Om  
Anne Rejnhold Jørgensen

Nyt plantenyhedsnævn får mere magt og flere medlemmer

Landbrugsstyrelsen har nedsat et nyt plantenyhedsnævn med flere beføjelser, ny formand og flere medlemmer, som skal sikre, at de rette plantesorter ender på "sortslisten" og andre bliver godkendt.

Ghita Nidam Møller

Plantenyhedsnævnet har fået mere magt med udvidede arbejdsopgaver. Det sker som følge af en ændring af lovene om plantenyheder og om planter og plantesundhed 

Det oplyser Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det nye plantenyhedsnævn får dermed udvidede beføjelser, hvilket indebærer arbejde med anmeldelse, afprøvning og godkendelse af sorter til optagelse i Plantenyhedsregistret og sorter til optagelse på sortslisten.

Til at løfte de udvidede arbejdsopgaver, har Landsbrugsstyrelsen udvidet nævnet fra tre til fire faglige medlemmer.

De skal dække nævnets område bredt både videns- og kompetencemæssigt.

Den nye formand er Anne Rejnhold Jørgensen, som er uddannet advokat og tidligere har været ansat i Anklagemyndigheden.

Hun har over 30 års erfaring fra Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor hun senest kommer fra en stilling som kontorchef for Politik, Jura og international arbejde.

Som formand skal hun fungere som administrativ og forvaltningsretlig profil, der skal sikre nævnets nye kompetencer bliver forvaltet korrekt.

Nævnets fire medlemmer er følgende:

  • Inger Holme, seniorforsker, fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi – Afgrødegenetik og Bioteknologi.
  • Johannes Ravn Jørgensen, lektor, fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi – Afgrødesundhed.
  • Kirsten Jørgensen, lektor, fra Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
  • Søren Kjærsgaard Rasmussen, Professor emeritus, fra Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab. 

Medlemmerne er indstillet ligeligt fordelt mellem Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Rejnhold Jørgensen

Formand, Plantenyhedsnævnet, Miljø- og Fødevareministeriet, fhv. kontorchef, Politik, Jura og international arbejde, Ankenævnet for Patenter og Varemærker

0:000:00