Debat

Naturbeskyttelse.dk: Regeringen må øge natur-indsatsen

DEBAT: Skal den nye regering nå at gøre en forskel for den skrantende tilstand i dansk natur, må den trække i arbejdstøjet. En massiv indsats i hele landet skal til, men det tegner ikke godt, skriver Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk.

Man skal ikke underkende, at det vil være et uhyre stærkt signal, at det offentlige går forrest og prioriterer beskyttelsen af artsrigdom frem for kortsigtet økonomisk udnyttelse, lyder det fra Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk.
Man skal ikke underkende, at det vil være et uhyre stærkt signal, at det offentlige går forrest og prioriterer beskyttelsen af artsrigdom frem for kortsigtet økonomisk udnyttelse, lyder det fra Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk. Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peder Størup
Naturbeskyttelse.dk

Den nye Venstre-regering har nu overtaget ansvaret for at stoppe tabet af biodiversitet. 

2020 er året, hvor verdens nationer har forpligtiget hinanden på at have stoppet tilbagegangen af vilde arter. 

15 år er gået siden FN-mødet i Rio, hvor biodiversitetsmålsætningen blev vedtaget. I Danmark har vi siden da haft 4 år med en rød regering og 11½ år med en blå. Meget kunne være udrettet på den tid, men ikke meget er sket. 

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit debatindlæg til hjalte@altinget.dk

Nu er der så kun fire og et halvt år tilbage til at vende udviklingen i. 

Det siger sig selv, at skal artstilbagegangen stoppes, kræver det mod og politisk vilje til handling, som kan styrke beskyttelsen af den natur, der er tilbage, og genoprette noget af det, der er gået tabt. 

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har mulighed for at trække i håndbremsen og give de truede arter den stemme, der skal til for at sikre, at de også har levesteder og gode livsvilkår i fremtiden.

Peder Størup , Naturbeskyttelse.dk

Spørgsmålet er, om denne regering har viljen til at gøre en forskel?

Brug for handlekraft
Udgangspunktet for den danske natur er desværre dårligt. 

Danmark er et af de hårdest opdyrkede lande i verden, med meget lidt plads til vild natur, som tilmed er fragmenteret af veje, byer og intensiv skovbrug. Dette betyder, at Danmarks vilde arter er blandt de mest pressede i Europa. 

Al forskning i naturens tilstand lyser rødt.

Mere end 1500 af de vurderede rødlistede arter er truet, og bevaringsstatus for stort set alle vores naturtyper fra engen til skoven er ugunstig eller endda stærk ugunstig. 

Det betyder, at arter som eksempelvis Kirkeuglen i det åbne land og Rødlig Perlemorsommerfugl i skoven risikerer at uddø. 

Specielt gruppen af indikatorarter på naturens tilstand, dagsommerfuglene, er hårdt ramt. 

Siden 1950 er over 17 procent af de fastboende uddøde, og en håndfuld er desværre på vej til at følge efter. Selv en af vores hidtil almindeligste fuglearter Viben er i dramatisk tilbagegang og er nu nede på cirka 20.000 par mod tidligere 100.000 - 150.000. 

Kun en handlekraftig regering kan sætte en stopper for den udvikling.

Forstår regeringen alvoren?
Det nye regeringsgrundlag tyder desværre ikke på, at regeringen forstår alvoren eller har viljen til at sætte ind for at stoppe tabet af biodiversitet. 

For selv om indsatsen for biodiversitet og udlægning af urørt skov eksplicit er nævnt, er der på nuværende tidspunkt ikke meget, der viser vilje til handling generelt. Og den nye miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, har da også valgt at starte med en landbrugspakke, for så først efter nytår at komme med en naturpakke. 

Indholdet af den pakke vil være afgørende for, om det lykkes at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020. 

Intentionen om at gøre mere for den trængte natur i statsskoven skal selvfølgelig anerkendes. 

Men man kunne dog godt have en mistanke om, at den nye Venstre-regerings interesse for naturen i statsskoven ene og alene er et dække for at kunne slække på natur- og miljøkravene i landbruget. 

Bekymringen går yderligere på, at der reelt ikke er vilje til beskyttelse, og at det kun bliver en mindre del af statsskoven, som lades urørt, og at der er risiko for, at regeringen vil forsøge at fodre hunden med sin egen hale, ved at ”beskytte” områder, som i forvejen er omfattet af beskyttelse. 

Urørt skov er ikke nok
Som nævnt tidligere rækker behovet for en indsats langt udover statsskovens. Nok har det stor betydning lokalt, når et gammelt træ ikke fældes, og et område overlades til naturen, men om så al offentlig skov blev udlagt til natur, udgør offentligt ejede arealer kun en meget lille del af de truede arters levesteder. 

Så stop for statslig skovhugst er kun et blandt mange tiltag, der skal tages i brug, og kan ikke alene stoppe artstabet i Danmark. 

Man skal dog ikke underkende, at det vil være et uhyre stærkt signal, at det offentlige går forrest og viser, hvad man kan få af artsrigdom, når man prioriterer beskyttelse fremfor kortsigtet økonomisk udnyttelse.

Skal de truede arter hjælpes, skal indsatsen altså være der, hvor arterne lever, om det er i store eller små områder, det åbne land eller i skoven. 

Det kræver derfor en massiv indsats i hele landet både i private og offentlig skove, og ikke mindst i det åbne land, hvor den intensive landbrugsproduktion gør stor skade. 

Frygt for landmands-Venstre
Skal udviklingen her vendes, kræver det mere plads til naturen og naturlige dynamikker, eksempelvis græssende dyr, og at de for naturens arter så skadelige næringsstoffer flyttes længere væk fra de områder, hvor de gør skade. 

Det kunne eksempelvis være ved, at lodsejere ikke skal betale jordskatter af beskyttede naturarealer, og landmanden kan få lov til at øge gødningskvoten lidt på markniveau, hvis han samtidig tager jord ud af drift op til beskyttet natur - en noget for noget model, som både gavner landmand og natur. 

Man kan dog som nævnt være bekymret for, at regeringen endnu engang prioriterer landbrugets interesser fremfor naturens behov for beskyttelse. 

Men da biodiversitet er skrevet ind i regeringsgrundlaget, har den den nye miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og de mere moderate dele af regeringens parlamentariske grundlag mulighed for at trække i håndbremsen og give de truede arter den stemme, der skal til for at sikre, at de også har levesteder og gode livsvilkår i fremtiden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion