Hvad er rimeligt, når der stilles nye luftkrav?

Af Brian H. Jacobsen
Seniorforsker, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), KU

Der har på det seneste været meget diskussion om EU-Kommissionens forslag om en ren luft-pakke, hvoraf det fremgår, at Danmark skal reducere emissionen med 24 procent fra 2005 til 2020. En del af dette er allerede realiseret, men kravet er højere end i mange andre lande, da reduktionskravet for hele EU kun er 6 procent. Landbruget har været hurtigt til at påpege, at kravene er for høje, men er det rigtigt, at andre lande har gjort mindre, og hvad er rimeligt eller optimalt?

Kommissionens udspil til de danske 2020-mål bygger på den danske fremskrivning fra 2011, og det er således det mål, Danmark i 2012 troede, at vi kunne nå uden yderligere tiltag. Ved forhandlingerne i EU følte Danmark nok, at man ikke kunne kræve reduktioner af andre lande, hvis ikke vi som minimum accepterede det, vi kunne nå uden at gøre noget ekstra.

Det fremgår nu af de seneste fremskrivninger fra DCE, at emissionen uden yderligere tiltag vil være 70.000 tons NH3 (ammoniak) i 2020, hvilket er 11 procent højere end 2020-loftet på 63.000 tons NH3. Men hvorfor nu denne stigning i den forventede emission? Jo, dels kommer den nye teknologi langsommere end forventet, men specielt er forventningerne til antallet af dyr i 2020 steget.

Smågrise årsag til øget emission
Således stiger produktionen af smågrise fra 30 millioner i 2011 til 34 millioner i 2020. Selvom der eksporteres flere smågrise, betyder udviklingen samlet en noget større ammoniak-emission. Efter næsten uændret mælkeproduktion i en lang årrække pga. kvoter forventes der nu en stigning i den samlede mælkeproduktion fra de store racer på 18 procent fra 2015 til 2020. Disse fremskrivninger er baseret på vurderinger foretaget af Videncentret for Landbrug. Så det er faktisk erhvervets egne fremskrivninger, der gør, at landbruget nu er utilfreds med det foreslåede emissionsloft for 2020.

Realiseringen af en øget husdyrproduktion vil på den ene side give flere arbejdspladser, men vil omvendt også gøre det sværere at nå mål i forhold til Habitat- og Vandrammedirektivet. Der pågår her og nu en udredning for at belyse de økonomiske konsekvenser af den nye fremskrivning.

Men hvad er et rimeligt emissionsniveau? Det kan der anlægges flere betragtninger på: EU har i forarbejdet anvendt en række tilgange, og hidtil har den gennemførte politik betydet, at den samlede emission i EU er reduceret med 28 procent fra 1990 til 2010, og det er faktisk flot.

De økonomiske analyser kan bruges til at understøtte beslutningen, men valg af reduktionskrav er i sidste ende et politisk valg.

Brian H. Jacobsen
Seniorforsker, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), KU

Forskellige perspektiver, forskellige resultater 
Anvender man det samlede reduktionsmål som udgangspunkt, vil den største reduktion fra 1990 til 2020 være sket i lande som Holland, Belgien og Danmark, som vil have reduceret ammoniak-emissionen med ca. 45 procent. Derimod vil lande som Tyskland og Frankrig kun have reduceret med ca. 15 procent, men deres reduktion frem mod 2030 vil være større, således at også Tyskland i 2030 når 50 procents reduktion af 1990-niveauet. Det samlede reduktionskrav i 2030 for EU er 27 procent i forhold til 2005.

En anden tilgang, som også bruges i forarbejdet, er at se på omfanget af arealer, hvor emissionen af ammoniak overskrider tålegrænserne:

Analyser foretaget i 2007 viste, at hvis man ser på det skovareal, der får for meget syre, så udgør det 38 procent af arealet i år 2000 i Danmark, mens dette tal var 90 procent i Holland, 73 procent i Belgien og 62 procent i Tyskland. Kommissionens mål er jo at reducere det areal, hvor forsuring er et problem med ca. 60 procent. Analyser tyder her på, at man fortsat i 2020 vil have betydeligt større påvirkning på skovarealet i lande som Tyskland, Holland og Tjekkoslovakiet end i Danmark.

Miljøøkonomisk er det optimale mål, at reduktionen sker, indtil de marginale omkostninger er lig de marginale gevinster. Analyser her viser, at de marginale omkostninger ved ammoniak-reduktioner er højere i Danmark end i næsten alle andre lande, hvilket taler for et lavere reduktionskrav.

Gevinster kan opgøres på forskellige måder, men en fremgangsmåde er at beregne den værdi, en øget middellevetid (i måneder) har. Samlet viser forarbejdet, at de forventede gevinster er cirka ti gange højere end de forventede omkostninger, som er vurderet til ca. 5 milliarder euro for alle EU-lande.

Reduktionskrav er politisk funderede
Det er altså en god samfundsøkonomisk ide at reducere luftforureningen. Forarbejde indikerer, at det er dyrere pr. kg NH3 at reducere ammoniak-emissionen i Danmark mere end i andre lande, såsom Tyskland, frem mod 2020. Det viser også, at udviklingen i husdyrproduktionen har stor betydning for det forventede emissionsniveau i Danmark i 2020. De økonomiske analyser kan bruges til at understøtte beslutningen, men valg af reduktionskrav er i sidste ende et politisk valg.