Ni aktører til politikerne: Genfyld pengeposen, der har bidraget med løsninger til jordforureninger

Af Katerina Tsitonaki, Per Loll med flere
Se afsenderne i dokumentationsboksen

I finansloven 2021 er der afsat 630 millioner kroner til oprensning af generationsforureninger, som truer natur og miljø. En god og nødvendig beslutning for at tage hul på den store udfordring.

Men hvordan er vi kommet til, at vi i dag har teknologi og dansk know-how til at oprense disse store generationsforureninger? Og hvordan kan vi sikre, at vi også om 30 år vil have teknologi og viden til at løse fremtidens miljøproblemer?

Vi er kommet så langt blandt andet ved hjælp af en lille pose penge med frie midler til en målrettet indsats på området. Program for Teknologiudvikling inden for Jord- og Grundvandsforurening (i daglig tale TUP) blev indført som en særlig ordning for udvikling af rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet i 1996.

Færre støttekroner
I 1998 var bevillingen på 19,4 millioner kroner, og der var 20 ansøgninger om tilskud til udvikling af nye teknologier. I 2020 var der 19 ansøgninger til en bevilling på kun tre millioner kroner.

Ordningen har fungeret efter hensigten. Den har fjernet barrieren for udvikling, den har tilladt opsamling af erfaringer og afprøvning af en lang række nye afværgeteknologier. Gennem de sidste 24 år har der været gennemført over hundrede projekter. I 2003 har KPMG evalueret ordningen. I evalueringen står:

Som fagfolk inden for jord- og grundvandsforurening kan vi sige, at selvom pengeposen er beskeden, er muligheden for at få afprøvet ny teknologi med forholdsvis lav risiko meget attraktiv.

Katerina Tsitonaki, Per Loll med flere
Se afsenderne i dokumentationsboksen

"Samlet set er det således vores opfattelse, at Teknologiprogrammet har bidraget væsentligt til teknologiudviklingen på området, og at erfaringer og viden på fortræffelig vis er videregivet til de faktiske udøvere (amter og rådgivere)."

På trods af at ordningen er en objektiv succes, er pengeposen blevet markant mindre over årene.

Som fagfolk inden for jord- og grundvandsforurening kan vi sige, at selvom pengeposen er beskeden, er muligheden for at få afprøvet ny teknologi med forholdsvis lav risiko meget attraktiv. Ordningen har affødt virkelig mange nye og kreative løsninger på aktuelle miljøproblemer, løftet branchens vidensniveau og medført frugtbare samarbejder på tværs af organisationer og konkurrerende virksomheder.

En vigtig pulje
Støttemidlerne har ofte dannet direkte bro mellem forskning, udvikling og praktisk anvendelse. Nye teknologier er afprøvet i mindre skala og både gode og dårlige erfaringer er blevet delt i branchen.

Det er efter vores mening én af de allervigtigste puljer, når det kommer til at frembringe nyttig viden og bringe gryende teknologier i praktisk anvendelse.

Som eksempler kan nævnes fire projekter:

• I 1998 blev det første udviklingsprojekt om oprensning af klorerede opløsningsmidler og olier ved hjælp af opvarmning af jorden støttet af teknologiudviklingspuljen. Teknologien er senere blevet kommercialiseret af flere danske firmaer, der i dag sælger teknikken i Europa og endnu videre ud i verden. Krüger A/S har for eksempel oprenset miljøgifte i Vietnam. Metoden er løbende blevet videreudviklet i blandt andet TUP og MUDP-regi og er i dag én af de tekniske løsninger til fjernelse af forurening af generationsforureningen på Høfde 42 med kviksølv og pesticider. Noget der for bare fem år siden så meget vanskeligt ud.
• I 2003 blev det første dansk udviklingsprojekt om oprensning af grundvandsforurening med chlorerede opløsningsmidler ved hjælp af bakterier iværksat med støtte fra teknologiudviklingspuljen. I dag, 17 år senere, er denne metode anerkendt som metode og anvendes bredt til oprensning af grundvandsforurening. Desuden er metoden udpeget som en af de metoder, der kan anvendes til oprensning af generationsforureningen i Kærgård Klitplantage.
• I 2012 er der med finansiering fra teknologiudviklingspuljen udviklet en metode til at vurdere, om fund af pesticider i en vandværksboring kan stamme fra en fladekilde eller fra en pesticidpunktkilde, såsom en gammel vaskeplads. Metoden har gjort det muligt for regionerne at opspore og identificere lokaliteter, som har været skyld i forurening af vandværksboringer og igangsat afværgeforanstaltninger.
• I 2010 blev der udviklet en ny teknologi med sporgasser til at opspore utætheder i bygninger. En metode, som blandt andet finder anvendelse, når der bygges nye boliger på tidligere industrigrunde, for eksempel på havnearealerne i de større byer. Her benyttes metoden, når det skal dokumenteres, at boligerne er sikret imod indtrængning af forureningsdampe.

Understøtter verdensmål 
Når vi ser på den samlede opgave i forhold til at forhindre forurening i at ødelægge grundvandsressourcen og/eller indeklima i boliger, er det på nuværende tidspunkt kun halvdelen af alle forventede større undersøgelser og blot en fjerdedel af alle forventede oprensninger, der er blevet udført, jævnfør Regionernes vurdering. 

Udover disse undersøgelser/oprensninger kommer de ti generationsforureninger, der også skal håndteres. Opgaven har en lang tidshorisont og forventes at være helt færdig i 2100.