Antallet af klimaskadelige lavbundsjorder falder markant: Grøn effekt er endnu uvis
Antallet af de klimaskadelige lavbundsjorder er faldet markant siden 2010, viser ny rapport fra Aarhus Universitet. Der er nu 118.000 hektar og ikke længere 170.000 hektar af de kulstofrige jorder i Danmark. Regeringens embedsmænd undersøger, hvad det betyder for de danske klimamål.
Andreas Arp
Journalist og redaktørMorten Øyen
RedaktørDer er markant færre klimaskadelige lavbundsjorder i Danmark, end man hidtil har regnet med.
Antallet af jorder er helt konkret faldet fra cirka 170.000 hektar til blot 118.000 hektar siden 2010.
Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet, der er offentliggjort onsdag.
Skaden er sket.
Mogens Greve
Professor og sektionsleder på Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Lavbundsjorder er eller var vådområder, som enge og moser med mange planterester, som har optaget en masse drivhusgasser. Når lavbundsjorder er i fred, så bliver gasserne i jorden, men når våde lavbundsjorder bliver drænet og opdyrket landbrugsjord, så bliver kulstoffet frigivet til atmosfæren.
De kulstofrige lavbundsjorder har gennem de seneste år haft meget stor, politisk bevågenhed, fordi man ved at gøre arealerne våde igen på en billig måde – og med støtte fra både landbrug og grønne organisationer – kan reducere landbrugets klimaudledning markant.
Fra Folketingets side er der derfor også afsat knap 10 milliarder kroner til formålet og sat et mål om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder inden 2030. Det har været forventningen, at det kan bidrage væsentligt til landbrugets indsats for at nå klimamålet.
Allerede i sidste uge løftede professor og sektionsleder på Institut for Agroøkologi Mogens Greve over for Altinget sløret for, at der var nye tal for lavbundsjorderne på vej.
Det er blandt andet også disse tal, der har fået ekspertgruppen for en CO2-afgift på landbruget til at udskyde sine anbefalinger.
Forklaringen på faldet er, at jorderne udleder de ophobede drivhusgasser til atmosfæren hurtigere, end man hidtil har regnet med.
“Skaden er sket,” som professor Mogens Greve udtrykte det til Altinget i sidste uge.
Mål om 100.000 hektar
Ifølge Altingets oplysninger arbejder regeringens embedsmænd nu på en analyse af, hvad faldet i lavbundsjorder betyder for det danske klimaregnskab. Og om det kan have betydning for de danske klimamål i 2025 og 2030. Analysen forventes færdig i løbet af de næste to uger.
Det er også stadig uklart, hvad de nye tal betyder for den samlede mængde af årlige drivhusgasudledninger fra landbruget.
Dette skyldes foruden, at de ophobede drivhusgasser til atmosfæren afdampes hurtigere, blandt andet også, at der fortsat er tvivl om de danske beregninger af klimaeffekten ved udtagning af lavbundsjorde – den såkaldte emissionsfaktor.
Sikkert er det dog, at det med den brede landbrugsaftale i 2021 blev besluttet politisk, at der frem mod 2030 skal tages 100.000 hektar lavbundsjorder ud af drift af hensyn til både klima og miljø.
For nuværende er blot 187 hektar taget permanent ud af drift. Ifølge professor Mogens Greve er der med den nye viden ingen tvivl om, at der skal mere tempo på den indsats, hvis målet skal nås.
”En løsning kunne være, at staten køber områderne ud fra vurderinger af jordens værdi. Så er der en chance for, at vi kan nå det, inden områderne forsvinder og udleder millioner tons CO2 op i atmosfæren,” siger han i en pressemeddelelse.
I den første version af pressemeddelelsen meldte Aarhus Universitet ud, at antallet af lavbundsjorder var nedjusteret til 84.000 hektar. Dette er dog siden blevet rettet til 118.000 hektar.
Altinget har forsøgt at få en kommentar fra fødevareminister Jacob Jensen (V), men det har ikke været muligt.