Debat

HedeDanmark: Skove kan levere to millioner ton til CO2-reduktionen

Regeringen mangler at finde ti millioner ton CO2 for at opfylde målet om en 70 procents CO2-reduktion. Skove kan levere mindst to millioner ton og er derfor vigtige i regeringens klimakøreplan, skriver Steen Riber.

CO2-optaget i danske skove er steget og forsætter med at stige, skriver Steen Riber.
CO2-optaget i danske skove er steget og forsætter med at stige, skriver Steen Riber.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Steen Vincens Riber
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi i HedeDanmark har, som mange andre, med interesse læst regeringens klimakøreplan, og det er dejligt at konstatere, at regeringen ønsker, at alle beslutninger skal være truffet inden 2025, således at vi kan leve op til målsætningen om at reducere CO2-reduktionen med 70 procent i 2030.

Vi er også enige om, at vi har travlt. Men vi har heldigvis flere gaver – forslag om man vil – fra skovbruget til klimaminister Dan Jørgensen (S), som han kan vælge at pakke ud. De vil kunne hjælpe ministeren med at finde de sidste ti millioner ton, vi mangler for at komme i mål med 70 procents målsætningen.

Den første gave er, at bidrager til optaget af drivhusgasser. Modellen, som regeringen har brugt til at fremskrive skovenes bidrag til klimaeffekt i 2020-2030, er den samme som blev brugt til at fremskrive klimaeffekten i perioden 2010-2019.

Dengang skød modellen små fire millioner ton CO2e (CO2 og tilsvarende drivhusgasser) ved siden af om året.  Skovene havde i virkeligheden bundet 31,8 millioner ton CO2e i perioden – og ikke, som modellen beregnede, en negativ effekt. Det kan overvejes, om den model skal have genvalg.

Regeringen mangler at finde ti millioner ton CO2e for at opfylde 70 procents reduktionsmålet i 2030.

Steen Riber
Divisionsdirektør, HedeDanmark

Den anden gave er, at CO2-optaget er øget markant, og at det fortsætter. Regeringen har faktisk allerede fået gaven, men den er bare ikke indregnet i de tal, der bruges.

I skovbruget anvendes hurtigtvoksende ammetræer i vores nytilplantninger. Ved genplantning i skov medfører dette koncept, at vi kan øge CO2-optaget de første 20 år med over 150 ton CO2e per hektar på det samlede danske skovareal.

Forudsat at den model bruges på cirka 60 procent af genplantningerne, giver det en effekt på en halv million ton CO2e om året.

Den tredje gave er, at nåletræer kan bidrage hurtigere med CO2-optag. Stort set al skovrejsning på landbrugsjord er blevet etableret som rene løvtræbeplantninger uden tanke på at øge CO2-optaget. Ved aktivt at benytte ammetræer, som hybridlærk og fuglekirsebær, samt eksempelvis at kræve en bestand på 50 procent nåletræ, kan der opnås en voldsomt større effekt.

Ved at bruge mere nåletræ vil det optagne CO2 kunne blive bundet i varige produkter, som for eksempel tømmer i byggeri, og det vil ske meget hurtigere end ved løvtræ.

Den fjerde gave er, at opgørelsesregler ved skovrejsning med stor fordel kan (og bør) ændres. Når vi opgør effekten ved skovrejsning til EU, så belastes skovrejsning på landbrugsjord med en negativ startsats på 21,6 ton CO2e, fordi man forudsætter, at skovrejsningen sker ved, at man først fjerner den afgrøde, der allerede er på arealet for at lave skovrejsningen.

Jeg kan oplyse, at så dumme er der alligevel ikke nogen jordejere, der er. Der bliver først plantet træer efter, man har høstet den eksisterende afgrøde.

LÆS OGSÅ: Hockeystaven er tapet sammen, og alle holder om den

Den femte gave er, at træ kan reducere klimabelastningen i byggeriet. Når effekten af skovenes bidrag opgøres, medtages effekten fra træmaterialer, der erstatter beton, stål og lignende ikke. Vi kan reducere klimabelastningen i byggeri med op til 50 procent ved øget brug af træ, men det kræver, at der er træ, der kan bruges.

Den sjette gave er, at bedre genetisk materiale i produktionsskovbruget. Vi har nemlig en lang tradition for at arbejde med forædling, og vi kan stadig øge optaget af CO2 per hektar om året i skovene ved at bruge mere forædlet frømateriale.

Der er brug for nytænkning og politisk støtte enten til hegnssætning og/eller ændret forvaltning af vores hjortevildt på landsplan.

Steen Riber
Divisionsdirektør, HedeDanmark

Den syvende gave er at få styr på hjortevildtets indflydelse på CO2-effekten af skovbruget, da hjortevildt nemlig nedsætter produktion og kvalitet af træ.

I dele af Danmark er bestanden af hjortevildt så stor, at det både nedsætter produktionen af træ totalt, men endnu værre også nedsætter kvaliteten af det træ, der produceres, markant således, at en mindre andel kan bruges til varige produkter.

Der er brug for nytænkning og politisk støtte enten til hegnssætning og/eller ændret forvaltning af vores hjortevildt på landsplan.

Den ottende gave er at prioritere pyrolyse af træ med produktion af biokul til landbruget. For det er ikke kun produkter fra landbruget, der kan anvendes til pyrolyse. Rester fra skovbrug og træindustrier er også oplagte muligheder.

Derved kan skovbruget medvirke til at løse problemer for landbruget ved, at der deponeres biokul på landbrugsjord. Vi fra skovbruget er klar, og forsyningskæderne virker. Der mangler bare nogen, der vil betale for det kulstof, vi deponerer i jorden.

Regeringen mangler at finde ti millioner ton CO2e for at opfylde 70 procents reduktionsmålet i 2030. Vi tror på, at skovene kan levere mindst to millioner ton. Vi vil gerne fra skovbruget bidrage til det arbejde, og vi er klar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00