Grøn omstilling: Et rigere Danmark – for mindre

Af Ida Auken (SF) og Lars Goldschmidt
Miljøminister og Direktør for Dansk Industri samt formand for Erhvervspanelet for Grøn Omstilling

Den grønne omstilling kræver, at vi bliver bedre til at tænke på tværs af det offentligt-private skel og udnytter de politiske instrumenter, vi som samfund besidder. Der skal investeres mere i teknologiudvikling, og det skal det offentlige være med til at sikre. Staten skal sikre innovation gennem intelligent regulering, og vi skal i højere grad udnytte mange af de danske styrkepositioner, som for eksempel vandområdet. Og på længere sigt bør skatte- og afgiftssystemet indrettes, så det både fremmer bæredygtig udnyttelse af ressourcer og styrker danske virksomheders konkurrenceevne. Kun sådan kan vi sikre, at Danmark også på længere sigt, skaber arbejdspladser og vækst.

Det er budskabet fra Erhvervspanelet for Grøn Omstilling, som miljøminister Ida Auken nedsatte i foråret. Panelet har 17 deltagere – ledere fra førende virksomheder, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, forskere og ngo’er – og de har haft til opgave at formulere anbefalinger til initiativer, som kan skubbe på Danmarks omstilling til et ”grønt videns- og produktionssamfund”.

Bidrag, mod og kompetencer
I dag kommer Erhvervspanelet for Grøn Omstilling med ni anbefalinger og en række tilhørende konkrete handlinger. De ni anbefalinger, som fokuserer på de faktorer, som mest effektivt kan skabe grøn omstilling, tegner samtidig et billede af en opgave, som kræver, at alle bidrager, og at vi har modet og kompetencerne til at tænke nyt og tænke på tværs.

Danmark har gode forudsætninger for at være med til at levere de løsninger, verden har brug for. Vi har styrkepositioner inden for sektorer, der bidrager til øget ressourceeffektivitet og grøn omstilling. Vi har mangeårig erfaring med at fokusere på ressourceeffektivitet, kvalitet og skræddersyede løsninger bredt i samfundet og i virksomhederne. Vi har en højt kvalificeret arbejdsstyrke.

At tænke i helheder og fokusere
Men det sikrer ikke grøn omstilling alene. Vi skal blive bedre til at tænke ressourceeffektivitet ind i samfundet bredt set – i vores uddannelser, i vores indkøbsvaner, i måden vi producerer på.

Erhvervspanelet for Grøn Omstilling har vist, at der er ideer, vilje og handlinger, der peger langt ind i en fremtid med bæredygtig vækst. Og det er tydeligt, at grøn omstilling kommer til at kræve mod og nytænkning. 

Ida Auken (SF) og Lars Goldschmidt
Miljøminister og Direktør for Dansk Industri samt formand for Erhvervspanelet for Grøn Omstilling

Vi skal også blive bedre til at beskytte ressourcerne ud fra et helhedsperspektiv. I dag er der alt for store opdelinger. Opdelinger mellem leddene i værdikæden, hvor de, der designer produkterne ikke nødvendigvis tænker på, hvordan de skal bortskaffes. Opdelinger mellem dem, der designer bygningerne, dem der bygger dem og dem, der driver dem. Opdelinger mellem de love, der beskytter den enkelte ressource. Det går ikke. Vi skal øve os i at tænke i helheder.

Og endelig skal vi blive bedre til at turde fokusere. Omstillingsopgaven er stor, og Danmark er ikke alene. Grøn omstilling står højt på dagsordenen i andre lande. Danmark skal satse på de områder, hvor der er en unik kombination af globale ressourceudfordringer, danske kompetencer, eksportpotentialer og lydhørhed over for danske synspunkter. Kun ved at fokusere opnår vi global gennemslagskraft.

Grydeklar opskrift på grøn omstilling
Erhvervspanelet for Grøn Omstilling peger på fire indsatsområder, hvor Danmark har unikke muligheder for at skabe bæredygtig vækst ved at bidrage til løsningen af globale miljø- og ressourceproblemer. Grønne helhedsløsninger, vand, affald og bioressourcer er oplagte steder at starte.

