Friluftsrådet: Ny naturpakke skal være en gave til alle danskere i naturen

DEBAT: En ny naturpakke skal udvide danskernes muligheder for at færdes og opholde sig i naturen. Det kræver, at vi prioriterer et varieret landskab med oplevelsesmuligheder, skriver Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet.

Placeholder image
Foto: /ritzau/Ditte Valente
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Mortensen
Formand for Friluftsrådet

Hvis en naturpakke 2.0. skal være en pakke, forstået som en gave, til alle danskere, skal den ikke alene forholde sig til flora- og faunaspørgsmål og til at sikre en fleksibilitet i forhold til land- og skovbrugets erhvervsinteresser. Så skal den også tage hensyn til, understøtte og udvide danskernes muligheder for at færdes og opholde sig i naturen og få gode oplevelser derude. Sådan lyder Friluftsrådets ønsker til en naturpakke 2.0.

Gode oplevelser kræver en rig og mangfoldig natur, man kan gå på opdagelse i, og det kræver, at vi prioriterer at have et varieret landskab med mange forskellige oplevelsesmuligheder.

Naturen er i høj grad vigtig for mennesker, og den er med til at løse en række andre problemer, vi som samfund døjer med. Derfor skal vi have en rig natur med gode vilkår for at dyrke friluftsaktiviteter – og en natur, der er tilgængelig for alle mennesker, og det kan en naturpakke 2.0. med fordel forholde sig til. 

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Vi skal prioritere naturen
Kan det virkelig være rigtigt, at vi kun vil prioritere 4 kroner om året per dansker for at have natur? Når vi tænker på al den værdi, naturen giver os og al den aktivitet, der udspiller sig der.

Over halvdelen af befolkningen bruger naturen hver dag i sommerhalvåret. Naturen er den foretrukne motionsarena for voksne, og ophold i naturen forbindes for tre ud af fire danskere med øget sundhed og livskvalitet. 

Over halvdelen af befolkningen bruger naturen hver dag i sommerhalvåret. Naturen er den foretrukne motionsarena for voksne, og ophold i naturen forbindes for tre ud af fire danskere med øget sundhed og livskvalitet. 

Lars Mortensen, Formand for Friluftsrådet

Derfor har vi brug for at sætte fokus på naturen og prioritere den!

Hvis vi ser på den værdi, naturen har for det enkelte menneske og for samfundet som helhed, hvorfor har regeringen så ikke et ønske om langsigtede investeringer i naturen? Der både kommer naturen til gode og dem, der har glæde og gavn af at opleve den og være aktive.

En naturpakke bør altså ikke alene forholde sig til biodiversitets- og naturbeskyttelsesformål, men må nødvendigvis også forholde sig til, hvad det er for en natur, flertallet af danskerne ønsker sig.

Et kvalificeret gæt er, at det er natur, hvor man kan løbe en tur efter arbejde, lufte hund og børn og få del i de gratis glæder og naturoplevelser, der er i vores fælles natur. Skal danskerne have et forhold til naturen og ønske at passe på den, skal det være nemt at bruge den i hverdagen som et rekreativt rum. Så her taler vi også om bynær natur med gode adgangsmuligheder og mange muligheder for oplevelser og udfoldelse. 

”Se det er en rigtig Naturpakke!” som H.C. Andersen ville sige.

Omtalte personer

Lars Mortensen

Fhv. formand, Friluftsrådet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser