Forskningskonsulent: Beskyttelse af biodiversitet hænger uløseligt sammen med økonomisk velstand

I begyndelsen af februar blev den længe ventede og omfattende Dasgupta Rapport "Økonomien af biodiversitet" publiceret. Rapportens formål er at værdisætte natur og biodiversitet som reelle aktiver for at identificere, hvorledes vor globale samfund kan sikre økonomisk fremgang uden at kompromitere biodiversitet.

Status quo er, at naturlige aktiver og biodiversitet tages for givet, ikke indgår som reelle nøglefaktorer i BNP-vækstestimater og er faldet med næsten 40 procent per person fra 1992 til 2014.

Rapporten opfordrer til at inddrage dette bidrag og den betydning ​​disse grundlæggende ressourcer har, for at vurdere reel bæredygtig vækst inklusiv brug af naturressourcer, udnyttelse af hav- og landskab, forureningsniveau, økosystemtjenester, klimaændringer, habitat ødelæggelse med mere.

I lyset af IPBES’ globale vurderingsrapport for biodiversitet og økosystemtjenester fra 2019, der estimerer et tab på en million arter i løbet af de næste årtier, er det afgørende at tage højde for og evaluere naturkapital og den historiske afskrivning af disse aktiver. En "brutto natur effekt" eller lignende faktor burde være en integreret del af vores BNP, i betragtning af at et sundt, velbalanceret miljø er grundlæggende, også for hvor egen eksistens.

Den kollektive naturbevidsthed er øget
Partha Dasgupta, professor i økonomi ved Cambridge, udtaler, at "reel bæredygtig økonomisk vækst og udvikling indbefatter en erkendelse af, at vores langsigtede velstand er afhængig af at balancere efterspørgslen af naturressourcer og økosystemtjenester sammen med leveringsevnen. Dette indbefatter at tage højde for virkningen af ​​vores interaktion med naturen på tværs af alle samfundsniveauer ".

Dertil pointerer Dasgupta, at det er væsentligt at forstå naturlig mængdebegrænsning i forhold til prismekanismer for at effektuere disse ændringer.

En af mange bekymringer, der fremhæves i rapporten, er, at naturen udnyttes og undergraves i en grad, der blandt andet fremprovokerer nye smitsomme sygdomme som for eksempel Covid-19. En anden pointe er den totale afkobling fra naturen, som mange mennesker oplever på grund af den øgede urbanisering i hele verden.

I takt med de pandemiske lockdowns søger flere og flere mennesker ud i naturen, hvis de har mulighed for det, netop for at opleve den terapeutiske effekt og (gen)opdage og udforske naturen. Denne nyfundne påskønnelse af naturen øger den kollektive bevidsthed og erkendelse af, at alt for mange naturlige levesteder er blevet forstyrret, er i direkte tilbagegang eller ødelagt.

Derudover bidrager denne forståelse generelt til, at endnu flere genovervejer gamle vaner og behov, omdanner eksisterende normer og minimerer forbruget til fordel for vores planet jævnfør mantraet fra cirkulær økonomi: reduce-reuse-recycle-rethink.

Kan den økonomiske værdi af biodiversitet fastsættes?
Biodiversitet hænger uløseligt sammen med velfungerende økosystemer, og den værdi, som naturkapital bidrager med, kan fastsættes på utallige måder.

Naturkapital omfatter alle former for ressourcer, inklusiv dyr, planter, luft, vand, jord, mineraler, CO2-optag, fossile brandstoffer, agerland og så videre. Dertil kommer de uendelige fordele i form af værdifulde økosystemtjenester, der alle indgår som en central del af EU’s biodiversitetsstrategi. De inddeles i fire hovedgrupper fra forsørgning i form af træ, regulering i form af vandrensning, kulturelt som for eksempel rekreation og til levesteder i form af biotoper.

Vi er alle tabere, når miljø og biodiversitet forringes.

Annette Plesner
Seniorforskningskonsulent

Som det fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside kan "et velfungerende økosystem rense vand og luft, vedligeholde jorden, regulere klimaet, genanvende næringsstoffer og bidrage med fødevarer".

For blot at uddybe én af disse eksempler, bestøvning, giver denne økosystemtjeneste værdi til mennesker i form af insektbestøvede afgrøder som raps. Spørgsmålet er, hvis bierne forsvinder, hvad er den bedste måde at beregne værdien af bestøvning? Er det prisen for maskinel eller manuel bestøvning, og er det per afgrøde, eller skal man medregne, at bestøvning er nødvendig for 35 procent af vores plantebaserede afgrøder?

Det er denne type komplicerede spørgsmål, den 600 siders Dasgupta-rapport forsøger at besvare, foruden at pointere vigtigheden af kontinuerlig miljøuddannelse samt øget og forbedret forvaltning af beskyttede naturområder.

Løft de sårbare og nedsæt forbruget
Det er interessant at sammenkoble biodiversitetsøkonomien med doughnut-økonomimodellen, som blev foreslået af den britiske økonom Kate Raworth i en Oxfam rapport tilbage i 2012.

Det er et koncept, der beskriver, hvordan det 20. århundredes økonomiske system er utilstrækkeligt til at håndtere vores nuværende klima- og biodiversitetskrise, og at BNP ikke er et acceptabelt mål for succes.

Raworth anvender en doughnut som en visuel ramme mellem to koncentriske cirkler, hvori det gode liv ligger: den inderste cirkel udgør det sociale fundament og består af 11 velfærdsdimensioner baseret på FNs verdensmål, mens den yderste cirkel udgør de planetære og økologiske grænser og består af ni centrale miljø- og klimaudfordinger identificeret på Stockholms Resilience Centre af Rockström og kolleger i 2009.

Borgere i fattigere lande lever ofte under det sociale fundament, hvorimod borgere i rigere lande med deres forbrug overvejende maksimerer eller overskrider de planetære grænser. For at løfte de mest sårbare og nedsætte forbruget for resten har flere byer over hele verden implementeret doughnutteorien, fra Amsterdam og København i Europa til Dunedin i New Zealand og Nanaimo og Portland i Nordamerika.

Denne teori danner grundlag for C40-netværkets indsats for at mindske udslippet af drivhusgasser og klimaforandringerer, hvor borgmestrene i C40-byerne står inde for ikke at vende tilbage til "Business as usual" efter pandemien. Ved at værdisætte biodiversitet og natur er der tillige en økonomisk gevinst for at leve indenfor den planetære grænse.

Næste artikel

Ellen Højgaard: Ny styrelse giver håb for fremtidens bæredygtige byområder

Kan alt kapitaliseres?
Generelt er Dasguptas omfattende rapport blevet velmodtaget af førende økonomer og økologer, og som altid er kritikerne hurtige på aftrækkeren. Et eksempel på valid kritik er, at ikke alt kan (let) kapitaliseres, og slet ikke biodiversitet, mens andre slår på, hvor meget egentlig nytænkning der er i rapporten.

Det er ganske korrekt ikke den første rapport, der identificerer og belyser problematikken med hensyn til at decifrere kompleksiteten mellem økonomi og økologi; samme område belyser IPBES og flere andre store netværk. På den anden side set foreligger der med denne spritnye rapport detaljerede anbefalinger, der øger vores overordnede bevidsthed og samtidigt kan fungere som et essentielt politisk redskab til at gennemføre forbedrede bæredygtige foranstaltninger.

At være åben overfor denne inspirerende rapport - og tage den efterfølgende kritik til eftertanke - er en lovende måde vi som samfund kan udvikle os, lære og fortsat tage ansvar til samlet gavn for kommende generationer.

Bæredygtig velfærd er en tripel gevinst
Vi er nødt til at tage højde for, at biodiversitet og natur som aktiver ikke er fungible: vi er alle tabere, når miljøet og biodiversitet forringes og skubbes ud på et niveau, der er økologisk og miljømæssigt usikkert.

En forståelse af, at beskyttelse af biodiversitet er uløseligt forbundet med sikring af økonomisk velstand, er lige så vigtigt som at identificere, hvor grænsen går for en sund natur i ligevægt. Vi må aldrig undervurdere modstandsdygtigheden og værdien af ​​et sundt økosystem.

Dasgupta-rapporten blev bestilt inden pandemien, og covid-19 har netop vist, hvor hurtigt vi er i stand til at gennemføre hurtige og absolut påkrævede ændringer, når det er nødvendigt. Det bliver spændende at følge, hvordan vores beslutningstagere og politikere forhåbentligt vil forbinde og inkorporere biodiversitetsøkonomiens bæredygtige ideer med de planetære og økologiske parametre allerede effektueret i København og andre C40 byer.

Korrekt udført og implementeret kan en kombineret Dasguptas- og Raworths-økonomi transformere vores industri, produktion og økonomi således, at velfærd er bæredygtigt og derfor ikke foregår på bekostning af biodiversitet og miljø. Samlet set kan disse bestræbelser minimere både uretfærdige forskelle og menneskelig miljøpåvirkning samtidig med at nå vores globale mål rettidigt - en planet i balance.