Rasende landmænd rammer topmøde i Bruxelles: "Den grønne plan fra EU slår os ihjel"

Han står sammen med nogle kolleger ude fra det østlige Flandern og kyler kanonslag ned ad gaden.

"Det er for svært for os at gennemføre den grønne omstilling, fordi vi ikke kan få fair priser for vores produkter. Vi er nødt til at protestere for at blive hørt," siger den 27-årige flamlænder, hvis landbrug ligger omkring 30 kilometer fra Bruxelles:

"EU vil ikke lytte til os. Vi er blevet gennet ind i et hjørne som en flok får. Hvad skal vi gøre," spørger han.

(Artiklen fortsætter efter videoen)

Voldsomme protester på tværs af Europa
Som så mange andre fra primært Belgien, Frankrig, Italien og Spanien er Van Mulders kommet til byen dagen før eller i løbet af natten – mange af dem i de traktorer, de til daglig bruger ude på markerne, med lange køer og trafikpropper på motorvejene til følge.

Ifølge politiet er der over 1.300 traktorer herinde i EU-kvarteret og andre steder i Bruxelles torsdag, og det kan mærkes. Flere gange i løbet af dagen støder demonstranter sammen med det kampklædte belgiske politi, der besvarer kanonslag og æg med vandkanoner og tåregas.

Vi er blevet gennet ind i et hjørne som en flok får. Hvad skal vi gøre?

Van Mulders
27-årig flamsk landmand

Flere ugers dramatiske protester og demonstrationer i lande som Tyskland, Polen, Holland og Frankrig er nu nået til Belgien og herind omkring EU-institutionerne, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) og de andre europæiske ledere er samlet lige rundt om hjørnet for at enes om ny milliardstøtte til Ukraine.

"Det er nogle meget voldsomme protester. Det er mit indtryk, at noget af det handler om EU, og noget handler om nogle nationale forhold på økonomi og lovgivning," siger Mette Frederiksen, da hun ankommer til topmødet:

"Der er mange i landbrugene rundt omkring i Europa, der føler sig pressede på grund af klimaet, forskydninger i verdenshandlen, inflation, energipriser og andre ting," siger hun.

"Unge italienske landmænd er ved at give op"

I nogle lande handler det mest om prisen på brændstof, om manglende energitilskud og faldende landbrugspriser. Andre steder, som i Polen, er det frygten for at bliver druknet i korn fra Ukraine, mens andre landmænd skælder ud over import af billigt kød og andre produkter fra Sydamerika.

Og når så kravene til den grønne omstilling kommer oven i, så går det galt, siger for eksempel Enrico Parisi fra den store italienske landbrugsorganisation Coldiretti.

Resultatet risikerer bare at blive, at vi ikke længere selv har råd til at producere vores mad her i Europa. 

Enrico Parisi
Landsformand for de unge landmænd i den italienske organisation Coldiretti

"Mange unge italienske landmænd er i denne tid ved at give op. De forlader deres landbrug, fordi der ikke er nogen balance mellem produktionsomkostningerne og den pris, de kan få for deres produkter," siger han:

"Problemet er ikke den grønne omstilling i sig selv. Problemet er, at man stiller krav om grøn omstilling uden at give landmændene midler til og muligheder for at omstille sig," siger Parisi, der selv er olivenproducent i den syditalienske region Calabrien.

"Resultatet risikerer bare at blive, at vi ikke længere selv har råd til at producere vores mad her i Europa. Så vil den i stedet blive importeret fra andre dele af verden, for eksempel Sydamerika, hvor landmændene ikke skal overholde de samme regler som os," siger Enrico Parisi, der er formand for organisationens over 70.000 unge landmænd på tværs af Italien.

Frygten for Sydamerika

Den italienske landbrugsformands sidstnævnte pointe er forklaringen på, at et af demonstranternes yndlingshadeobjekter er blevet den handelsaftale med de fire sydamerikanske lande i den såkaldte Mercosur-gruppe, som EU forsøger at gøre færdig.

