LA: Sælg skoven på langtidskontrakter

Af Carsten Bach (LA)
Miljøordfører 

Liberal Alliances mål for forhandlingerne om regeringens naturpakke er at skabe mest mulig højværdi-natur med størst mulig offentlig adgang uden at svække udviklingsmulighederne for den del af det danske erhvervsliv (primært landbrug og skovbrug), der i dag eksisterer sammen med naturen rundt om i hele landet.

I modsætningen til stort set alle andre partier og organisationer udelukker Liberal Alliance ikke nogle midler på forhånd - heller ikke at sælge statsskov til private. Liberal Alliance har tværtimod et højt ambitionsniveau og flere forskellige bud på, hvordan vi kan skabe mere natur og biodiversitet for pengene.

Når vi forhandler om natur og biodiversitet, er det vigtigt, at vi har det lange lys på og tænker meget langsigtet. Derfor er det også vores forhåbning, at der bredt i Folketinget kan skabes opbakning for vores initiativer. Men for at undgå endnu et stormvejr, som det der fulgte efter Fødevare- og Landbrugspakken, er det i første omgang vigtigt for LA, at der kan skabes enighed blandt de borgerlige partier om, hvilke midler der skal tages i brug for at nå vores målsætning.

Mere urørt skov
For ikke at skabe yderlig forvirring om de fælles mål, det borgerlige Danmark har på natur- og miljøområdet, er det min anbefaling, at vi i blå blok søger tilbage til det sidste sikre udgangspunkt, nemlig det fælles borgerlige beslutningsforslag om urørt skov.

Selvom udgangspunktet på 89 millioner kroner som et engangsbeløb ikke ligefrem er prangende, kan pengene, hvis de bruges fornuftigt, være med til at bane vejen for, at langt flere af statens skovarealer på sigt kan overgå til urørt skov.

Tømmerproduktionen i statens eksisterende snorlige produktionsskov kan, hvis den udsættes for markedsvilkår, optimeres, så der uden produktionsnedgang kan skabes både midler og plads til mere urørt skov andre steder.

Carsten Bach (LA)
Miljøordfører

Naturstyrelsens regnskaber er en kompliceret størrelse og tilmed ifølge Rigsrevisionen ikke altid helt retvisende. Styrelsen har dog tidligere oplyst, at det samlede overskud af statens skovdrift i 2013 var på cirka 50 millioner kroner. Det er efterfølgende kommet frem, at op i mod 80 procent af overskuddet opnås fra driften på cirka en fjerdedel af arealet.

Oven i det blev førende biologer i sidste uge her i Altinget citeret for følgende udtalelse: ”Staten har været ualmindelig ringe til at passe på naturen i skovene”. Jeg fristes på den baggrund til at mene, at det politiske system har sat Naturstyrelsen mellem to stole, hvor ingen af styrelsens opgaver løses særligt godt.

Lad markedet styre
I LA mener vi, at markedet skal styre tømmerproduktionen, og staten skal varetage naturens interesser.

Tømmerproduktionen i statens eksisterende snorlige produktionsskov kan, hvis den udsættes for markedsvilkår, optimeres, så der uden produktionsnedgang kan skabes både midler og plads til mere urørt skov andre steder. Det mest optimale vil være at sælge eller bortforpagte skoven på langtidskontrakter.

På den måde kan vi også befri Naturstyrelsen for den snærende og uheldige dobbeltrolle, det er både at skulle drive kommerciel tømmerproduktion og forbedre naturværdien og biodiversiteten i statsskovene.

Forhandlingerne om naturpakken er for LA altså en form for frihedskamp for den danske skovnatur, der i dag er besat af en naturstyrelse, hvor forældede politiske aftaler og traditioner tvinger styrelsen til at gøre to modsatrettede ting på en gang. Konstellationen har bevirket, at Naturstyrelsens eksistensberettigelse gennem årtier er udvandet, fordi der ikke har været mulighed for hverken at drive effektivt skovbrug eller forbedre naturværdien og biodiversiteten i vores fælles skove.