LA: Vi skal arbejde for vild natur

Af Carsten Bach (LA)
Medlem af Folketinget

Jeg er meget opsat på, at de statslige naturområder skal indeholde fri natur med vilde, sjældne og unikke arter. - Men også mere almindelige arter, som vi alle kan opleve på en ny måde, for naturligvis skal også adgangsforhold sikres i form af stier, udsigtstårne og så videre. 

Friluftsrådets formand Lars Mortensen har været fremme med en kommentar til mit forslag om en Naturpakke 2.0, der skal give danskerne mere fri og vild natur på naturens egne præmisser. Lars Mortensen skrev blandt andet: ”De (friluftsbrugere) kommer ikke for at se et tilgroet vildnis uden stier eller uden mulighed for de særlige oplevelser, som faciliteter til friluftsliv giver”.

Vild natur er en oplevelse
Der er intet belæg for at hævde, at en vildere, selvforvaltende natur giver færre oplevelser og besøgende. Tværtimod. Jeg vil her minde Friluftsrådet om deres egen undersøgelse af friluftslivet i Danmark fra 2013, hvor der under overskriften ”Mere natur og vildt kan lokke danskerne oftere i naturen”, blandt andet står følgende: ”Det, der – efter eget udsagn – kan få befolkningen hyppigere ud i naturen omkring deres bopæl, er forandringer så som flere vildtlevende dyr, så chancerne for at opleve dem bliver større, flere naturområder, bedre oplysning…”. Befolkningens top-3 prioritering udgøres altså af: mere natur, flere vilde dyr og naturformidling.

Jeg er også nødt til at minde Friluftsrådet om, at netop friluftslivet i høj grad blev begunstiget i den første Naturpakke, som Liberal Alliance også var en del af.

Friluftsliv udgjorde hele 26 millioner kroner af projekterne. Derfor vil jeg denne gang i højere grad prioritere netop de truede og sårbare arter i den lysåbne natur.

Vi kan ikke forvente, at landmænd og andre private lodsejere skal levere natur, hvis ikke statens Naturstyrelse går foran.

Carsten Bach (LA)
Medlem af Folketinget

Jeg mener fortsat, at en Naturpakke 2.0 skal fokusere på de offentligt ejede, lysåbne arealer. Og at det fortsat er Naturstyrelsen, der skal levere. Vi kan ikke forvente, at landmænd og andre private lodsejere skal levere natur, hvis ikke statens Naturstyrelse går foran.

Naturstyrelsen har i dag gjort sig dybt afhængig af EU-landbrugstilskud, og som jeg viste i mit forrige debatindlæg, så tilsidesætter det i visse tilfælde hensyn til biodiversitet. Man kan næsten få den tanke, at Naturstyrelsen ser den lysåbne natur som en regulær pengemaskine, der kan opretholde en stor administration, betalt af skatteydere.

Naturstyrelsen skal tilpasse sig naturen
Landbrugstilskuddene er egnede til landbrugsdrift og ikke til naturpleje. Jeg ser derfor to skridt:

Først og fremmest skal Naturstyrelsen gennemgå sine lysåbne arealer og se, om den nuværende naturpleje er optimal i forhold til biodiversitet. Hvis for eksempel den nuværende græsning med landbrugsdyr er skadelig for sjældne arter af blomster eller insekter, skal den stoppes. Her kan det være, at Naturstyrelsen må kalde på eksterne biologiske eksperter.

Alt andet vil være i strid med de forventninger, vi som samfund har til Naturstyrelsen.

Det kan være, dette umiddelbart giver en indtægtsnedgang for Naturstyrelsen, men i så fald må styrelsen foretage en driftstilpasning, herunder outsourcing af drift til private.

Den næste og ganske vigtige indsats må handle om at få justeret på vilkårene for udbetaling af EU-landbrugstilskud til naturplejegræsning.

I dag modvirker ordningerne i flere tilfælde positiv udvikling af biodiversitet. Det er ganske tekniske vilkår, men en tilpasning af reglerne vil jeg være meget lydhør overfor. Det vil så ikke kun gavne naturplejen på offentlige arealer, men også blandt de mange landmænd, som vitterligt ønsker at gøre en positiv indsats for naturen.

Naturstyrelsen skal gøre det bedste på egne arealer, fordi styrelsen skal varetage fællesskabets interesser. I dag handler det desværre for lidt om natur og oplevelser og for meget om produktion og EU-tilskud.