Landbrug & Fødevarer og Danmarks Sportsfiskerforbund: Klimaløsninger går hånd i hånd med et sundere miljø

Klimaforandringerne er over os. Der er behov for både at bremse dem og samtidig sikre den rette handling, så vi som samfund er i stand til at imødegå både øgede vandmængder og perioder med tørke.

Vores opfordring til den kommende regering er, at der inden udgangen af 2023 udarbejdes en samlet, national handlingsplan for klimatilpasning i og langs vandløbene. 

De rette løsninger findes ved at tænke i helheder frem for at løse ét problem ad gangen.

Når det drejer sig om klimatilpasning i og ved vandløbene, er helhedstænkning helt essentielt, hvis udfordringerne skal løses bedst muligt.

Torben Kaas og Thor Gunnar Kofoed
Formand, Danmarks Sportsfiskerforbund og næstformand, Landbrug og Fødevarer

På den måde bliver det muligt at håndtere flere udfordringer på én gang for at opnå: Mindre udslip af drivhusgasser, bedre natur og større biodiversitet, mere dyrkningssikre marker og tørre kældre.

Listen med ønsker og hensyn er lang, og for at det kan lykkes at opfylde miljø- og naturmålene og samtidig sikre byer, marker og infrastrukturen mod effekten af klimaforandringerne, skal rammer og regler tilpasses.

Blandt andet mener vi, at der skal stilles krav til kommunerne om, at de skal lave en helhedsplan for deres vandløbssystemer.

Vi har heldigvis gode erfaringer med at tænke tingene sammen. Siden 2014 har Danmarks Sportsfiskerforbund og Landbrug & Fødevarer sammen med en række andre aktører deltaget i arbejdet med multifunktionel jordfordeling i Real Dania-projektet 'Fremtidens bæredygtige landskaber'.

Ved multifunktionel jordfordeling ser man på arealanvendelsen, hvor målet har været at skabe mere natur og bedre dyrkningsforhold for landbruget.  
 
Arbejdet har vist, at der på mange arealer på én gang kan skabes bedre natur, større biodiversitet, mere produktionsoptimal samling af spredte marker og landdistriktsudvikling samt bedre klimahåndtering.

Sidstnævnte består i at begrænse drivhusgassernes udsivning fra jorden og at håndtere pludselige, store nedbørshændelser for at undgå oversvømmelser af byer, infrastruktur og dyrkningssikker jord. 
 
Erfaringerne er gode og peger i retning af, at det er muligt at tilgodese alle interesser, hvis tingene gribes rigtigt an – herunder at alle relevante parter inddrages tidligt og løbende i processen. 

Helhedsplanlægning er nødvendigt 

Danmark er forpligtiget af EU's vandrammedirektiv til at sørge for god miljøtilstand i vandløb, søer og langs vores kyster senest i 2027. Dette vigtige mål bliver svært at nå, men rent faktisk kan den rigtige klimahåndtering mange gange også være med til at fremme vandmiljøet.

Det er naturligvis vigtigt, at vandløbsvedligeholdelse også sikrer, at vi når målet om god økologisk tilstand i Danmarks vandområder i 2027.

Torben Kaas og Thor Gunnar Kofoed
Formand, Danmarks Sportsfiskerforbund og næstformand, Landbrug og Fødevarer

Fælles for de gode løsninger er, at der tages de nødvendige hensyn i størst muligt omfang.  
 
I ådale, hvor der er genskabt den naturlige sammenhæng mellem vandløb og de vandløbsnære arealer, er der en unik evne til at holde på vandet i perioder, hvor der er for meget vand, og frigive vand når der er mangel på vand.  

Moser kan suge og opsamle vand som en badesvamp og derpå langsomt frigive vandet, hvilket medvirker til mere vand i de tørre perioder. Samtidig minimerer det oversvømmelser af byer, der ofte ligger ved kysten, hvor vandløbene løber i havet. Områderne vil ofte have et stort overlap med lavbundsarealer, der ønskes udtaget i forbindelse med CO2-reduktion. 
 
Andre steder, uden for de større ådale, kan der være behov for at tænke i helt andre og mere tekniske løsninger som sikring med diger og tilpasning af kapaciteten.

Det er derfor vigtigt, at vi som aktører i det åbne land ikke på forhånd lægger os fast på en for lille værktøjskasse, men i stedet går fordomsfrit til opgaven.

