Forening: Naturstyrelsen har taget fejl

Af Thor Hjarsen
Biolog og formand for Hellebæk Kohaves Venner

Hellebæk Kohaves Venner med sine blot 120 medlemmer må siges at være kommet i mediecentrifugen her på Altinget Miljø.

Startknappen blev aktiveret af Rune Engelbreth Larsen 15. maj, da han i klummen Grønne Linjer under overskriften ”Når naturforvaltningen forarmer naturen” kastede os direkte ind i en igangværende debat om Naturstyrelsens indsats for biodiversitet og brugte Hellebæk Kohave som ét af to konkrete eksempler. 

En uge efter svarer Signe Nepper Larsen, vicedirektør i Naturstyrelsen, på tiltalen og henviste også til vores lille forening. 

Det er på grund af sidstnævntes replik, vi føler anledning til at uddybe og kommentere. 

Det skal understreges, at vi har en igangværende og udmærket dialog med Naturstyrelsen Nordsjællands medarbejdere om Hellebæk Kohave og Teglstrup Hegn. 

Intet i græsningsaftalen med den pågældende landmand forhindrer, at antallet af kvæg kan reduceres.

Thor Hjarsen
Formand, Hellebæk Kohaves Venner

Kohaven er godt beskyttet 
Hellebæk Kohave er særdeles godt beskyttet – på papiret. Området er både landskabsfredet og beskyttet af EU’s habitatdirektiv som et Natura 2000-område. Hertil kommer lokale områder med EU-habitatnatur og forekomster af EU-habitatarter. 

Som om det ikke er nok, er dele af området beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3, og endelig blev hele molevitten indlemmet i den nye Nationalpark, Kongernes Nordsjælland. 

EU- og §3-lovgivningen pålægger ejeren – det vil sige Naturstyrelsen – at sikre, at naturtilstanden ikke forringes, og for EU-habitatnaturen skal den i de fleste tilfælde forbedres. 

Området er delt i en nordlig fold på cirka 160 hektar og en sydlig fold på cirka 90 hektar.

Græsning fejler
Naturstyrelsen overtog Hellebæk Kohave tilbage i 2001 fra Forsvaret og siden 2003 har det været afgræsset af kvæg. Formålet med græsningen har været, at buske og træer ikke breder sig, samt at ”udpine” arealet for næringsstoffer for at sjældne planter og insekter kan indvandre. 

Efter 14 års græsning og mange offentlige støttekroner til naturpleje og i landbrugsstøtte er resultaterne udeblevet. Der er ikke indvandret sjældne planter. Og arealerne er blevet tilført næringsstoffer. Der er ingen tvivl om, at målsætning og metoder ikke har hængt sammen. 

Den sydlige del af området har været alt for intensivt græsset af alt for mange skotske højlandskøer. Resultatet er en nedbidt golfbane. 

Den nordlige del har, paradoksalt nok, samtidigt været afgræsset af alt for få køer og kun om sommeren. Resultatet her er de fleste steder et tykt tæppe af såkaldt græsførne, hvor ingen blomster kan trænge igennem. 

Disse forhold har Hellebæk Kohaves Venner påpeget i flere år over for Naturstyrelsen Nordsjælland, men uden effekt. Indtil for ganske nyligt, som jeg vil vende tilbage til. 

Dyrene bliver fodret massivt
Gennem alle år er det skotske højlandskvæg på sydfolden blevet fodret. Endda massivt.

Der har været foderpladser forskellige steder på området. En foderplads var sågar placeret oveni EU-beskyttet habitatnatur, samt ved siden af et §3-område. Et såkaldt surt overdrev og et rigkær er nu tilført næringsstoffer fra foder, urin og afføring. Det sure overdrev er formentlig ødelagt for altid. Et overdrev der aldrig har været pløjet.

I efteråret 2016 blev foderpladsen flyttet op på den gamle skydebane på foranledning af Naturstyrelsen Nordsjælland.

I februar besøgte Hellebæk Kohaves Venner denne nye foderplads og blev mødt af et chokerende syn af flere hundrede kvadratmeter optrådt og stinkende ælte af mudder, kokasser og urin (se foto) – samt 4-5 store fodertrug. Køerne er ugentligt blevet fodret med 5 tons hø samt kraftfoder. 

På grund af terrænforskelle var der efter vores bedste vurdering stor sandsynlighed for, at der skete både overfladeafstrømning og udsivning af næringsstoffer til nærliggende §3-beskyttet skovmose og vandløb. 

På baggrund af en borgerhenvendelse til Helsingør Kommune, samt vores offentliggørelse af fotos af foderpladsens gyllehav på Facebook, kom der skred i sagerne. 

Foderpladsen er blevet flyttet lidt væk fra den beskyttede natur og vigtigst af alt, er antallet af køer blevet reduceret i løbet af april i år fra cirka 120 til cirka 70 køer. Det er dog stadig alt, alt for mange dyr. 

Naturstyrelsens vicedirektør, Signe Nepper Larsen, begrunder i sin replik, at det er nødvendigt: ”af hensyn til dyrevelfærden at supplere med ekstra foder i vinterperioden”. 

Forklaringen nærmer sig det absurde, da intet i græsningsaftalen med den pågældende landmand forhindrer, at antallet af kvæg kan reduceres. Hvilket ville være den eneste rigtige og logiske løsning. 

Det ser ud, som om der tages mere hensyn til landmandens stordrift og økonomi end til naturområdets tilstand og udvikling. Uanset både EU-direktiv og naturbeskyttelseslov. Står en aftale om græsning mellem Naturstyrelsen og en landmand over landets lovgivning og et EU-direktiv? 

Naturen er fremtiden
Hellebæk Kohaves Venner ønsker en forsknings- og vidensbaseret fremtidig naturforvaltning. Vi ønsker også en monitering af områdets arter og naturtyper, så indsatsen løbende kan justeres. Vi er i kontakt med en række forskere og praktikere.

Der er et kæmpe potentiale på Hellebæk Kohave og tilstødende hegnede arealer i Teglstrup Hegn for et efter nordsjællandske forhold unikt stykke sammenhængende natur med en diversitet af "forvildede" græsædere. Det ønsker vi naturligvis at samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland omkring. Og det er vi glade for, at Signe Nepper Larsen bekræfter i sin replik her på Altinget Miljø. 

I den lokale presse har områdets skovrider, Jens Bjerregaard Christensen, også reageret. Naturstyrelsen vil nu finde ud af, hvordan man fremadrettet får den bedste naturpleje i området, og at det blandt andet skal ske sammen med Hellebæk Kohaves Venner.

Det er et samarbejde, vi ser frem til og glæder os til.