NGO: Ensidigt fokus på klima og biodiversitet overser columbusægget naturnær skov

Ensidige natur eller klimainteresser kan ikke løse hverken natur- eller klimaudfordringerne. Det kræver en balance mellem alle de hensyn, der er, til Danmarks begrænsede naturareal. Og her er naturnære skove nøglen, skriver Jørgen Nimb Lassen.

Placeholder image
Danmarks begrænsede naturareal skal omfavne alle hensyn - både natur, friluft og klima, skriver Jørgen Nimb Lassen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I skovens dybe, stille ro.

Det synger vi gerne fra Højskolesangbogen. Men lægger man øret til skovdebatten, hersker der ikke ro. Skovene er blevet en kampplads. På den ene side står naturens frontkæmpere. På den anden klimaets. Det er sjældent lige kønt at høre på og risikerer også at skade enigheden om skovenes bæredygtige fremtid.

For Danmark er et lille land med et beskedent areal. Og lægger man alle planer for Danmarks areal sammen, skal landet være næsten en halv gang større. Samtidigt stiger presset på jord fra pengestærke kapitalfonde, pensionskasser og solcellefirmaer.

Ligesom EU har forpligtet medlemslandene til at oprette et netværk af velforvaltede beskyttede områder, der dækker 30 procent af EU's områder, hvoraf de 10 procent skal være strengt beskyttet. Men Danmark kan ikke trylles større. Så vi må prioritere og balancere.

Balance mellem hensyn
Fremtidens skovlandskaber handler om at få de mange legitime hensyn til at gå klogt i spænd. Det er ikke et enten-eller: For satser vi hele butikken på rewildet urørt græsningsskov, svigter vi klimaet. Og gør vi skovene til intensive træproduktionsfabrikker, betaler biodiversiteten prisen. Ingen af delene kan vi tillade os. Både natur og klima er pligtopgaver.  

Skovene har brug for en tredje vej: Naturnær skovdrift. Driftsformen blev kanoniseret i skovstrategien fra 2002 og siden 2005 har statens skove været drevet efter disse principper. Og efter grundig debat og inddragelse af skovenes interesser.

Det primære mål er at opnå en bæredygtig vedproduktion gennem valg af lokalitetstilpassede træarter og skovudviklingstyper, der sikrer skovklimaet, forbedrer jordbundstilstanden og udnytter skovenes naturlige processer.

De naturnære skove bygger på det simple princip at udnytte naturens egne processer og funktioner - såsom naturlig foryngelse og uddifferentiering, og ikke at tage mere træ ud end bæredygtigt forsvarligt, hvilket udover natur- og klimagevinsten også giver en rationaliseringsgevinst i form af lavere kultur- og driftsudgifter.

Naturnære skove er med andre ord et columbusæg, der fortjener at blive et omdrejningspunkt for udviklingen af fremtidens skovlandskaber.

Jørgen Nimb Lassen, projektchef, Landskabsværkstedet

En naturnær skov vil ligesom en urørt naturskov typisk bestå af en blanding af flere træarter i forskellige aldre. Samtidig bygger de naturnære skove på en markant andel af urørt skov, dødt ved, naturvenlige driftsformer, skovgræsning, lysåbne naturarealer, bevaring af livtidstræer, naturlig hydrologi med videre. Endelig agerer de arbejdsplads, spisekammer, grundvandsdepot og sjæleligt refugium for pandemiramte, stressede og friluftshungrende borgere. 

Naturnære skove er med andre ord et columbusæg, der fortjener at blive et omdrejningspunkt for udviklingen af fremtidens skovlandskaber. Og ikke som nu, at blive ofret til fordel for ensidige natur- og klimainteresser, der ønsker at dele rovet mellem sig: Statslig ejet urørt græsningsskov uden produktionshensyn på den ene side til gengæld for privatejet intensiv plantageskov uden naturhensyn på den anden.

Det er hverken i naturen eller klimaets interesse. Eller danskernes for den sags skyld.

Natur er vigtig - ligeledes er klima
Der er slet ingen tvivl om, at hensynet til vores natur og biodiversitet skal stå højt på den politiske agenda. Og at 15 naturnationalparker og 75.000 hektar urørt skov kan gøre en afgørende forskel.

Men klima er et hensyn af mindst samme kaliber. Skov og træ er nemlig et supervåben i klimakampen. IPCC har således udregnet, at vi skal genrejse mindst en milliard hektar ny skov i god vækst og bæredygtig forvaltning, hvis vi skal i hus med klimamålet. Et studie publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature bekræfter, at træplantning har enormt globalt potentiale som klimaredskab.

Skovens klimapotentiale skyldes på den ene side dens funktion som CO2-lager. Og på den anden dens bidrag med træ til erstatning for fossile brændsler og klimaskadelige produkter.

Lige så vigtigt er de arealer, som tages ud af landbrugsdrift. For dermed spares atmosfæren for enorme udledninger af CO2 fra pløjning og nedbrydning af jordenes kulstofindhold. Tværtom genopbygges jordenes kulstofindhold.

Potentialet er enormt. For hver 100.000 hektar ekstra skov kan vi spare atmosfæren for mindst en million tons CO2 årligt. 

Jørgen Nimb Lassen, projektchef, Landskabsværkstedet

Potentialet er enormt. For hver 100.000 hektar ekstra skov kan vi spare atmosfæren for mindst en million tons CO2 årligt. Herudover kan vi lagre biokul i skovjordene og initialt gavne klimaregnskabet med yderligere en halv til en hel million ton CO2.

Skov bør inddrages i Landbrugsudspillet
Danmark har længe haft et nationalt mål om at fordoble det danske skovareal. Det mål skal realiseres hurtigst muligt og i tråd med klimamålene 2030 og 2050. Og bør også indarbejdes i regeringens landbrugsudspil, hvor af udtagning af kulstofrige lavbundsjorde og omlægning af marginal agerjord til bæredygtig skov og natur bør spille en central rolle.

Med etableringen af Danmarks nye Klimaskovfond åbner der sig nye spændende muligheder for at gøre ambitionen til virkelighed. Den skal netop arbejde med begge dele og samtidig balancere hensynet til klima med biodiversitet, friluftsliv og andre vigtige økosystemydelser.

Med sit beskedne areal er Danmark pisket til at forene de mange samfundshensyn, når vi indretter vores landskaber. Det bør være regeringens adelsmærke i en sammentænkt landbrugs- og skovstrategi, der skal sikre, at natur, klima, friluftsliv og folkesundhed er noget for alle og går hånd i hånd.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser