Debat

Professor om alvorlige faglige mangler i havplanen: Den er alene et politisk produkt

Der er lang vej til en havplan, som opfylder intentioner og krav i EU-direktivet og det danske lovgrundlag. Planen er et politisk og ikke fagligt funderet produkt, som kun overfladisk berører vigtige faktorer som klimaforandringer og samspillet mellem hav og land, skriver Bo Riemann.

Det er sørgeligt, at man lander en havplan så langt fra indhold, forudsætninger og intentioner i lovgrundlaget, skriver Bo Riemann. 
Det er sørgeligt, at man lander en havplan så langt fra indhold, forudsætninger og intentioner i lovgrundlaget, skriver Bo Riemann.  Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Bo Riemann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den danske havplan blev offentliggjort i marts 2021 og er nu i høring i offentligheden til september måned. Planen, som har været stærkt forsinket, er desværre mangelfuld på en lang række områder. Den

  • omfatter kun de åbne havområder,
  • prioriterer udelukkende erhvervsinteresser,
  • mangler alt om kystturisme og friluftsliv, trods omfattende tilgængelig viden om omfanget af jobskabelse og økonomi, 
  • forholder sig ikke til samspillet mellem hav og land,
  • er ikke økosystembaseret, 
  • berører stort set ikke klimaforandringerne
  • indeholder ingen økonomiske eller sociale analyser
  • videresender alt om miljøforhold til forvaltningen af tre andre EU-direktiver  (Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og Havstrategidirektivet).

Hvordan kunne det gå så galt med den første havplan? Hvorfor har man ikke sikret, at havplanen opfylder krav og intentioner i EU-direktivet fra 2014 og i den danske følgelov fra 2016? 

Bo Riemann, Professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Hvordan kunne det gå så galt med den første havplan? Hvorfor har man ikke sikret, at havplanen opfylder krav og intentioner i EU-direktivet fra 2014 og i den danske følgelov fra 2016? 

Den danske følgelov om havplanen er et ganske grundigt stykke arbejde, som i detaljer beskriver en helhedsorienteret og økosystembaseret tilgang til at integrere erhvervs-, samfunds- og miljømæssige forhold i alle de danske havområder. Disse intentioner er ikke fulgt i den offentliggjorte havplan.

Fire stressfaktorer i havet
I praksis er der fire overordnede stressfaktorer (her er der set bort fra søtransporten) for de danske havområder: klimaforandringer, næringsstoffer, miljøfarlige stoffer, og fiskeri.

I lokalområder kan der være andre stressfaktorer som for eksempel råstofindvinding, havbrug med opdræt af fisk, tilførsler af miljøfarlige stoffer fra industrivirksomheder, spredning af ikke-hjemmehørende arter med mere. Desværre håndterer havplanen disse stressfaktorer yderst mangelfuldt.

Kystturisme og friluftsliv er i stigende grad blevet en del af livsgrundlaget langs kysterne, mens traditionelle erhverv som for eksempel erhvervsfiskeri har oplevet tilbagegang. Alligevel prioriterer havplanen fiskeriets interesser uforholdsmæssigt højt på bekostning af havmiljøet.

I havplanens bilag om de miljømæssige konsekvenser af planen er de negative konsekvenser af særligt trawlfiskeriet beskrevet. Havbundens integritet og dyre- og planteliv bliver ødelagt ved trawlfiskeri, og samtidigt bidrager fiskeriet til øget iltsvind, store bifangster og uhensigtsmæssige reduktioner af de store fisk.

Alligevel tillades fiskeriet med trawl overalt i de danske farvande. Undtaget er de områder, der er udlagt til vindenergi, olie-, gas- og råstofindvinding, samt havbrug med opdræt af fisk, muslinger og tang. I fjord- og kystområderne, hvor der i øvrigt ikke er lavet nogen planlægning af betydning, er fiskeri med trawl fortsat tilladt, selvom disse områder i høj grad er udsat for iltsvind. Endvidere er langt de fleste af de store fisk allerede opfisket i mange af fjordene og i dele af Kattegat.

Klimaforandringer vil få stigende betydning
Klimaforandringerne er formentligt i dag den største trussel mod havmiljøet, men i havplanen er de kun perifert berørt. Klimaforandringerne vil fortsætte og endda forstærkes i årerne fremover i form af stigende temperaturer, øget nedbør, højere vandstand og ændrede vindmønstre.

Man kan kun beskytte sig mod nogle få af disse effekter, for eksempel ved at bygge diger mod den stigende vandstand, etablere øget beskyttelse mod den stigende nedbør ved etablering af større bassiner og ved at reducere næringsstoftilførslerne fra de landbaserede kilder. Men uagtet hvad man gør, så vil klimaforandringerne fremover få en stigende betydning for erhverv, samfund og miljøforhold.

I havplanen er samspillet mellem land og vand slet ikke behandlet, og miljøkvaliteten i havet er alene henvist til forvaltningen i de øvrige direktiver og til de danske indsatsplaner. 

Bo Riemann, Professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Hovedparten af kvælstoftilførslerne til havet stammer fra landbrugsdriften. Målet for at kunne nå en god økologisk tilstand i 2027 er på cirka 36.600 tons kvælstof. Så der er lang vej igen. De årlige kvælstoftilførsler skal reduceres med i omegnen af 20.000 tons kvælstof for at nå målsætningen om en god økologisk tilstand.

Desuden peger mange af effekterne af klimaændringerne i retning af, at der fremover vil blive tilført flere næringsstoffer til havet. Så på sigt skal der endda større reduktioner i kvælstoftilførslerne for at kunne opnå en god økologisk tilstand i 2027 eller i 2031, hvor havplanen skal revideres. Derfor er der behov for yderligere tiltag.

Men i havplanen er samspillet mellem land og vand slet ikke behandlet, og miljøkvaliteten i havet er alene henvist til forvaltningen i de øvrige direktiver og til de danske indsatsplaner, som for tiden ikke forventes at kunne forbedre miljøkvaliteten, hverken i 2027 eller 2031.

Langt fra lovgrundlaget
Den offentliggjorte havplan er mangelfuld på en række områder. Man har set bort fra mange af de gode intentioner og indholdet i følgeloven fra 2016 om, hvordan en bæredygtig udnyttelse af erhvervs-, samfunds- og miljømæssige forhold skal se ud.

Det efterlader alle med en klar opfattelse af, at samtlige høringssvar vil blive ignoreret, da havplanen alene er et politisk produkt og ikke er baseret på det faglige grundlag, som ellers er en integreret del af loven om den danske havplan.

Bo Riemann, Professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Det er sørgeligt, at man lander en havplan så langt fra indhold, forudsætninger og intentioner i lovgrundlaget. Det efterlader alle med en klar opfattelse af, at samtlige høringssvar vil blive ignoreret, da havplanen alene er et politisk produkt og ikke er baseret på det faglige grundlag, som ellers er en integreret del af loven om den danske havplan.

Der er lang vej til en havplan, som opfylder intentioner og krav i lovgrundlaget. Der er nu 10 år til, den nuværende havplan skal revideres.

Man kunne ønske og håbe på, at en ny havplan i 2031 i højere grad end i den nuværende vil opfylde indhold og intentioner i EU-direktivet og i det danske lovgrundlag.

Måske skulle man starte lidt før, så man havde tid til forsvarlige analyser af, økonomi, økosystemtilgang, bæredygtighed, land-hav problematikken, jobskabelse og velfærd eller tage høringssvar som dette til efterretning og lave en bedre havplan allerede nu.  

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion