Debat

Biolog: Naturpakken er ét stort dilemma

DEBAT: Med Naturpakken ønsker politikerne at styrke biodiversiteten, men pakken risikerer i stedet at medføre, at biologisk set værdifulde træer skal fældes for at skaffe midler til fodring af invasive arter og opsætning af skilte, skriver biolog Søren Wium-Andersen.  

<div>
			<div>
				<div>
					Det er Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti, der med naturpakken vil styrke&nbsp;biodiversiteten i&nbsp;den danske natur.</div>
			</div>
		</div>
Det er Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der med naturpakken vil styrke biodiversiteten i den danske natur.
Foto: Kim Haugaard/Scanpix
Jenny Emilie Bendix Becker
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Wium-Andersen
Biolog

Naturpakken 2016 indledes med ordene "Den danske natur skal være mere robust og rustet mod tilbagegang i naturtyper og biodiversitet". Pakken lægger megen vægt på såvel økonomiske værdier som naturværdier.

Minefelt
Det er i dette minefelt af værdier, at Naturstyrelsen nu skal omsætte pakkens indhold til virkelighed, når den skal omdanne en mindre del af statsskoven til biodiversitetsskove med et større naturindhold end i dag.

Aftaleparterne bag naturpakken 2016 har krævet, at styrelsen hvert år skal hente godt 11 millioner kroner hjem fra de 13.000 hektar, der skal udlægges til biodiversitetsskove over hele landet.
Det bør naturligvis ikke ske ved, at arealerne berøves de naturværdier, der er baggrunden for, at de udlægges som biodiversitetsskove.

Fakta
Deltag i debatten! 
Skriv til [email protected]

Dilemma
Styrelsens intentioner er i 2018 beskrevet i publikationen "Udpegning af skov til biodiversitets­formål".
Det er her fastlagt, at der ved skovningerne i de kommende år både skal efterlades de biologisk mest værdifulde træer og samtidig fældes de økonomisk mest værdifulde træer. At dette er et dilemma, blev klart afsløret på et seminar, som blev afholdt af Naturstyrelsen forleden som en introduktion til den igangværende høringsproces om naturpakkens implementering. For de biologisk mest interessante træer er nemlig samtidig de træer, der har den største økonomiske værdi.

Dilemmaet er indlysende, for fældes de ældste træer, varer det mange år, før tilbagegangen i skovens biologiske tilstand er vendt, og politikerne vil igen skulle skrive, som miljøministeren gjorde det i 2013 i sin indberetning til EU om de danske skove:

Initiativet med "evighedstræer" bør droppes, og Naturstyrelsens iver efter at gøre træerne til publikumsmagneter bør her vige for at få flere midler til at bevare skoven.

Søren Wium-Andersen
Biolog

"Vigtige skove er i ugunstig tilstand, når det gælder biodiversitet. Der er for få gamle træer og for lidt dødt ved i skovbunden, og det skal der være, hvis planter og dyr skal trives og udvikle om sig".

Uhensigtsmæssig finansiering
Men hvor kan pengene findes til bevarelsen af alle de gamle træer, hvis pengene, som naturpakken kræver det, absolut skal komme fra den del af statsskoven, der udlægges til biodiversitetsskov?

En tidligere underdirektør i Naturstyrelsen udtalte til Frederiksborg Amts Avis:

"Men hvad angår statsskovene, så drives de efter forretningsmæssige principper. Og udlejning af jagt indgår som et produkt på lige fod med træproduktion, pyntegrønt og alle de andre aktiviteter, der giver indtægter til staten."

Men selv i dag, snart mange år efter denne udtalelse, hentes midler fra jagten ikke hjem i fuldt omfang. Da jeg tog den manglende udlejning af jagten op på seminaret, erfarede jeg, at det efter styrelsens opfattelse ikke er til diskussion.

Bekostelige evighedstræer
Ornitologerne nævnte det bekostelige i at fortsætte med at udpege "evighedstræer" på arealer, der skal udlægges til biodiversitetskov. Forslaget blev mødt med total tavshed. Dette på trods af at udlægningen af evighedstræer af ornitologerne er anslået til at koste 1000 kroner per træ, der går til en tomgangs administration af de evighedstræer, der alligevel alle vil være beskyttede om otte år, når naturpakken er indfaset.

Initiativet med evighedstræer bør droppes, og Naturstyrelsens iver efter at gøre træerne til publikumsmagneter bør her vige for at få flere midler til at bevare skoven.

Fodring af invasiv dådyr
Samtidig i Gribskov bruges der i dag penge til fodring af dådyr, på trods af at Miljøministeriet har erklæret arten forinvasiv. Det forhold ønskede styrelsen heller ikke at diskutere.

Det har næppe været meningen, at naturpakken resulterer i, at alle de gamle og biologisk set mest værdifulde træer skal fældes for at skaffe midler til fodring af invasive arter og opsætning af skilte på evighedstræer, samtidig med at Naturstyrelsen undlader at indhente alle jagtindtægterne på de udlagte arealer.

Opråb til politikerne
Derfor håber jeg, at politikerne snarest revurderer finansieringen af naturpakken set i lyset af de fremlagte forslag og opprioriterer bevarelsen af de biologisk mest værdifulde træer frem for de økonomisk mest værdifulde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00