Nye tal fra landbruget: Regeringens klimaudspil sender minimum 600 landmænd på randen af konkurs

Regeringens forslag til at gennemføre EU’s kommende landbrugspolitik vil gøre omkring syv procent af de danske heltidsbedrifter truede af konkurs, viser beregninger fra Landbrug & Fødevarer. Erhvervet frygter, at andelen stiger markant med regeringens kvælstofkrav.

Produktionen af kartofler er blandt de typer af landbrug, der vil blive allerhårdest ramt af regeringens forslag til at implementere EU's kommende landbrugspolitik. ARKIVFOTO.
Produktionen af kartofler er blandt de typer af landbrug, der vil blive allerhårdest ramt af regeringens forslag til at implementere EU's kommende landbrugspolitik. ARKIVFOTO. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Regeringens forslag til en mere bæredygtig fremtid for landbruget vil true mere end 600 landbrugsvirksomheder på deres levebrød.

Det viser beregninger, som Seges under Landbrug & Fødevarer har lavet på de dele af regeringens landbrugsudspil, som er mulige at regne på landsplan.

“Forslaget vil have meget store negative konsekvenser for landbruget,” fortæller klimadirektør Niels Peter Nørring.

De mærkbare konsekvenser er beregnet alene ud fra regeringens forslag til at gennemføre EU’s kommende landbrugspolitik for 2021 til 2027 og enkelte andre krav som øget mættet fedt i foder og hyppigere udslusning af gylle i staldene.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at det vil føre til et tab på 1,1 milliarder kroner for landbruget som helhed. Og at heltidslandbrug i gennemsnit mister cirka 134.000 kroner om året, hvilket svarer til over en femtedel af det gennemsnitlige driftsresultat de seneste seks år.

Samtidig viser Landbrug & Fødevarers beregninger, at syv procent af alle heltidsbrug bliver konkurstruede, hvis regeringens oplæg implementeres fuldt ud.

“Det her er meget alvorligt for vores erhverv,” siger Niels Peter Nørring.

Alvoren for landbruget kan dog i realiteten være langt større.

I disse beregninger er ikke indregnet regeringens forslag til kvælstofkrav, som Landbrug & Fødevarer vurderer betragteligt vil øge antallet af konkurser og koste 10.000-vis af arbejdspladser, men som det ikke endnu har været muligt at kvantificere på landsplan.

Kartoffelavlere og mælkeproducenter i knæ

EU lægger op til at reducere den direkte landbrugsstøtte med to procent og bruge flere midler på grønne tiltag. Regeringen foreslår at bruge omkring 750 millioner kroner af de penge, der tages fra den direkte landbrugsstøtte, til at finansiere udtag af de særligt klimabelastende lavbundsjorde.

Samtidig arbejder regeringen på at udjævne støtten pr. hektar jord, så alle landmænd i fremtiden skal modtage den samme støttesats. 

Det her vil betyde, at der er produktion, som bliver meget negativt berørt, og det kan betyde, at produktionen rent faktisk vil ophøre og dermed skabe et mindre råvaregrundlag for følgeindustrien som mejerier og slagterier.

Niels Peter Nørring, Klimadirektør, Landbrug & Fødevarer

“Her er der sektorer, som rammes meget hårdt. Det er mælk, kvæg og stivelseskartofler. Regeringen har sagt, at de vil lave nogle kompenserende foranstaltninger for de hårdest ramte sektorer, men når vi kigger på forslaget fra regeringen, så er det ikke tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke er sektorer, der taber for meget,” siger Niels Peter Nørring.

Eksempelvis vil 98 procent af heltidsbedrifter med mælkekvæg lide tab som konsekvens af regeringens oplæg, og hver fjerde af dem vil lide tab på over 300.000 kroner.

For heltidsbedrifter med stivelseskartofler er det 17 procent, der vil opleve tab på over 300.000 kroner, mens totredjedele vil opleve tab på mere end 100.000 kroner, vurderer Landbrug & Fødevarer. (Artiklen fortsætter efter grafen)

Det er også inden for landbrug med mælkekvæg og stivelseskartofler, at konkurserne for alvor vil sætte ind.

Beregningerne viser, at omkring hver tiende bedrift med mælkekvæg kan bukke under, mens det gælder for cirka ni procent af landmændene, der dyrker stivelseskartofler.

Blandt andet vil mange landmænd blive ramt af prisfald på jord som følge af regeringens udspil. Disse beregninger er særligt usikre, men Seges kommer frem til, at de beregnede ændringer i heltidsbrugernes indkomster “alt andet lige” vil medføre et fald i jordværdierne på et sted mellem 35 og 40 milliarder kroner. Det svarer til et fald i heltidsbrugenes samlede bogførte jordværdier på cirka 17 procent. (Artiklen fortsætter efter grafen)

Animalsk produktion er overset

Regeringen lægger desuden op til, at omkring tyve procent af den direkte indkomststøtte skal bruges til grønne etårige indsatser, kaldet eco-schemes. Det er en følger af den kommende EU-reform, men det store problem for landbruget opstår, fordi en stor del går til udtagning af arealer, og hertil vurderer Landbrug & Fødevarer, at der vil være meget få landbrug, der rent faktisk kan finde grønne ordninger, der passer til deres bedrifter.

