Her er årets vigtigste grønne sager

Klima- og energifolketingsåret startede planlagt med igangsættelsen af lovarbejde og flere analyser efter indgåelsen af energiaftalen i marts 2012. I løbet af efteråret blev det dog mere og mere tydeligt, at udbygningen af solceller ville overstige de politiske målsætninger – og dermed skabe et større hul i statskassen.

Partierne bag energiaftalen lavede derfor en ny solcelleaftale i november, som skulle begrænse udbygningen. Men sidenhen kom det frem, at inden solcelleloven blev vedtaget i december, kendte klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) og hans ministerium til et ”hul” i solcelleloven. Hullet gav mulighed for at koble solecelleanlæg sammen og dermed omgå lovens begrænsninger.

Siden har det vist sig, at der var endnu et ”hul”, som gav mulighed for at lave meget store anlæg på tage af erhvervsbygninger og landejendomme. Desuden kom det frem, at Energistyrelsen ikke havde givet oplysninger videre til ministeren før et samråd. Klima- og energiminister Martin Lidegaard fik en ”næse” af Folketingets Klima- og Energiudvalg for et meget utilfredsstillende forløb.

Klimaplan udskudt
Forløbet om solcellerne har fyldt meget i ministeriet, hvor arbejdet med regeringens klimaplan igen og igen er blevet udskudt. Klimaplanen skulle oprindeligt være blevet præsenteret inden årsskiftet og føre op til en klimalov i år. Nu er det forventningen, at klimaplanen bliver præsenteret efter sommerferien, mens en egentlig klimalov sandsynligvis først bliver næste år.

Lavere afgifter på energi
Regeringens vækstplan har også været med til at udskyde fremlæggelsen af klimaplanen. Vækstaftalen mellem regeringen, Venstre, Konservative og Liberal Alliance medfører nemlig en række lempelser af virksomhedernes energiafgifter, der vil gøre virksomhedernes produktion billigere.

Aftalen betyder at:

Tilsammen afgiftslettelser til omkring 1,8 mia. kr. om året. Dertil indeholder aftalen tilskud til at støtte gartnerier og andre el-intensive virksomheder, yderligere tilskud til industriel kraftvarme og anvendelse af overskudsvarme.

Energi- og klimaslagsmål i EU
EU's CO2-kvotemarked fungerer ikke efter hensigten, mener EU-Kommissionen, som med klimakommissær Connie Hedegaard i spidsen har forsøgt at få en ”redningsplan” vedtaget. Forslaget skal bane vejen for at trække CO2-kvoter ud af markedet i en periode for at presse kvoteprisen op. Hedegaards plan er dog i første omgang blevet afvist i Europa-Parlamentet. Med små justeringer kommer planen dog til afstemning igen i løbet af den første uge i juli.

Den danske klimakommissær har også fremlagt en grønbog for EU's klima- og energimål i 2030. På forårets store rådsmøde mellem regerings- og statschefer blev det aftalt, at 2030-målene skal diskuteres på et EU-topmøde i marts 2014.

Energisparepakke
Boligminister Carsten Hansen (S) har gentagne gange forsøgt at nå til enighed med kredsen af partier, der står bag energisparepakken.

Aftalen skal sætte gang i energirenoveringer i private udlejningsejendomme blandt andet ved at ændre på, om udlejere kan hæve huslejen som følge af energirenoveringen. Alle Folketingets partier er med i aftalen, men der er uenighed om den præcise udformning af loven, og der har ikke været forhandlet om aftalen siden april.

Solceller i almene boliger
Uklarhed i lovgivningen om solceller i almene boliger betyder, at en lang række projekter har været i venteposition i foråret. I denne uge vedtager Folketinget ny lovgivning, der skal rette op på problemerne.

Boligselskaberne får lov at opsætte solceller og modregne beboernes forbrug, og det bliver muligt at opstille batterier, der kan gøre det mere fordelagtigt at opsætte solceller. De almene boligorganisationer bliver dog indregnet i den kvote, som betyder, at der hvert år kun gives forhøjet støtte til nye anlæg til en grænse på 20 MW om året.

Lastbilafgifter lagt i graven
Regeringen gjorde allerede i regeringsgrundlaget klart, at den agtede at videreføre arbejdet med en kilometerbaseret afgift på lastbiler. Indtægterne skulle bruges på at gøre den kollektive trafik billigere og bedre.

Men til de grønne organisationers fortrydelse valgte regeringen efter måneders massiv kritik fra nordjyske borgmestre, erhvervslivet og oppositionen i foråret at skrinlægge planerne om at indføre lastbilafgiften. Afgiften vil give for få grønne gevinster og være en for stor byrde for erhvervslivet, lød argumentet.
 
Miljøzoner udskudt
Luftkvaliteten i København og andre større byer har været på regeringens dagsorden, siden den trådte til. I regeringsgrundlaget er det således et mål at etablere effektive ren-luftzoner, som en forbedring af de nuværende miljøzoner. Derudover vil regeringen vedtage krav til luftkvaliteten og virkemidler til at opnå den.

Men de nye miljøzoner er i det forgangne år blevet udskudt flere gange, hvilket har fået de grønne organisationer til at klage til EU. Også Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune er stærkt utilfredse med forsinkelsen.
 
Lancering af Togfond DK
Elektrificering af jernbanen har fra begyndelsen været topprioritet for transportminister Henrik Dam Kristensen (S). Der har været flere skridt i løbet af det seneste år med blandt andet finanslovpenge til Køge-Næstved.

Men med Togfond DK har regeringen for alvor taget et massivt skridt mod elektrificering af de danske hovedstrækninger, så der i fremtiden kan køre eltog fra København til Aalborg. Aftalen er dog endnu ikke på plads, men både Enhedslisten og Dansk Folkeparti melder sig klar til at acceptere, at pengene skal komme fra en øget beskatning af udvalgte olieselskaber i Nordsøen.

Det storstilede projekt har imidlertid ikke kun været lutter lagkage for regeringen, som blandt andet er blevet kritiseret af tænketanken Kraka og vismændene for at øremærke pengene uden en grundig samfundsøkonomisk analyse. Desuden er der ved flere lejligheder sat spørgsmålstegn ved, om alle 27,5 milliarder kroner kommer i kassen, som regeringen regner med.
 
Ingen nye bilafgifter
Derudover har regeringen stadig ikke spillet ud med den grønne omlægning af bilafgifterne, som er varslet i regeringsgrundlaget.

Natur- og landbrugskommissionen
Årets altoverskyggende begivenhed på natur- og landbrugsområdet var anbefalingerne fra regeringens Natur- og Landbrugskommission. Efter et års intensivt arbejde kunne formand Jørn Jespersen i maj præsentere de anbefalinger, som skal danne grundlag for fremtidens landbrugs- og naturpolitik.

På landbrugsområdet var der blandt andet fokus på at løsne op for de nuværende ejerskabsformer og skabe bedre forhold for unge landmænd. De dele mødte bred politisk opbakning, og også landbrugsorganisationerne var tilfredse. Mere kontroversielt var anbefalingen om at finansiere fremtidens landbrugs- og naturpolitik ved at bruge en del af den landbrugsstøtte, som EU i dag sender direkte til de danske landmænd.

På miljøområdet tiltak anbefalingerne om en ny og mere målrettet regulering af landbruget sig opmærksomhed. Ideelt set skal jordene kunne gødes efter deres robusthed, mens staldene skal reguleres efter deres udledning – og ikke som i dag efter, hvor mange dyr der opdrættes.

På naturområdet kom kommissionen med flere markante anbefalingen – blandt andet om en national naturfond, der med støtte fra private fonde skal opkøbe jord til ny natur.