Naturstyrelsen: Gode faglige indspark er afgørende for urørt skov 

Af Signe Nepper Larsen
Vicedirektør i Naturstyrelsen

Statsskovene står over for en historisk stor udlægning af urørt skov. I så markant en forandring af vores fælles skove er det helt centralt, at det sker åbent, transparent og med inddragelse af den nyeste viden på området.

Derfor havde Naturstyrelsen i sidste uge indbudt til et seminar om overgangen til biodiversitetsskov med oplægsholdere fra både ind- og udland.

Forskere og forvaltere fra vores nabolande delte ud af deres erfaringer med urørt skov, mens danske forskere bragte viden på bordet om, hvordan vi kan skabe mere variation og dynamik i naturen i overgangen til biodiversitetsskov – i skovene som helhed og ned til de enkelte træer og truede arter.

Faglige indspark skal medføre god biodiversitet
Det var en fornøjelse at opleve den interesse, som processen møder. Gode faglige indspark er afgørende for at sikre en god overgang fra den naturnære skovdrift til biodiversitetsskov og urørt skov. Samtidig er vi også nødt til at skille fejlslutninger fra fakta.  

I forlængelse af høringen og seminaret rejser Søren Wium-Andersen i et debatindlæg bragt af Altinget 21. marts en række dilemmaer, der ifølge ham knytter sig til udlægningen. 

De træer, der har det største biologiske potentiale, er de træer, der er mest krogede med skader på stammen eller kronen, og de bliver ikke fældet.

Signe Nepper Larsen
Vicedirektør, Naturstyrelsen

Her er det ikke korrekt, når Søren Wium Andersen skriver, at de biologisk mest interessante træer også har den største økonomiske værdi og dermed nu skal fældes i overgangsperioden til urørt skov. 

Områderne bliver lagt urørt over en periode på 10 år for løvskovene og 50 år for nåletræsplantagerne. I den periode bliver der fældet træer.

Det er forudsat i naturpakken og bidrager til at finansiere udlægningen og samtidig skabe mere lys og variation i skovene. De biologisk mest værdifulde træer bliver ikke fældet.

De træer, der har det største biologiske potentiale, er de træer, der er mest krogede med skader på stammen eller kronen, og de bliver ikke fældet.

Det gør dem nemlig samtidig til de mindst interessante træer for savværkerne. Det er klart, at jo ældre et træ er, desto tættere er de på at nå det tidspunkt, hvor de giver mere dødt ved og flere levesteder i skoven.

Men mange af de træer, der står i de ældre bevoksninger i statsskovene, indeholder ganske få levesteder, fordi fokus tidligere har været et andet, og der derfor gennem tiderne er udtyndet med tømmerkvaliteten for øje. 

Forvaltningsplaner og retningslinjer på vej
Nu skifter fokus i forvaltningen af de udpegede skove. Derfor bliver der nu udarbejdet forvaltningsplaner og retningslinjer for overgangen til biodiversitetsskov, hvor hugsten planlægges og beskrives nøje, og hvor der bliver taget stilling til en række af de dilemmaer, Søren Wium-Andersen også nævner.

Desuden har Naturstyrelsen bedt forskere om at bidrage med anbefalinger til, hvordan man i den forbindelse tager mest muligt hensyn til biodiversiteten.  

Udpegningen af urørt skov ændrer ikke på, at der fortsat er brug for at passe på levesteder og gamle, krogede træer i de øvrige statsskove, samt at vi får kortlagt de biologisk vigtigste træer i overgangsperioden, hvorfor vi fortsat inddrager danskerne i at udpege livstræer.

Det er samtidig god folkeoplysning om biodiversitet, og den kommunikationsopgave bliver bestemt ikke mindre vigtig med udlægningen af urørt skov.