Naturstyrelsen: Biodiversiteten får bedre vilkår i statens skove

Af Signe Nepper Larsen
Vicedirektør, Naturstyrelsen 

Døde grene, hule stammer og andre former for dødt ved er afgørende for at forbedre vilkårene for truede arter i de danske statsskove. Biolog Søren Wium-Andersen udtrykker i et debatindlæg bekymring for, at der ikke bliver taget hensyn til disse strukturer i Naturstyrelsens forvaltning af skovene.

Lad mig slå helt fast: Naturstyrelsen kunne aldrig drømme om at støvsuge skovene helt for dødt ved. Derimod har vi gennem en årrække indrettet vores forvaltning af skovene, så der netop kommer mere dødt ved i skovene. 

Går man en tur i for eksempel Gribskov, kan man særligt på denne tid af året se fældede stammer eller en skovningsmaskine i aktion. Træ er en bæredygtig ressource for samfundet, som statens skove er med til at levere, og når de rette hensyn til skovens dyre- og planteliv bliver taget, så kan beskyttelse og benyttelse sagtens gå hånd i hånd. For i den samme skov vil man på sin gåtur også kunne se stående døde træer og væltede træer.

Vi har en politik om at efterlade mindst fem gamle træer per hektar til naturlig død og henfald, og når træerne vælter spredt i en orkan, så lader vi dem ligge. Den slags døde eller væltede træer var et meget sjældent syn i statsskovene for 20-30 år siden. Måske derfor hører vi ofte fra skovgæster, at de undrer sig over, at vi i deres øjne ikke har ryddet op i skoven. Vi er blevet langt bedre til at forvalte skovene i samklang med naturhensynene, og vi bruger gerne tid på at forklare vores skovgæster, hvorfor det er en rigtig god idé.

Hele stammer er gode for biodiversiteten
Når vi fælder træer, så efterlader vi en del steder ikke toppen af træet i forbindelse med den almindelige hugst. I stedet bliver toppen til flis, som varmeværkerne bruger som en bæredygtig energikilde. Naturstyrelsens forvaltning skal være omkostningseffektiv. Derfor prioriterer vi ofte at udnytte de træer, vi alligevel skal fælde, fuldt ud, mens vi holder os helt fra andre store træer – for eksempel dem, der vælter spredt i stormene. Det giver også god mening for biodiversiteten.

Naturstyrelsen kunne aldrig drømme om at støvsuge skovene helt for dødt ved.

Signe Nepper Larsen
Vicedirektør, Naturstyrelsen

Når vi spørger forskere til råds, får vi at vide, at de store, hele stammer er mere værd for biodiversiteten end en efterladt trætop.

Men virker vores tiltag rent faktisk?

Det spørgsmål er det afgørende for os at kende svaret på. Derfor har vi spurgt forskerne til råds, så det behøver man ikke engang gå en tur i skoven for at konstatere.

Vi har for nylig fået udarbejdet en rapport fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, der indikerer, at det går i den rigtige retning. Prognoser viser, at hvis vi fortsætter som i dag, vil der år for år komme mere dødt ved i skovene. Så mens der i 2014 var 6,5 kubikmeter dødt ved per hektar, vil der ifølge forskerne om 100 år være 25 kubikmeter per hektar. Og den prognose medregner ikke engang al den urørte skov, der nu bliver udlagt som følge af Naturpakken.

Vi kan altså alle glæde os over, at biodiversiteten allerede har fået langt bedre vilkår i skovene, og der nu er udsigter til endnu mere dødt ved.