L&F: Man smider jo penge i kloakken

Onsdag i sidste uge bragte Altinget.dk en artikel, der fortæller om, hvordan et prisloft har ført til effektiviseringer i vandsektoren for 590 millioner kroner på tre år. Tallet offentliggøres i en ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det er et fint resultat, men i Landbrug & Fødevarer mener vi, at besparelsespotentialet er langt, langt større.
 

Deloitte har foretaget en analyse af den danske vand- og spildevandssektor i tæt samarbejde med advokatfirmaet LETT og vandeksperter fra både DHI og Krüger. Den viser, at vand- og spildevandssektoren har et effektiviseringspotentiale på op mod næsten 1,4 milliarder kroner.

Tallet bekræftes i den netop offentliggjorte analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men ud over effektiviseringspotentialet viser analysen fra Deloitte, at der på sigt er konsolideringspotentialer på op mod 3,6 mia. kr. - det vil sige et samlet besparelsespotentiale op mod fem mia. kr., svarende til et nyt supersygehus.

Reguleringen af vandsektoren betyder, at vand- og spildevandsforsyningsselskaber i dag har monopol på levering af vand og spildevandsydelser. Der eksisterer dermed ikke et naturligt incitament til at sikre lave priser. Monopolet betyder også, at det ikke er muligt for virksomheder at skifte forsyningsselskab, hvis de ikke er tilfredse med pris eller service.

Danmark har nogle af verdens højeste spildevandspriser, og halvdelen af spildevandsselskaberne fortæller, at de forventer stigende priser fremover, blandt andet på grund af udgifter til klimatilpasning.

Der er derfor et voldsomt behov for at se på, hvordan vi kan nedbringe omkostningerne i sektoren - og dermed spare virksomheder, borgere og samfundet i øvrigt for store summer.

Regeringen har set lyset og har i sin nylig fremlagte vækstplan lagt op til, at lovgivningen på området skal ændres, så der kan realiseres effektiviseringsgevinster på 1,3 mia. kr.

Desværre glemmer regeringen, at der på sigt er op mod yderligere 3,6 mia. kr. at hente, hvis der sker en øget konsolidering i sektoren.

Regeringen bør derfor i langt højere grad fokusere på lovgivningsmæssige redskaber, som kan sikre, at konsolideringsgevinsterne realiseres over tid, samtidig med at gevinsterne tilfalder brugerne – det vil sige borgere og virksomheder.

Det nuværende hvile-i-sig-selv princip er garant for, at alle gevinster tilfalder brugerne, så her er der ikke behov for ændringer.

Krav til forsyningerne

Der er derimod behov for at se på, hvordan der stilles effektiviseringskrav til forsyningerne. I dag stilles der udelukkende effektiviseringskrav til forsyningernes driftsudgifter, som kun udgør omkring 30 procent af de samlede udgifter.

Ud over at det kan skabe nogle uheldige incitamenter til eksempelvis at investere i nyt udstyr fremfor at vedligeholde det, man har i forvejen, betyder det også, at forsyningerne ikke har tilstrækkeligt incitament til at opnå konsolideringsgevinster ved eksempelvis at fusionere og sammenlægge kloaknet og lignende.

Der bør derfor ses nærmere på den model, der i dag bruges til at stille effektiviseringskrav, så det sikres, at der stilles effektiviseringskrav til alle forsyningernes omkostninger, herunder anlægsomkostninger. 

Derudover kan der også med fordel ses på mere bløde tiltag, som eksempelvis at stille krav til erfaring inden for virksomhedsledelse i forsyningernes bestyrelser.

Større gennemsigtighed som løsning

Andre tiltag kan være at sikre større gennemsigtighed omkring forsyningernes økonomi, og blandt andet stille krav til en ensartet opgørelse af forsyningernes enkelte omkostninger til eksempelvis pumper, beluftning med videre. Det vil give bedre muligheder for at kunne gennemskue økonomien i forsyningerne.

Vandsektorloven blev vedtaget i 2009 og regulerer vand- og spildevandsselskabernes mulighed for finansiering af kloak, klimatilpasning mv. - og har derfor væsentlig betydning for store vandforbrugere. 

Loven er i løbet af 2013 blevet evalueret, og det forventes, at evalueringen vil blive drøftet i forligskredsen inden sommerferien 2014 med henblik på en efterfølgende politisk proces og lovforslag om en revision af loven.