Aftalen med Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay er endnu ikke helt i hus, blandt andet på grund af uenighed om importen af landbrugsprodukter til Europa, der har mødt stor modstand i for eksempel Frankrig.

Op til topmødet torsdag har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, advaret imod at gøre Mercosur-aftalen færdig på det nuværende grundlag. Den samme advarsel kommer i Bruxelles fra Irlands premierminister, Leo Varadkar:

"Jeg er enig med præsident Macron i, at denne handelsaftale ikke kan ratificeres i dens nuværende form. Vi kan ikke have en situation, hvor vi påtvinger vores landmænd miljøregler og så samtidig tillader import fra lande, der ikke har de samme regler. Det ville ikke være retfærdigt," siger han.

Traktorhornene blev hørt på topmødet

Flere andre EU-ledere har i løbet af dagen taget en afstikker fra topmødebygningen for at tale med de vrede landbrugsorganisationer udenfor. Det gælder både Hollands regeringsleder, Mark Rutte, og Belgiens Alexander De Croo, der netop har overtaget EU’s roterende landeformandskab.

Der er mange i landbrugene rundt omkring i Europa, der føler sig pressede.

Mette Frederiksen (S)
Statsminister

"Vi må ikke dæmonisere landmændene, vi skal lytte til dem. De er konfronteret med en hel lasagne fyldt med så mange lag af regler, at de ikke længere kan overskue dem," sagde De Croo efter et møde med nogle af de store belgiske og europæiske landbrugssammenslutninger, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen også deltog.

Selv om Europas pressede landbrug egentlig ikke var på den formelle dagsorden for torsdagens topmøde, så tudede traktorhornene højt nok til, at de blev hørt.

Flere ledere tog sagen op inde ved topmødebordet, og landbrugets "udfordringer og bekymringer" er nævnt i topmødekonklusionerne, hvor de 27 medlemslandes ledere "minder om den fælles landbrugspolitiks afgørende rolle" og beder EU-Kommissionen arbejde videre med tiltag til at hjælpe landmændene.

"Vi kommer til at arbejde sammen med det belgiske EU-formandskab på et forslag om at mindske administrative byrder, som vi vil præsentere inden det næste landbrugsministermøde," sagde Ursula von der Leyen efter topmødet med henvisning til et ministermøde 26. februar.

Von der Leyen: EU gør meget for landbruget

Kommissionsformanden understregede samtidig, at EU i forvejen gør meget for de europæiske landmænd.

"Landmændene kan regne med europæisk støtte. Landbrugsbudgettet leverer tæt på 390 milliarder euro til landbruget. Det er næsten en tredjedel af hele EU’s budget. Og i 2023 alene leverede EU undtagelsesvist 500 millioner euro ekstra til de landmænd, der er mest ramt af krisen," pointerede hun.

Landbrugsbudgettet leverer tæt på 390 milliarder euro til landbruget. Det er næsten en tredjedel af hele EU’s budget.

Ursula von der Leyen
Formand for EU-Kommissionen

Ursula von der Leyen peger også på, at Kommissionen i denne uge både udskød nye krav om braklægning med et år og åbnede for, at der kan gribes ind over for ukrainske landbrugsprodukter, hvis de oversvømmer de europæiske markeder med kylling, æg og sukker.

EU-Kommissionen lancerede i sidste uge en såkaldt strategisk dialog med landbruget, grønne organisationer og andre stemmer, der vil have indflydelse på, hvordan den europæiske landbrugspolitik skal se ud i fremtiden, inklusive hvordan den skal indgå i EU’s mål om klimaneutralitet i 2050.

Men nede på Place du Luxembourg ulmer bålene stadig, efter at de europæiske ledere har forladt Bruxelles. Olivenbonden Enrico Parisi mener, at der er brug for meget mere, hvis han og kollegerne skal overleve i landbruget.

"EU bør skabe en særlig fond for kontinentets unge landmænd," siger han:

"Og så må man give os lov til at opdyrke mere af det land, man ikke i dag må opdyrke. Vi har brug for at opdyrke alle de landområder, der egner sig til det."