Vand og affald er store, globale udfordringer og tillige områder, hvor Danmark har stærke kompetencer, både hvad angår teknologi, knowhow og tradition for at levere helhedsløsninger, dvs. ikke bare rense spildevandet, men også beskytte grundvandet eksempelvis. Helhedsløsninger, som tager afsæt i hele ressourcens livscyklus. Derfor er det netop også oplagt at fokusere på grønne helhedsløsninger som et særligt indsatsområde.

Endelig er der bioressourcerne. Her tyder alt på, at vejen mod det fossilfri samfund vil gå via en mere intelligent udnyttelse af verdens bioressourcer, og med en af verdens fødevareklynger, en stærk landbrugssektor og førende teknologileverandører på området, er bioressourcerne en oplagt vækstmulighed.

Indsatsområderne skal ifølge panelet støttes af virkemidler, der vil gavne omstillingen af hele samfundet – ikke bare de udvalgte sektorer. Det handler blandt andet om at øge den offentlige efterspørgsel efter ressourceeffektive produkter og ydelser, om at sikre kvalificeret arbejdskraft og om at gøre det nemt og billigt at vælge ressourceeffektivt. Og så handler det ikke mindst om at udvikle bedre miljøregulering, der understøtter innovation og helhedsorienteret ressourcetænkning samtidig med, at vi opretholder beskyttelsen af miljø og natur.

Det er indlysende, at sådan en opgave kræver en fælles indsats. 

Vejen videre
De, der regner med at panelets anbefalinger ender i skrivebordsskuffen, bliver skuffede. En del af anbefalingerne flugter allerede med initiativer, som regeringen har gang i – andre vil regeringen følge op på.

I forhold til den nødvendige udvikling af bedre miljøregulering siger det sig selv, at man ikke bare skal smide hele den gamle lovsamling ud, og sætte udviklingen i stå indtil en ny regulering er på plads. I stedet vil vi fra regeringens side gennemskrive reguleringen bid for bid – spise elefanten i små stykker ad gangen så at sige. Og erhvervslivet vil bidrage positivt ved at komme med gode forslag til løsninger, så de sidste mange års erfaringer med miljøbeskyttelse i virksomhederne kan inddrages.

Vi vil starte med de områder, der halter mest. Områder, hvor vi hurtigt kan tilføre bedre muligheder for vækst og innovation, eller de områder, hvor vi i forvejen skal ind og ændre noget, for eksempel på grund af nye direktiver fra EU.

Et vigtigt princip skal være, at reguleringen skal fokusere på de væsentligste miljøproblemer. Siden 70’erne, hvor miljøreguleringen blev udviklet, er miljøproblemerne ændret. Vi skal sikre, at vi i dag har fokus på det aktuelle: Nemlig ressourcerne og klimaproblematikkerne.

Her og nu handling
Et af de tiltag jeg som miljøminister vil sætte i gang her og nu – og med tæt inddragelse af parterne - er at køre VVM-undersøgelser og miljøgodkendelser sammen. Det er muligt at reducere sagsbehandlingstiden væsentligt, for de mindre virksomheder der kan drives uden væsentlig indvirkning på miljøet. Virksomheder nævner netop ofte sagsbehandlingstiden som den største barriere i miljølovgivningen for vækst og udvikling. 

Erhvervspanelet for Grøn Omstilling har vist, at der er ideer, vilje og handlinger, der peger langt ind i en fremtid med bæredygtig vækst. Og det er tydeligt, at grøn omstilling kommer til at kræve mod og nytænkning. Derfor vil regeringen og erhvervslivet fortsætte samarbejdet om at gøre visionen og anbefalingerne til virkelighed i de kommende år. For Erhvervspanelet har også vist, at når alle aktører i et område samles, så udvikles ideer, som er holdbare og som kan flytte noget.