Friluftsrådet: Der er behov for mere natur i Danmark

Den danske natur har det ikke godt.

Hvis vi skal bremse tilbagegangen i biodiversitet, og hvis vores børn og børnebørn skal kunne få de samme naturoplevelser, som vi selv har haft, så er der behov for handling.

Men desværre ender indsatser for at skabe en vildere og rigere natur ofte i en kedelig diskussion, hvor beskytterhensyn stilles over for benytterhensyn.

Skal vi beskytte naturen, eller skal vi kunne bruge den til aktiviteter og oplevelser?

Så sort-hvid er virkeligheden heldigvis ikke.

For langt de fleste friluftsaktiviteter og interesser kan sagtens sameksistere med beskyttelse af naturen, faktisk er deres interesse ofte udsprunget af et ønske om at fremme dyrene og naturens vilkår.

Og for friluftslivets organisationer er det derfor i høj grad vigtigt, at friluftsaktiviteter sker under hensyn til naturen og biodiversiteten.  

Sparsom natur får følelser i kog 

Når vi så alligevel kan se ophedede diskussioner udfolde sig, som vi har set i processerne omkring udpegning af naturnationalparker, så er det blandt andet udtryk for, at vi i Danmark har ganske lidt natur.

Det er ikke et spørgsmål om enten eller, men helt grundlæggende om meget mere.

Winni Grosbøll
Direktør, Friluftsrådet

Cirka 25 procent af landets areal udgøres af natur, hvis man tager det hele med.

Tre fjerdedele af det er privat ejet.

Traditionelt har det været i den offentligt ejede natur, at der var særligt gode vilkår for at færdes og dyrke forskellige aktiviteter, så derfor er der stærke følelser i spil, når de sparsomme naturområder, som man er vant til at bruge, skal forvaltes på en anden måde.

Vi kan godt have plads til det hele, men det kræver, at man aktivt skaber mere natur, omdanner gamle grusgrave til naturområder, omdanner lavbundsjordene til frodige naturarealer, og sikrer at de næste generationer også får rent drikkevand ved at tage de følsomme områder ud af landbrugsdrift.

Kun mellem 2,3 og 7,6 procent kan karakteriseres som beskyttet natur ifølge Biodiversitetsrådets første rapport.

Det er milevidt fra EU’s målsætning om 30 procent beskyttet natur, og alt for lidt hvis vi som nation skal bidrage til at vende den globale biodiversitetskrise.

Hvis vores børn og børnebørn også skal kunne opleve naturens fantastiske mangfoldighed, så kan vi ikke bare lade stå til og håbe på at nogle andre løser problemet for os. 

Mere natur kan mindske konflikter 

Så hvis jeg skal komme med et helt overordnet ønske til miljøministeren, så er det altså, at vi har brug for meget mere natur i Danmark.

Når vi opholder os i naturen, så styrkes vores opmærksomhed på naturen.

Winni Grosbøll
Direktør, Friluftsrådet

Vi skal både have plads til natur, hvor der tages særlige hensyn for at give dyr og planter gode kår, og natur, der er rig på aktiviteter og oplevelser.

Ved at øge omfanget af naturarealer og skabe ny natur i de dele af landet, der i dag ikke har meget natur, får vi bedre muligheder for at undgå konflikter ved at differentiere arealudnyttelsen.  

På den måde kan der i nogle områder være særligt fokus på at skabe vildere og rigere natur og i andre områder være særligt fokus på at give befolkningen gode muligheder for friluftsliv, så foreninger kan dyrke deres forskellige interesser.

Børnefamilier kan tage på udflugt, og lokale borgere kan lufte hunden, tage på svampejagt eller ride en tur.

Det er ikke et spørgsmål om enten eller, men helt grundlæggende om meget mere. Og det haster.

Naturbeskyttelse og friluftsliv hænger sammen 

En rig natur skaber flere muligheder for oplevelser, og derfor er det på mange måder en forudsætning for rigtig mange friluftsaktiviteter.

Der er behov for at få de privatejede naturområder mere i spil.

Winni Grosbøll
Direktør, Friluftsrådet

Der er ikke meget sjov ved at være fuglekigger, hvis der ingen fugle er at kigge på, og det bliver også hurtigt trist at være lystfisker, hvis der ingen fisk er at fange.

Derfor er der også mange af friluftslivets organisationer, som arbejder aktivt på at passe godt på naturen.

Dansk Ornitologisk Forening registrerer fugle og indsamler dermed værdifuld data om naturens udvikling, Danmarks Sportsfiskerforbund genopretter vandløb og planter ålegræs for at forbedre vandmiljøet og fiskenes gydevilkår, Danmarks Jægerforbund hjælper med at holde invasive arter nede, og spejderne arrangerer affaldsindsamling.

For blot at nævne nogle få eksempler.

Når vi opholder os i naturen, hvad enten det er, mens vi løber orienteringsløb i skoven, på vandretur langs kysten, eller på en sejltur på havet, så styrkes vores opmærksomhed på naturen – og vigtigheden af at passe godt på den.

Dermed har mulighederne for at opleve naturen stor betydning for den folkelig opbakning, som de kommende naturindsatser afhænger af. 

Brug for overordnet plan for mere natur 

For at finde plads til mere natur i Danmark er man nødt til at tage hele landkortet i brug.

Der er behov for en overordnet plan for arealanvendelsen i Danmark, hvor pladsen til natur prioriteres højere, end den er i dag.

Der er behov for at få de privatejede naturområder mere i spil, både hvad angår tiltag, der skal fremme biodiversitet, og tiltag der kan fremme befolkningens friluftsliv.

Der er behov for mere bynær natur, som har stor rekreativ værdi for befolkningen. Og der er behov for, at alle danskere har adgang til naturområder inden for en rimelig afstand, uanset hvor i landet man bor.  

Når arbejdet med naturloven går i gang, så er det også vigtigt, at denne både tager hensyn til naturbeskyttelse og tager hensyn til befolkningens brug og adgang til naturen.

Udover at naturloven skal bidrage til at genoprette naturens tilstand, så skal den også sikre, at befolkningen har gode muligheder for at komme ud i naturen og bruge den til forskellige aktiviteter på et bæredygtigt grundlag.