Ornitologisk Forening: Havplan har brug for mere fokus på natur og biodiversitet

Havets natur er Danmarks største internationale ansvar, når det kommer til biodiversitet. En samlet plan for de danske havområder er derfor særdeles velkommen.

Havet udgør mere end to tredjedele af Danmarks samledes areal, og vores særlige ansvar for natur og biodiversitet skyldes først og fremmest, at meget store dele er forholdsvis lavvandede med et rigt fødeudbud af bunddyr og små fisk, som udnyttes af millioner af vandfugle. De søger føde, raster og skifter deres fjer i vores farvande.

Netop fordi de danske havområder internationalt er så betydningsfulde for biodiversiteten, bør Danmark faktisk påtage sig en særlig stor forpligtelse for naturværdierne på havet.

Egon Østergaard og Knud N. Flensted
Hhv. formand og naturpolitisk rådgiver, Dansk Ornitologisk Forening

DOF BirdLife vil gerne rose regeringens forslag til nye EU-fuglebeskyttelsesområder, der skal tælle med blandt de mindst 30 procent af havet, der på internationalt niveau skal beskyttes og forvaltes effektivt. Det undrer dog, at den resterende del af den danske del af Tyske Bugt ud for Vadehavet ikke er foreslået udpeget, da det tæller med som et af de globalt vigtigste fugleområder.

Når det kommer til de strengt beskyttede områder, hvor der skal udpeges mindst 10 procent, er det påfaldende, at disse næsten alle er lagt langt til havs. Netop på grund af de kystnære, lavvandede områders store betydning for fugle og anden biodiversitet, efterlyser DOF BirdLife tilsvarende strengt beskyttede kystnære områder. I strengt beskyttede områder skal fiskeri, jagt og anden udnyttelse stoppes.

Danmark bør påtage sig særlig stor forpligtelse
Det meget omfattende konsum- og industrifiskeri i danske farvande er mange steder i voldsom konflikt med beskyttelse af havbundens levesteder og biodiversiteten. Især bundslæbende redskaber er ødelæggende.

Det gælder også i kystnære farvande, og havplanen glimrer ved manglen på fiskerifrie områder (strengt beskyttede områder) i disse farvande. Det har desværre også den konsekvens, at kun meget få EU-fuglebeskyttelsesområder er foreslået udlagt som strengt beskyttede.

Her er der mange oplagte muligheder for at udpege yderligere strengt beskyttede områder, så Danmark når op over de mindst 10 procent, som vi internationalt bør udpege som strengt beskyttede. Netop fordi de danske havområder internationalt er så betydningsfulde for biodiversiteten, bør Danmark faktisk påtage sig en særlig stor forpligtelse for naturværdierne på havet.

Lavvandede områder lider voldsomt
Havplanen udstikker mange muligheder for fortsat udvikling af erhvervsmæssige og rekreative aktiviteter på havet, herunder for eksempel energianlæg, fiskeri og råstofindvinding. Det skal der være plads til, men det er påfaldende så forholdsvis lille fokus, der er på udvikling og genopretning af biodiversiteten og havnaturen.

Lad os nu få en planlægning for havet, som fastslår, hvor der fint kan bygges møller, hvor det kræver grundige forudgående undersøgelser, og hvor der absolut ikke bør bygges møller.

Egon Østergaard og Knud N. Flensted
Hhv. formand og naturpolitisk rådgiver, Dansk Ornitologisk Forening

Der er sket mange og store ødelæggelser af havnaturen gennem århundreder, og der er stort behov for genopretning af levesteder og gode miljøforhold i havet. Det gælder langt til havs, hvor stenrev og bundforhold er ødelagt, men i særlig grad også helt kystnært, hvor mange lavvandede områder er inddiget og tørlagt.

De tilbageværende lavvandede områder lider voldsomt under forurening med næringsstoffer, der har medført ålegræssets tilbagegang. Der er voldsomt brug for en plan for marin naturgenopretning.

Lad os få en planlægning for havet
Der har været meget fokus på konflikter om placering af store vindmølleparker i vigtige fugleområder, for eksempel i det foreslåede EU-fuglebeskyttelsesområde Smålandsfarvandet.

Netop Smålandsfarvandet et ikke alene et af de vigtigste fugleområder, der endnu ikke er beskyttet, men det er også et af de internationalt vigtigste raste- og fourageringsområder for en række vandfugle, der for fleres vedkommende ovenikøbet er globalt rødlistede. Her er fuglelivet ikke foreneligt med havmøller, men DOF BirdLife har peget på, at der er rigeligt med andre muligheder for havmølleparker i de danske farvande.

I godt og vel to tredjedele af de danske farvande kan mølleparker opstilles uden væsentlig betydning for fuglelivet. Når nogle mølleprojektmagere fastholder, at havmølleparker kan og skal placeres i internationale naturbeskyttelsesområder, så skaber den en unødvendig konflikt mellem klimavenlig energiproduktion og bevarelse af biodiversiteten.

Denne konflikt er på alle måder uønsket og ødelæggende for løsning af både klima- og biodiversitetskrisen. Lad os nu få en planlægning for havet, som fastslår, hvor der fint kan bygges møller, hvor det kræver grundige forudgående undersøgelser, og hvor der absolut ikke bør bygges møller.