Seges: Naturplejen lider under manglende viden og fokus

Af Heidi Buur Holbeck og Anne Erland Eskildsen
Naturfaglige specialister i Seges, L&F

De danske landmænd ejer og plejer en stor del af Danmarks mest værdifulde natur. Landmændenes rolle som vigtige medspillere i naturplejen må derfor ikke undervurderes. Men selv de landmænd, der har ansvar for at pleje nogle af landets mest værdifulde naturarealer – privatejede, såvel som statslige – mangler ofte helt basal viden om, hvilke naturværdier der er på deres arealer, og hvordan de kan optimere indsatsen for naturen. 

Ofte er der ingen, der har fortalt dem, hvilke særlige arter de har på deres arealer. Det betyder, at plejen ikke bliver målrettet, selvom netop disse arealer kan være en sidste bastion for sjældne arter som engperlemorsommerfugl, blåhatjordbi, lyngvikke eller sumphullæbe.

Fokus er i stedet ofte på, hvordan betingelserne i deres plejetilskud kan overholdes, og det kan utilsigtet komme til at koste dyrt for biodiversiteten. 

Der er behov for en mere fokuseret indsats
Det kan virke banalt at begræde, at en enkelt plante- eller insektart forsvinder fra det lokale overdrev eller rigkær. Men det er sund fornuft at beskytte de sjældne arter og deres levesteder der, hvor de er, mens tid er.

For er de først forsvundet, er det både dyrt, besværligt – måske endda umuligt – at få dem tilbage igen. I en ny Naturpakke bør der derfor fastsættes meget mere ambitiøse mål for, hvordan vi skaber en målrettet indsats for trængte arter og deres levesteder, end vi ser i dag. 

En ny naturpakke bør bane vejen for en model, der sikrer en målrettet, vidensbaseret og logisk indsats for vores mest trængte natur, for eksempel ved at tilføre mere viden til dem, der udfører plejen, og samtidig gøre det attraktivt at udføre naturpleje.

Heidi Buur Holbeck og Anne Erland Eskildsen
Naturfaglige specialister i Seges, L&F

Landbruget har, som forvalter af størstedelen af de danske naturarealer, en helt særlig mulighed for at bidrage til at vende udviklingen. Derfor er der mere end nogensinde behov for, at naturplejerne bliver klædt godt på, så de kan træffe de rigtige beslutninger i forhold til pleje af værdifulde naturperler. 

Mange naturplejere ønsker mere viden om den natur, de plejer, men er usikre på, om den pleje, de gennemfører, er god – og ikke mindst hvordan de kan se, om det, de gør, faktisk virker.

Her er der især brug for en styrket dialog mellem dyreholdere og de naturansvarlige myndigheder (kommuner og Naturstyrelsen), hvor man i fællesskab arbejder for at finde løsninger til gavn for biodiversiteten, for eksempel igennem målrettede plejeplaner. Det sker heldigvis allerede nogle steder, men langtfra alle.

Tilskudsregler spænder ben for biodiversiteten
Naturplejerne er oftest afhængige af tilskud for at få økonomi i naturplejen. Betingelserne i tilsagnene er designet, så en række generelle krav skal overholdes: Selv på de mest ekstensive arealer skal arealerne vurderes ud fra, om arealet er tilpas synligt afgræsset.

Denne vurdering skal foretages for hver 100 kvadratmeter. Alternativt skal der gå et bestemt antal dyr på arealet i juni-august. I kontrollen bliver der ikke taget hensyn til, om afgræsningen sker på et overdrev, i et rigkær eller på en strandeng. Men plejebehovene for de forskellige naturtyper er ofte forskellige. 

Ofte ser vi, at græsningstrykket er alt for hårdt, eller at arealerne bliver slået, mens planterne stadig er i blomst, blot for at sikre, at kontrolkravene bliver overholdt. På disse arealer vil det mest optimale for naturen måske ellers være helårsgræsning med et meget lavt græsningstryk. Med det nuværende kontrolsystem er det derfor vanskeligt at udføre en målrettet pleje for bevaringsværdige arter. 

Andre lande kan vise vejen
En ny Naturpakke bør bane vejen for en model, der sikrer en målrettet, vidensbaseret og logisk indsats for vores mest trængte natur, for eksempel ved at tilføre mere viden til dem, der udfører plejen, og samtidig gøre det attraktivt at udføre naturpleje.

Det er helt afgørende, at tilskudsreglerne bliver smidiggjort, så naturplejen i Danmark udføres for biodiversitetens skyld – ikke kontrollens. En mulighed kan være at igangsætte en national støtteordning, som tager udgangspunkt i konkrete naturmål. 

En anden mulighed er at se nærmere på de initiativer, som allerede nu er igangsat i andre EU-lande. Her forenes pleje og tilskud til gavn for de mest sjældne og sårbare arter under det nuværende Landdistriktsprogram.

Det sker for eksempel igennem resultatbaserede støtteordninger, hvor naturplejeren kompenseres efter, om målene med plejen er opfyldt. Her sikres biodiversiteten ved, at naturplejerne får konkret rådgivning om formålet med plejen og guides i, hvordan de kan medvirke til at nå målene.

Det giver god mening – både for naturen og naturplejerne.