Debat

Bekymrede forskere: Havplan har mere fokus på økonomisk udnyttelse end naturbeskyttelse

I ny dansk havplan er der mere fokus på udnyttelsen af marine ressourcer end på at beskytte naturen og dens økosystemer. Det er bekymrende, at man vægter økonomien højere end havet, der i forvejen er under pres, skriver Karen Edelvang og Aart Kroon.

Vi har brug for mere kortlægning og viden om havet, før vi kan anvende flere af dets ressourcer, skriver Karen Edelvang og Aart Kroon.
Vi har brug for mere kortlægning og viden om havet, før vi kan anvende flere af dets ressourcer, skriver Karen Edelvang og Aart Kroon. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Karen Edelvang
Aart Kroon
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Høringsprocessen for den nye danske havplan er netop afsluttet. Det er et uhyre vigtigt dokument, der kommer til at definere anvendelsen af de danske havområder mindst ti år ud i fremtiden.

Derfor er det også forstemmende, at processen omkring den har været mildest talt bekymrende. Havplanen skal sikre den danske havnatur, men det primære fokus er på en økonomisk udnyttelse af havet.

Som Søfartsstyrelsen selv siger i deres reklamevideo, så spiller havet en afgørende rolle for den grønne omstilling. Der er fokus på udnyttelsen af de marine ressourcer i højere grad end på at beskytte naturen og dens økosystemer.

Fokus på økonomi fremfor beskyttelse af natur
Havplanen skal fastsætte udnyttelsen af de danske havområder frem imod 2030. Søfartsstyrelsen overtog ansvaret for etableringen af Danmarks første havplan fra Miljøstyrelsen som et led i den blå vækstplan fra 2012. Det betyder, at fokus i havplanen i høj grad handler om udnyttelsen af de marine ressourcer og i mindre grad om beskyttelsen.

Der findes allerede viden om havets mange facetter på de danske universiteter, men vi ser ikke, at denne viden er bragt i spil i det nuværende udkast til havplan.

Karen Edelvang og Aart Kroon, forskere, DTU Aqua

Dette er problematisk, da vores hav i dag er under pres fra flere sider. Havet er ikke kun under pres i form af den direkte anvendelse af ressourcerne, som der er fokus på i havplanen, men også qua næringsstofudledning fra landbrug og byer, temperaturstigninger med deraf følgende ændringer samt flere invasive arter i økosystemet.

Så selvom det umiddelbart kan give god mening politisk at satse på blå bioøkonomi og anvendelse af havet som et spisekammer for mennesket, er der dog en alvorlig bagside af medaljen, idet de levende ressourcer i havet er en begrænset ressource, der kan bruges op på samme måde som de geologiske ressourcer kan.

Vi har brug for mere viden, før vi kan anvende havets ressourcer
Vi savner en mere holistisk tilgang til planlægningen på havet i Danmark. Vi synes, at vi som danskere burde være i stand til at udtænke en visionær og ambitiøs planlægning, der kan sikre visionerne og de overordnede mål i de projekterede aktiviteter i havet.

I den forbindelse tænker vi også, at dansk erhverv ikke kun er fokuseret på udnyttelsen af bioressourcerne, men også er interesseret i navigation, råstofudvinding og vindenergi. Det er vigtigt at understrege, at anvendelsen – ikke udnyttelsen - af de danske havområder skal ske på et bæredygtigt grundlag. Og dette er ikke muligt, så længe der mangler viden om havets miljø, biotoper og geotoper. Her tænker vi særligt på havbundens habitater, der er vigtige for både dyreliv og danner grundlaget for en bæredygtig udnyttelse af havbundens ressourcer.

Der er kort sagt behov for mere kortlægning og mere viden, før vi kan tage hul på flere af havets ressourcer på vegne af de kommende generationer. Der findes allerede viden om havets mange facetter på de danske universiteter, men vi ser ikke, at denne viden er bragt i spil i det nuværende udkast til havplan.

Havplanen har ikke øje for kystzonen
De danske kyster er særligt vigtige for danskerne. Undersøgelser viser, at de fleste danskere primært oplever de kystnære områder af havet.

Både danskere og turister færdes i og glæder sig over vores mere end 7.000 kilometer lange kyststrækning. Men de mange mennesker, der anvender kystzonen sætter den også under pres. Og vi har brug for den, ikke kun som rekreativt område, men også i forhold til generel sikring af vores land i relation til havspejlstigninger og stormfloder.

Vi synes ikke havplanen i sin nuværende form tilgodeser samfundsinteresserne i kystzonen, hverken i relation til naturen, klimaforandringerne eller det økonomiske potentiale.

Vi opfordrer til et politisk fokus på en bæredygtig forvaltning af de danske have, og det kan passende starte med at sikre udnyttelse og udbygning af den eksisterende viden om havet samt midler på finansloven til understøttelse af en bæredygtig forvaltning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion