Debat

Nabo til naturnationalpark: Importerede dyr bag strømførende hegn giver ikke mere vild natur

Engelbreth mangler proportioner, når han peger på naturnationalparker som middel til at redde natur og biodiversitet. At lukke importerede dyr inde bag høje, strømførende hegn i allerede eksisterende naturområder skaber ikke mere vild natur, skriver Jens Andersen i en replik til Rune Engelbreth.

I stedet for at indhegne allerede eksisterende naturområder, bør man opkøbe landbrugsejendomme for at sikre mere natur, skriver Jens Andersen.
I stedet for at indhegne allerede eksisterende naturområder, bør man opkøbe landbrugsejendomme for at sikre mere natur, skriver Jens Andersen.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Rune Engelbreth Larsen er vel nok den fremmeste fortaler for de såkaldte naturnationalparker, man kan opdrive i dette land. Selv andre tilhængere af denne rewilding, herunder flere forskere, miljøministeren og Danmarks Naturfredningsforening, blegner i lyset af Engelbreth, der i foredrag, bøger og ikke mindst i stribevis af artikler kæmper for den gode sags tjeneste, også som klummeskribent for Altinget.

Senest har Engelbreth i en kommentar på Altinget 24 september 2021 rettet skytset mod Venstres folketingsmedlem Erling Bonnesen (V). Som altid går Engelbreth til stålet, og Bonnesen og andre må stå for skud for mandens til tider rimeligt perfide stil. Er man ikke enig med Engelbreth i det skønne i at spærre store dyr inde bag høje hegn i eksisterende natur med begrænset føde, så skal man få det at føle. Men jeg løber risikoen.

Naturen mangler plads og ro
Allerførst – en ting alle anstændige forskere i dette land er enige om er, at naturen lider, og først og fremmest mangler plads og ro. Ikke så mærkeligt, fordi over 60 procent af landet drives af landbruget med alt det indebærer af sprøjtning, gødning, fjernelse af vandhuller, hegn og så videre. Hertil kommer større og større byer, infrastruktur og erhvervsarealer.

Og lige for god orden skyld – jeg er mildt sagt ikke imponeret af et parti som Venstre, når talen kommer til at beskytte vores miljø og natur. Gang på gang har Venstre historisk set støttet op omkring et landbrug, der både er på sprøjten og på støtten, og hvor hensynet til naturen, vores grundvand, drikkevand og en anstændig dyrevelfærd ellers råber på grundlæggende ændringer af den nuværende produktionsform.

Men det gør vel ikke, at Erling Bonnesen ikke kan have ret i nogle synspunkter omkring det at indespærre store dyr bag høje hegn uden nok mad? Bare fordi noget er værre, bliver en handling vel ikke god?

Men Engelbreth har en mission. Så det at have andre meninger om konceptet rewilding, med sultende, indespærrede store dyr, skal jordes. Og det sker så ved at gøre tykt nar. Engelbreth nævner harer, edderkopper, pindsvin, fugle og rådyr, som i den slemme natur må finde sig i til tider at sulte, blive våde eller havne som måltid for rovdyr.

Dyr bag høje hegn - er det naturligt?
Nu forholder det sig bare sådan, at disse dyr jo ikke spærres inde bag høje hegn, hvilket jo også kan være noget af en opgave. Det er imidlertid præcis det, der sker, når folk som Engelbreth vil have ikke-hjemmehørende dyr, som bison og elg, ind bag hegn – eller kastrerede tyre (stude) og kronhjorte, som det er foreslået i den kommende naturnationalpark i Gribskov.

Kronhjorte findes allerede i dele af Gribskov. Men nu skal de spærres ude fra indhegningen, der dækker et areal på 1.300 hektar sammen med skovens naturlige bestand af rådyr, dådyr, ræve, grævlinger og så videre. Her skal de importerede kronhjorte, sammen med de kastrerede tyre og elge, tilbringe deres liv bag de høje, strømførende hegn med en udstrækning på omkring 20 kilometer. Er det naturligt? Er det natur? Og er sådanne hegn dejlige at se på midt i en skov?

Og for at gøre komikken fuldstændig – samtidig med at der skal indføres ikke-hjemmehørende dyr, vil Naturstyrelsen fælde træer, der ikke er hjemmehørende. Hvor er logikken i det? 

Høje hegn giver ikke mere natur
Engelbreth har blandt andet i sin bog Danmarks genforvildede natur lagt vægt på, at udpegningen af naturnationalparker skal ske på statsligt ejede arealer, da det jo – indrømmet – kan være svært at lægge sig ud med landbruget og deres politiske venner for at skaffe mere natur. Men der er bare det problem, at de høje hegn skal sættes op i allerede eksisterende naturområder, herunder ikke mindst i skove som Gribskov. Det får vi jo ikke mere natur af.

de høje hegn skal sættes op i allerede eksisterende naturområder, herunder ikke mindst i skove som Gribskov. Det får vi jo ikke mere natur af.

Jens Andersen
Nabo til planlagt nationalpark i Gribskov

Og så er det en faglig kendsgerning, at det går ganske godt med natur og biodiversitet i skove. Så hvorfor i alverden spærre dyr og mennesker inde og ude her, når man i stedet kunne sikre opkøb af tilstødende arealer til de eksisterende naturområder.

Det ville give god mening, når nu det fagligt forholder sig sådan, at de store problemer for naturen er manglende sammenhæng og den stærkt forringede biodiversitet i det åbne land, hvor alt fra fugle og sommerfugle bliver sprøjtet, pløjet eller skræmt væk.

Opkøb landbrugsjord til mere og sammenhængende natur
Hvorfor tager Engelbreth den lette (politiske) vej og er talsmand for at etablere dyreparker i eksisterende natur med den oplagte fare for turistfælder og stressede dyr, når al faglighed peger på at sikre mere natur og ro? Se hvordan det for eksempel er gået med de indespærrede bisoner i Almindingen på Bornholm, som lider af sygdomme og stress.

Hvorfor ikke bruge de mange penge til den planlagte opsætning af høje hegn, parkeringspladser, udsigtstårne og toiletter i de kommende naturnationalparker til i stedet at opkøbe landbrugsjord, så vi både får mere og bedre sammenhængende natur?

Og hvorfor skal vi have naturnationalparker, når vi allerede har nationalparker? Er det fordi sidstnævnte ikke sikrer natur trods forventningerne? Er det ikke temmelig forvirrende, når der opfindes stadig nye titler for naturparker uden mere natur – og er det måske udtryk for en manglende vilje til reelt at skaffe flere arealer til naturen?

Man prøver sig frem med rewilding
Der mangler i det hele taget et faglig grundlag for at hævde, at rewilding og naturnationalparker er den rigtige vej at gå for at sikre natur og biodiversitet. Naturstyrelsen har da også indrømmet, at man med disse dyreparker prøver sig frem. Jeg og andre har gang på gang gjort blandt andet Naturstyrelsen, miljøministeren og Danmarks Naturfredningsforening opmærksom på dette dilemma. Jeg har også haft kontakt til Engelbreth, som kender blandt andet mine og en række forskeres argumenter mod selve tanken bag parkerne.

mere fri natur fremfor hegnede dyreparker.

Jens Andersen
Nabo til planlagt nationalpark i Gribskov

Det er ikke store græssere bag hegn, som sikrer en mere åben skov, men derimod vind, nedbør, jordbundsforhold og ild der skaber åbninger, hvorefter dyrene indfinder sig. Det er altså ikke omvendt, som folk bag rewilding-tanken påstår. Det er også derfor, at Naturstyrelsen selv ved hjælp af motorsaven selv må skabe hullerne i skoven.

Naturstyrelsen anmeldt for dyremishandling
Både i ind- og udland har der været ubehagelige sager med dyremishandling bag de høje hegn. Rewilding-tanken bygger jo på, at de udsatte dyr i disse dyreparker selv kan finde deres føde, også om vinteren. Men hallo – de er bag et hegn og derfor ikke at sammenligne med frie dyr, vel? 

Derfor har Naturstyrelsen allerede nu haft sager, hvor dyrlæger har meldt styrelsen til politiet for dyremishandling. Den ubehagelige tone fra Engelbreth kommer for alvor til udtryk, når han kalder sådanne dyrlæger for en håndfuld aktivistiske dyrlæger. Undskyld, men de gjorde heldigvis bare deres pligt i modsætning til Naturstyrelsen.

Mere fri natur fremfor hegnede dyreparker
Engelbreth savner proportioner fra Erling Bonnesens side og kalder hans indlæg for en ualmindeligt forvirret og gennemført forsludret kommentar. Men spørgsmålet er, om ikke Engelbreth og hans ligemænd mangler de samme proportioner, når de peger på naturnationalparker som den store åbenbaring i kampen for at redde natur og biodiversitet.

Naturen mangler som nævnt plads, ro og sammenhæng. Derfor handler det først og fremmest om at gøre det attraktivt for lodsejere i nationalparkerne og naturområderne at omlægge deres områder frivilligt til natur eller naturnære driftsformer, der spiller sammen med den eksisterende natur.

Det vil give lokalt engagement, skabe variation og sikre fællesskab med lokal forankret beslutningskraft. Tillige bør offentlige opkøb af landbrugsarealer komme på tale. Altså mere fri natur fremfor hegnede dyreparker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00