Lektor: Det er naivt at tro, at ålegræs kan forbedre vores fiskeløse bakteriesuppe

Det er blevet vældig populært med udplantning af ålegræs for at forbedre vores havmiljø. Men massiv udplantning kan være spild af tid og penge.
Ålegræs var tidligere en meget vigtig plante for de indre danske farvande. Planten binder næringsstoffer om sommeren og mindsker overproduktion af planteplankton, der gør vandet uklart og giver iltsvind.
Planten beskytter kysten mod erosion og understøtter biodiversiteten med smådyr og fiskeyngel. Det er derfor vigtigt, at vi igen skaber vilkår for en stor udbredelse af planten i danske kystvande.
Tidligere eksisterede også en tro på, at kulstof blev bundet i ålegræsenge og dermed kunne blive et vidundermiddel i klimakampen. Det, ved vi nu, ikke er tilfældet. Men der er rigeligt med andre årsager til at ønske ålegræsengene tilbage.
Ålegræs forsvinder fra dansk hav
Ålegræsset dækkede tidligere knap 7.000 kvadratkilometer af de indre danske farvande, men udbredelsen er i dag reduceret til under 30 procent.
Derfor er der iværksat et væld af projekter med udplantning af ålegræs i fjorde og andre kystvande.
Ålegræsudplantning som et middel til at kompensere for tidligere tiders ødelæggelser kan desværre være spild af tid og penge
Jens Borum
Lektor emeritus, Københavns Universitet
Velmenende fonde, ngo’er, erhverv og kommuner bevilger betydelige midler til udplantning, og senest har regeringen vedtaget en havnaturfond, der blandt andet skal finansiere ålegræsudplantning.
Udplantning af ålegræs sker i bedste mening for at forbedre havmiljøet, og udplantningen skaber et vigtigt offentligt fokus på kampen for et bedre havmiljø.
Ålegræsudplantning bruges også i forskningen til at afklare årsager til plantens forsvinden. Men ålegræsudplantning som et middel til at kompensere for tidligere tiders ødelæggelser kan desværre være spild af tid og penge i det nuværende miserable havmiljø.
Kvælstof fra landbruget truer
Der er flere årsager til, at ålegræsset er forsvundet fra store områder. Så længe man ikke ændrer på årsagerne, er udplantning omsonst.
Ålegræsset er primært forsvundet på grund af uklart vand, iltsvind og en mudret bund. Alle forhold, som skyldes de fortsat alt for store udledninger af kvælstof fra landbruget.
Det er fortsat meget kvælstof i vandet, der gør vandet uklart og omdanner de indre farvande til fiskeløs bakteriesuppe.
Jens Borum
Lektor emeritus, Københavns Universitet
Næringsstofferne giver opblomstringer af både planktonalger og trådalger, der dels stjæler lyset fra ålegræsset, dels giver iltsvind, der kvæler planterne.
Siden 1990'erne er udledningerne af næringsstoffer reduceret betydeligt, men efter årtusindskiftet har skiftende regeringer, uanset farve, ikke gjort noget seriøst for at reducere udledningerne af kvælstof yderligere fra landbruget.
Det er fortsat meget kvælstof i vandet, der gør vandet uklart og omdanner de indre farvande til fiskeløs bakteriesuppe.
Under de vilkår kan ålegræs kun trives på lavt vand, og det er naivt at tro på succes for storstilet ålegræsudplantning.
Planten vil kun sprede sig, når vandkvaliteten forbedres, og når det måtte ske, vil planten i øvrigt sprede sig af sig selv igennem blomstring og frøspredning. Der kan være nogle helt særlige situationer, hvor man kan øge hastigheden af plantens spredning ved udplantning.
Men det er kun i områder, hvor der ikke er moderbestande i forvejen, og hvor vandkvaliteten samtidigt er forbedret. Som hovedregel er udplantning derfor meningsløst og mest velegnet til greenwashing.
Så brug pengene, energien og den politiske påvirkning på at reducere udledningerne af næringsstoffer fra å- og kystnære jorder i stedet for at hælde pengene ud med drænvandet fra markerne.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Jacob Christian Nielsen53 årI dag
Direktør, Danske Maskinstationer og Entreprenører
Jørn Henrik Levy Rasmussen54 årI dag
Salgsdirektør, Palantir Technologies (USA), fhv. international direktør, Senior Vice President, Terma
Peter Kjeldsen69 årI dag
Lektor Emeritus, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU Sustain
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 136 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- L 137 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat
















