L&F: Både vand og land har brug for samarbejde på tværs

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Som landmand er jeg optaget af naturen og miljøet på og omkring min bedrift.  

Vi arbejder med jorden og vores dyr, og det ligger i landmandens gener, at vi gerne vil passe på naturen. 

Derfor ønsker vi i Landbrug & Fødevarer løbende at bidrage med ideer, der kan sikre og forbedre vandmiljø og natur, uden det indskrænker vores produktionsmuligheder.

I Altinget 16. september giver professor Helle Tegner Anker fra Københavns Universitet udtryk for, at miljøministeren ikke kan slippe afsted med at give danske landmænd lov til at gøde mere, end man gør i dag.

”Det nytter ikke noget, at man giver alle lov til at gødske mere. Det står klart i vandrammedirektivet, at man ikke må forringe miljøtilstanden,” siger Helle Tegner Anker i artiklen.

I Landbrug & Fødevarer mener vi, at der er behov for at tænke nyt og på tværs af interesser, når det handler om vores måde at samarbejde på for at sikre og forbedre vandmiljøet. 

Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Med denne tilgang forudsætter Helle Tegner Anker, at der er en ligefrem årsagssammenhæng mellem tilførsel af kvælstof til afgrøderne på landmandens mark og vandmiljøets tilstand. Men denne sammenhæng har jo over de seneste år vist sig langt fra at være tilfældet. 

Det er mere kompliceret end som så, og der er rigtig mange forhold, som har indflydelse på vandmiljøets tilstand i vores fjorde og indre danske farvande.

Klog af skade
I landbruget mener vi, det er afgørende for kvaliteten af vores korn, at vi får lov at gødske noget mere. 

Med den nuværende regulering bliver vores jord mere ufrugtbar for hvert år. 

Den nuværende regulering udpiner jorden og skader landbrugets økonomi, samtidig med at det har vist sig, at miljøeffekten af at undergødske er langt mindre end antaget, da man lavede reguleringen.  

Det er tilladt at blive klogere og at gøre tingene på en ny måde. Hvis man efter i en årrække at have gjort tingene på en bestemt måde finder ud af, at man ikke opnår den ønskede effekt, må man finde på noget nyt. Således også i denne sammenhæng. 

Som resten af befolkningen bekymrer vi os i landbruget om, at vi også i fremtiden skal have rent vand, både i vandhanen og langs vores kyster. 

Det kan samarbejde på tværs af interesser og geografi være med til at sikre, og den type samarbejde skal vi styrke.

Genopfind samarbejdet
I de lokale vandråd, som eksisterede i en kort periode i 2014, inden vandområdeplanerne kom i høring, arbejdede landmænd og en lang række andre interessenter sammen, og mange steder med stor succes. Det instrument kan vi helt sikkert bruge igen til at arbejde med forskellige indsatser og virkemidler, der kan sikre og forbedre vandmiljøet. 

I Landbrug & Fødevarer er vi enige med Natur- og Landbrugskommissionen, som for to et halvt år siden i sin slutrapport konkluderede, at vi må væk fra grøftegravning og mistænkeliggørelse og frem til en mere konstruktiv samtale, der skal bane vejen for flere accepterede og afbalancerede løsninger. 

”Natur, miljø og vækst er ikke nødvendigvis modsætninger, men kan og skal arbejde sammen. Gode løsninger kræver et godt samarbejde mellem de forskellige interessenter. Ingen kan få det hele. Alle vil vinde ved at tænke i helheder, balancer og kompromisser. Det kræver lederskab og politisk ansvarlighed,” lød det dengang fra kommissionens formand Jørn Jespersen.   

Vi må begrave stridsøksen
I Landbrug & Fødevarer mener vi, at der er behov for at tænke nyt og på tværs af interesser, når det handler om vores måde at samarbejde på for at sikre og forbedre vandmiljøet. Både lokalt og på landsplan. 

Vi skal have etableret en stærk og evidensbaseret forskningsindsats, som kan rådgive om årsagssammenhæng og godt vandmiljø.  

Desuden mener vi, at der bør etableres et testcenter, et slags dynamisk virkemiddel-laboratorium, dedikeret til at arbejde målrettet med at finde virkemidler og årsagssammenhænge, så man kan sikre et godt vandmiljø.

Det er vigtigt, at der på lokalt eller regionalt niveau er mulighed for at designe den optimale indsats til netop det pågældende område, ikke mindst når det handler om at gennemføre større tiltag ude i vandmiljøet og på land. 

Tilrettelæggelse af indsatserne skal ske i et tæt samarbejde mellem ansvarlige myndigheder og de berørte interessenter, og her spiller landbruget en nøglerolle. 

Fra Landbrug & Fødevarer skal der derfor lyde en opfordring til, at vi på tværs af forskellige interesser begraver stridsøksen og i stedet bruger energien på i fællesskab at skabe nogle nye, innovative løsninger til gavn for både fødevareklyngen og miljøet. 

Det har vi gjort før, og det kan vi gøre igen.