De bedste løsninger skal findes ved at vurdere de lokale forhold, og i den forbindelse naturligvis trække på de lokale kræfter, som ligger inde med stor viden og gode ideer. Og selvfølgelig designe løsningerne så de på én gang kan opfylde mål for klimasikring og miljøtilstand.  

Målrettet vandløbsvedligeholdelse

Kommunerne udfører vandløbsvedligeholdelse for at sikre en god afvanding af de dyrkede marker, og det er naturligvis vigtigt, at vandløbsvedligeholdelse også sikrer, at vi når målet om god økologisk tilstand i Danmarks vandområder i 2027.

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Sportsfiskerforbund er enige om, at vandløbsvedligeholdelsen skal være differentieret og tilpasses lokale forhold.

De steder hvor der er et godt naturligt fald i vandløbet, bør vedligeholdelsen reduceres til et minimum, og på en del stræk kan den endda helt udelades. Men steder hvor vandet ikke løber, og der derfor kan ske oversvømmelse af marker og ejendomme, giver det ikke mening at undlade at skære planterne i vandløbene.

Vi mener, at dette bør være et vigtigt fokus i den fremadrettede forvaltning af vandløbene, og regler og lovgivning skal tilpasses, så det bliver muligt.

Udtagning bør udløse kompensation

Lavbundsjorde i lavninger, moser og mange ådale kan holde på store mængder CO2 og bidrager dermed til at minimere klimaforandringerne – helt i tråd med den brede politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021, hvor ambitionen er, at der skal udtages og vådgøres op mod 100.000 hektar lavbundsarealer. 

I den forbindelse er det centralt, at regler og lovgivning ikke spænder ben for de gode initiativer.

Vandrådene skal inddrages i arbejdet med at sikre de optimale lokalt funderede klimatilpasninger i og langs vandløbene

Torben Kaas og Thor Gunnar Kofoed
Formand, Danmarks Sportsfiskerforbund og næstformand, Landbrug og Fødevarer

Et meget aktuelt eksempel er, når arealer beskyttet af naturbeskyttelsesloven gøres våde af hensyn til Danmarks natur- og klimaforpligtigelser.

Her mangler der afklaring om, hvorvidt lodsejeren skal have kompensation i form af erstatning, hvis lavbundsarealer vådgøres.

Danmarks Sportsfiskerforbund og Landbrug & Fødevarer er helt enige om, at disse arealer bør udløse kompensation på lige fod med andre arealer. 
 
For at fremme helhedstænkningen i det åbne land er der behov for planlægning, der sikrer, at vi kan opfylde Danmarks forpligtelser i forhold til natur- og biodiversitetsmål, samt sikrer landbrugets mulighed for optimal produktion. Herefter er der brug for national- og lokalpolitisk handling og mod til forandringer. 
 
Den kommende nationale klimatilpasningsplan skal selvfølgelig gå hånd i hånd med andre nationale planer, der skal opfylde vores natur- og biodiversitetsmål.

Et meget vigtigt punkt er som tidligere nævnt at sikre den lokale inddragelse. Vi anbefaler, at der oprettes permanente vandråd, hvor relevante aktører bliver involveret.

Vandrådene skal inddrages i arbejdet med at sikre de optimale lokalt funderede klimatilpasninger i og langs vandløbene, og de skal inddrages i arbejdet med at sikre et godt vandmiljø, både når det drejer sig om kortlægning af påvirkninger og placering af indsatser.

Rådene skal have en permanent karakter, da erfaringerne fra de indtil nu tre runder med vandråd i forbindelse med udarbejdelsen af vandområdeplaner har vist, at de gode drøftelser og løsninger afhænger af tillid til hinanden, og at den midlertidige karakter, vandrådene har haft, har betydet, at det var nødvendigt at starte forfra hver gang og bidrog til en større udskiftning i medlemskredsen med tab af erfaring og tillid til følge.

Staten skal have ansvaret for den mere overordnede nationale strategiske planlægning, mens lokal stedsudviklende planlægning hvor der tages hensyn til både nationale interesser og forpligtelser og lokale behov og forudsætninger, skal ske i tæt samarbejde med aktørerne i de permanente vandråd.

Derved bliver de nationale mål og strategier rammesættende for den lokale planlægning og stedsudvikling.