Nordic Waste har ikke kun pløjet gift i jorden ved Ølst, men i selve den muld, som vores samfund vokser af

Forargelsen, vreden og den moralske fordømmelse, kan muligvis afskrives som ren refleks. Skal der nu være særligt hårde regler for milliardærer? Er det ikke bare den sædvanlige danske smålighed?

Men i dette tilfælde er der dog tale om en sund refleks. Hvis Nordic Waste efterlader os med den lektie, at profitten er privat, mens omkostningerne er offentlige, så har Torben Østergaard-Nielsen ikke alene pløjet gift i jordlodderne omkring Ølst, men i selve den muld, som vores samfund vokser af.

Lige så lidt, som vi kan affærdige den moralske vurdering af Nordic Wastes kolossale svigt, må vi lade den moralske refleks og den øjeblikkelige stemning diktere loven

Christian Egander Skov

Sandt er det dog, at refleksen ikke kan stå alene. Efter refleks kommer refleksion. Hvad fortæller den os? Ja, lige så lidt, som vi kan affærdige den moralske vurdering af Torben Østergaard-Nielsen og Nordic Wastes kolossale svigt, må vi lade den moralske refleks og den øjeblikkelige stemning diktere loven.

For ét er moral og noget andet er jura.

Grundlæggende må man her fastholde, at aktieselskabsformen indebærer et begrænset ansvar. Hvis det forholdt sig anderledes, ville alle – fra hovedrige storaktionærer til almindelige mennesker med en pensionsopsparing – stå konfronteret med risiko, som ville lede dem til hellere at investere i congolesiske statsobligationer end i danske virksomheder.

Dertil kommer, at forargelsen paradoksalt risikerer at gøre os blinde for problemets dybde. For ligger hele skylden her hos Nordic Waste? Nej, det gør den åbenlyst ikke. Hvor er Randers kommune henne i dette? Er det ikke på rådhuset, i den kommunale forvaltning og i det kommunale miljøtilsyn, at det egentlige svigt ligger?

En virksomhed er trods alt sat i verden for at tjene penge og give afkast. Jovist, det kan vel gøres på måder, der ikke indbefatter at drukne landsbyer i en giftflom. Men en kommune er sat i verden for at varetage borgenes interesser og ve og vel. Her har kommunen været som en vagthund, der logrende har gjort sig til for indbrudstyvene.

Planerne om udvidelse af Nordic Waste tilbage i 2021 blev mødt af skarpe protester fra lokale under høringsfasen. De blev ikke hørt. Det er for bekvemt, når det politiske system entydigt lader ansvaret falde hos Nordic Waste.

Så vidt politik, jura og moral. Der er et lag af mere abstrakt karakter. Spekulation. For er der ikke noget endeløst fascinerende over hele dette billede? I hvert fald, hvis man ikke bor i nærheden af Ølst eller Alling å?

En kommune er sat i verden for at varetage borgenes interesser og ve og vel. Her har Randers kommune været som en vagthund, der logrende har gjort sig til for indbrudstyvene

Christian Egander Skov

Når jeg tænker på Nordic Wastes anlæg, kan jeg ikke lade være med at forestille mig det som et gigantisk persisk tæppe af den slags, man forsigtig kan løfte i frynserne, hvorefter man så kan feje det ind under gulvtæppet, som man ikke ønsker at beskæftige sig med.

I dette tilfælde er det så de – går jeg ud fra – efterhånden stadigt mere uigenkendelige rester af de talløse mink, som faldt som offer for vores demonstrativt pletfri statsministers resolutte dømmekraft i corona-tiden. Ja, og så naturligvis alt det andet, vi ikke vil være ved.

Der er noget sært lokkende i denne tanke om, at vi som samfund har så meget at fortrænge, at man kan drive virksomhed på at konstruere sådan et underjordisk fortrængningsrum. Endda mange penge. I 2023 havde Nordic Waste en afkastningsgrad på 49 procent. Det er næsten trist, de pludselig løb tør her i 2024.

Ja, og så er der naturligvis også noget fascinerende i at forestille sig denne svælgende ophobning briste og bade om ikke verden, så dog den nærmeste omverden, i en skiden syndflod. I det moderne samfund er der bobler alle vegne, og tilsyneladende skal de alle briste.

Ja, og når så det hele er bristet og vi alle står dér dækket i stinkende slam, så kan vi blive enige om, at det hele nok var nogle andres skyld. Profitten er jo privat. Men omkostningerne, dem deler vi. Det er også en slags spekulation.