SF i EU: Det koster milliarder, hvis regeringen ikke investerer i biodiversitet

Da EU-Kommissionen i juni 2022 præsenterede sit forslag til en ny lov om naturgenopretning, var vi mange, der havde armene i vejret. Men da regeringen for nylig fremlagde sin holdning til det, faldt vores arme hurtigt ned igen.

Den danske regering har igen valgt en håbløst uambitiøs tilgang, hvor de medgiver, at naturgenopretning er vigtigt, men samtidig ikke mener, at Danmark bør foretage nogen form for ændringer eller politik på området.

Det viser endnu en gang, at regeringen ikke tager biodiversitetskrisen seriøst.

I regeringens holdning lægger de op til at udvande EU-Kommissionens forslag om at beskytte natur til fordel for det industrielle landbrug og fiskeris kortsigtede økonomiske interesser. Det er helt sort!

I SF og De Grønne i EU-Parlamentet kunne vi ikke være mere uenige i regeringen prioritering. Og videnskaben er med os.

Intet beskyttet natur

Biodiversitetsrådets rapport fra november 2022 fastslår for eksempel, at en femtedel af danske dyr og planter er truede eller allerede uddøde.

I SF gik vi til valg på en ny bindende naturlov med mål om, at 30 procent af Danmarks areal skal være beskyttet natur i 2030.

De økonomiske omkostninger ved ødelæggelsen af naturen er skræmmende høje.

Kira Marie Peter-Hansen
Europaparlamentariker, SF

Herunder skal ti procent være strengt beskyttede. I dag er maksimalt 2,3 procent af vores landareal og 4,1 procent af havareal strengt beskyttet. Det er pinligt lavt.

Regeringen begrunder sin tilbageholdenhed med, at forslaget koster penge.

De nævner også fiskeri og landbrug som to erhverv, der bliver påvirket af Kommissionens forslag, men det er jo netop pointen.

De to erhverv er i deres nuværende form baseret på et grundlæggende destruktivt og ubæredygtigt forhold til naturen, som vi ikke har råd til at lade fortsætte.

I Danmark har vi 257 EU-beskyttede Natura 2000-områder. Det lyder jo fint, men nærmest ingen af områderne er 100 procent beskyttede fra landbrug, skovbrug eller fiskeri.

Skraber bunden for vild natur

Vi er det mest opdyrkede land i Europa og skraber bunden af listen over lande med vild natur.

Regeringen taler om Danmark som et grønt foregangsland, men når det handler om at gå forrest med ny politik på det grønne område, er de ingen steder at finde. De modarbejder faktisk aktivt.

Kommissionen har regnet sig frem til, at de danske gevinster ved naturgenopretning vil være op mod 23,6 milliarder kroner årligt.

Kira Marie Peter-Hansen
Europaparlamentariker, SF

Naturgenopretningsloven burde derfor indskrænke fiskeri med trawl og få Danmark til at omlægge en del af vores landbrugsareal og sikre flere og bedre grønne områder i byerne.

Regeringens tilgang med at lukke øjnene og lade, som om naturkrisen går i sig selv, er dybt uansvarlig og vil kun få regningen til at vokse eksplosivt.

De økonomiske omkostninger ved ødelæggelsen af naturen er skræmmende høje. Fordelene ved naturgenopretning opvejer derimod langt omkostningerne.

Ved at genoprette marine økosystemer vil fiskebestandene få mulighed for at komme sig, hvis vi vender nedgangen i antallet af bestøvere, vil det gavne landbruget, og at sørge for mere biologisk mangfoldige skove vil gøre dem mere modstandsdygtige over for klimaforandringerne.

Penge sparet er ikke penge tjent

Regeringen henviser til EU-Kommissionens udregninger, der viser, at dens forslag til en naturgenopretningslov vil koste statskassen 1,3 milliarder kroner årligt.

Men regeringen forholder sig ikke til de enorme gevinster, der er ved genetablering af natur og økosystemer.

Det virker sært, da Kommissionen har regnet sig frem til, at de danske gevinster ved naturgenopretning vil være op mod 23,6 milliarder kroner årligt.