Regeringen lægger op til forholdsvis få ordninger, der vedrører eksempelvis økologi, plantebaserede fødevarer, ekstensivering og miljø- og klimavenligt græs.

“Når man beslutter at tage tyve procent af den direkte indkomststøtte, så er det ikke rimeligt, at rigtig mange landmænd ikke vil kunne finde en ordning, der passer til deres bedrift og dermed heller ikke kan være med til at omstille deres bedrifter, fordi det kun bliver udbudt til en snæver skare af landmænd,” siger Niels Peter Nørring.

Han foreslår, at man kan supplere med ordninger for eksempelvis præcisionslandbrug, biodiversitet, bæredygtighed, teknologi og staldfaciliteter, der vil kunne søges mere bredt af landmændene.

Blandt andre de animalske producenter vil blive efterladt på perronen med de ordninger, som regeringen lægger op til, mener Niels Peter Nørring.

“Man har glemt den animalske produktion, og hvis man ikke laver ordninger, som de også kan søge, så kommer de ikke til at omstille sig i den grad, som vi gerne ser. Dermed bliver de hægtet af, og vi kommer til at miste råvaregrundlag til vores fødevarevirksomheder, og det koster arbejdspladser,” siger han.

Regeringens syv principper

Flere partier på Christiansborg ønsker netop at begrænse den animalske produktion for i stedet at satse mere på plantebaserede fødevarer. Men regeringen har holdt fast i, at det ikke skal ske på bekostning af den animalske produktion eller ved at voksenmobbe erhvervet ud af landet.

Regeringen har da også udviklet syv bærende principper, der skal danne rammen for forhandlingerne om en grøn fremtid for landbruget. 

Regeringen har sagt, at de vil lave nogle kompenserende foranstaltninger for de hårdest ramte sektorer, men når vi kigger på forslaget fra regeringen, så er det ikke tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke er sektorer, der taber for meget.

Niels Peter Nørring, Klimadirektør, Landbrug & Fødevarer

Principperne skal både tilgodese en nødvendig grøn omstilling af landbruget, men også sikre, at der “ikke gås på kompromis med arbejdspladser, landbrugets overlevelse eller at klimaproblemerne flytter over grænsen,” som fødevareminister Rasmus Prehn (S) tidligere har forklaret.

Mener du, at regeringens udspil lever op til de syv principper, som de selv har sat? 

“Nej, det gør det desværre ikke. Det er der slet ingen tvivl om. Det her vil betyde, at der er produktion, som bliver meget negativt berørt, og det kan betyde, at produktionen rent faktisk vil ophøre og dermed skabe et mindre råvaregrundlag for følgeindustrien som mejerier og slagterier,” siger Niels Peter Nørring.

Konsekvenser af kvælstofkrav

Landbrug & Fødevarer er i fuld sving med at regne på de nyeste kvælstoftal fra regeringen, der lægger op til, at en målrettet regulering skal reducere 6.500 ton kvælstof mod 3.500 ton i dag. Foreløbigt har organisationen vurderet konsekvenserne af dette krav for seks af de hårdt ramte oplande, der omfatter cirka 20 procent af det samlede landbrugsareal.

Hvis man lægger disse tal sammen med de øvrige beregninger omtalt i denne artikel, så kommer Landbrug & Fødevarer frem til, at regeringens forslag vil true grundlaget for 6.000-7.000 job i de seks oplande og fordoble andelen af konkurstruede og stærkt konkurstruede i disse områder.

”Og det er alene konsekvenserne af restriktionerne for 20 procent af landbruget. Konsekvenserne, herunder beskæftigelseskonsekvenserne, for hele landet vil være flere gange større. Det samlede udspil vil altså risikere at koste 10.000-vis af arbejdspladser på landsplan. Arbejdspladser, som i høj grad ligger i de danske landdistrikter," siger Niels Peter Nørring.

Så forventningen er, at procentsatsen for konkurstruede på landsplan vil blive endnu højere, hvis man også medregner regeringens forventede kvælstofkrav?

“Ja, det bliver et betydeligt højere tal.”

Som led i landbrugsforhandlingerne arbejdes der dog på at lave en ny og mere effektiv reguleringsmodel, der skal give flere muligheder for at reducere kvælstof end landmændene har i dag. Det skal afbøde konsekvenserne af de skærpede kvælstofkrav for landbruget, men de nærmere detaljer i en sådan ny model kendes ikke endnu.

Det har ikke været muligt inden deadline at få kommentarer fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) til denne artikel

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Peter Nørring

Klimadirektør, Klima & EU, Landbrug & Fødevarer
cand.agro., ph.d. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole)