fungerer ikke sammen med landbrug, skovbrug eller tekniske anlæg.

Hvis vi ikke skal forspilde muligheden for en rigere natur, er det på høje tid at igangsætte en fysisk planlægning, som sørger for at friholde den del af landskabet, hvor den vildere natur skal kunne udfolde sig – ellers er der grund til at frygte, at andre typer af arealanvendelse kommer til at spænde ben for de smukke visioner.

Biodiversitet mod grøn omstilling

Den grønne omstilling er ikke nødvendigvis god for biodiversiteten.

Skovrejsning til produktionsskov, storskala biomasseproduktion, etablering af vindmølleanlæg og solcelleanlæg vil alle kunne blokere for etableringen af store, sammenhængende naturområder, hvis de placeres i landskaber, som ellers kunne blive til sammenhængende natur efter udtagning af pløjemarker og sammenlægninger af eksisterende naturområder.

På Aarhus Universitet har vi i Det Nationale Center for Energi og Miljø leveret et solidt fagligt grundlag for de vanskelige prioriteringer i den fysiske planlægning ved at kortlægge og prioritere landarealets eksisterende og potentielle værdi for biodiversiteten.

I 2017 udarbejdede vi for Miljøstyrelsen en rapport om muligheden for store sammenhængende naturområder i Danmark. Vores analyser viste et stort potentiale, som kunne indløses ved at sammenlægge naturområder med forskellige ejere og anvendelser, fordi naturen i kraft af vores ådale og kyststrækninger hænger godt sammen på trods af det store dyrkningsareal.

I 2022 udarbejdede vi for Danmarks Naturfredningsforening et kort over, hvor man skulle udlægge 30 procent beskyttede naturområder, hvis man ønskede en national dansk indfrielse af EU’s mål om 30 procent beskyttet natur for hele Europa.

Planloven er desværre håbløst forældet

I 2023 udarbejdede vi for Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen et potentialekort, som viser, hvilke dele af det danske areal med kulstofrige lavbundsjorder, som har størst værdi og potentiale for biodiversiteten.

Disse tre kort giver i vores øjne beslutningstagerne gode kort på hånden til at udarbejde en fysisk plan for det fremtidige Danmarkskort. En plan, som ikke kun tilgodeser kortsigtede kommercielle interesser og investeringer i vedvarende energi, men også tager skyldigt hensyn til nutidige og fremtidige generationers ønsker om rig og vild natur i Danmark.