Forskere: Forsømt interessentinddragelse i havplanen skal indhentes i høringsperioden

Udkastet til havplanen er nu offentligt og i høring, men arbejdet er ikke færdigt: Interessenterne skal nu mere på banen.

EU Direktivet beskriver ikke, hvordan havplansprocessen skal foregå i det enkelte medlemsland, og derfor er den blevet implementeret forskelligt. Direktivet foreskriver dog, at havplanen skal sammenholdes med andre beslægtede politikker (for eksempel Havstrategien), og at relevante interessenter skal inddrages.

I Danmark har Søfartsstyrelsen været ansvarlig for udarbejdelsen af havplanen – bistået af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra andre dele af statsadministrationen. Myndighederne har her valgt at fokusere på koordination mellem relevante politikker og kun i begrænset omfang inddraget interessenter uden for statsadministrationen.

Kontakten til sektor- og miljøorganisationer har været begrænset på trods af, at der i Danmark er en lang tradition for at inddrage netop disse i politikformuleringer på det marine område. Dét kan vanskeliggøre havplanens succes.

Bred inddragelse i planprocesser er vigtigt
Forskningen viser, at en teknokratisk tilgang, hvor eksperter og statsadministrationen repræsenterer forskellige interesser, kan være effektiv.

Det forudsætter, at målet er et konkret produkt, som det er tilfældet med den danske havplan, faktisk den første digitale af sin slags i EU. Teknokratiske processer har imidlertid ofte en tendens til at blive lukkede og kun i ringe grad leve op til åbenhedskriteriet, der er en vigtig del af ”Good Governance”.

Erfaringerne viser, at manglende interessentinddragelse ofte underminerer både legitimitet og opbakning til processen,

Søren Qvist Eliasen, Troels Jacob Hegland, Jesper Raakjær og Jan van Tatenhove
Forskere, Centre for Blue Governance, Aalborg Universitet

Det er så at sige på kant med den demokratiske tradition for interessentinddragelse, som vi normalt tilstræber i Danmark. Erfaringerne viser, at manglende interessentinddragelse ofte underminerer både legitimitet og opbakning til processen og skaber skepsis i forhold til planens konkrete udformning.

Det giver sig selv, at det er nemmere at implementere en plan, som nyder opbakning blandt interessenter og i samfundet generelt, end hvis det modsatte er tilfældet.

Den lukkede proces har også begrænset mulighederne for, at interessenterne har kunnet forstå og lære af hinandens udfordringer og erfaringer, hvilket ellers kunne have bidraget til udvikling af mere innovative løsninger end det, som ses i den foreliggende havplan.

Udpegning af beskyttede havområder er en integreret del af havstrategien og føder direkte ind i havplanen. I den sammenhæng er det eksempelvis tankevækkende, at Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation i enighed foreslår streng beskyttelse af 10 procent af havarealet i Nordsøen og Østersøen, mens havplanen ligger på 4 procent.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at de to foreninger åbenlyst tilgår naturbeskyttelse forskelligt, men alligevel formår at blive enige om en fælles position – frivilligt og uden en formel proces. Vi forholder os ikke specifikt til de miljømæssige effekter af de to foreningers forslag. Og man skal samtidig holde sig for øje, at der er tale om en eksklusiv proces uden andre interessenter.

Men det indikerer alligevel, at man kunne have skabt mere innovative løsninger og med større legitimitet, hvis den type dialoger i større udstrækning havde haft en plads i den officielle havplansproces. Samtidigt havde det været muligt at inddrage andre interessenter og dermed kritisk afdække forslaget og integrere eksisterende krav på havområdet.

Det forsømte kan indhentes i høringsprocessen
Heldigvis kan vi stadig nå at indhente den manglende interessentinddragelse. Der ligger nu et solidt forslag til en dansk havplan, som er stærkt forankret i eksisterende sektorpolitikker på området.

Dermed har vi et rigtig godt og håndgribeligt udgangspunkt for at diskutere prioriteringen af det danske havareal. Men det er vigtigt, at ALLE interessenter ikke kun bliver hørt, men aktivt inddrages i formuleringsprocessen – også de, der har svært ved at forholde sig til luftige, indledende diskussioner.

Høringsperioden bør derfor bruges til at igangsætte en række processer, som på demokratisk vis inddrager alle relevante interessenter

Søren Qvist Eliasen, Troels Jacob Hegland, Jesper Raakjær og Jan van Tatenhove
Forskere, Centre for Blue Governance, Aalborg Universitet

Høringsperioden bør derfor bruges til at igangsætte en række processer, som på demokratisk vis inddrager alle relevante interessenter. Dette er en forudsætning for, at der kan vedtages en havplan, som nyder høj legitimitet i den danske befolkning.

Det forudsætter en proces, der åbner for innovative løsninger udviklet af og mellem interessenterne og statsadministrationen, hvilket fra fiskeriet er kendt som medforvaltning.

Der bør sættes ind for fuld kraft i høringsperioden, som om nødvendigt bør forlænges for at få inddraget alle relevante interessenter i diskussionen og udviklingen af forslaget. Det er en oplagt chance, der bør bruges nu, inden der slås søm i. For legitimiteten og for kvaliteten af planen.