Forventer nedsat anvendelse af pesticider

3/5-06: Miljøministeren forventer, at den målrettede rådgivning, der er sat i gang under pesticidplan 2004 – 2009, vil føre til en nedsat anvendelse af pesticider og et pesticidindhold i dansk frugt og grønt, der er mindst muligt.
Dokumentation
Spørger: Poul Henrik Hedeboe (SF)

Spørgsmål S 3946: På baggrund af samrådet den 15. marts 2006 om pesticidrester i frugt og grønt og efterfølgende brev fra Det Økologiske Råd af 6. april 2006 om samme emne, kan ministeren da bekræfte, at der faktisk over de sidste fem år set i sammenhæng har været et stigende forbrug af kg aktivstof, og hvad agter ministeren at gøre for at få færre pesticidrester i dansk frugt og grønt?

Svar fra ministeren: Salget af aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, det vil sige: herbicider, vækstreguleringsmidler, fungicider, kombinerede svampe og insektmidler, jorddesinfektionsmidler og insekticider har over de sidste femten år udviklet sig som vist i figuren.Tal for 2005 forventes klar medio juli.

Som det fremgår af figuren, er salget fra begyndelsen af 90-erne faldet frem til 2000. Det er faldet fra 5-6.000 tons årligt og er stagneret på et niveau omkring 3.000 tons årligt i dag. Det fremgår også, at der gennem hele perioden er op- og nedadgående ændringer i salget fra år til år, som kan skyldes lagerforskydninger, samt at der i nogle år er større eller mindre problemer med sygdomme, ukrudt eller skadedyr end i andre år, hvilket påvirker forbruget.

Som jeg gav udtryk for på samrådet den 15. marts 2005 forventer jeg, at den målrettede rådgivning, der er sat i gang under pesticidplan 2004 – 2009, vil føre til en nedsat anvendelse af pesticider og et pesticidindhold i dansk frugt og grønt, der er mindst muligt.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00