Debat

Organisationer: Erhvervslivet skal ikke skubbe miljøansvaret fra sig

REPLIK: Det er ikke kun forbrugernes adfærd, der skal ændres i forsøget for at mindske mængden af plastik, der ikke genanvendes. Derfor skal erhvervslivet også tage ansvar, skriver frontpersoner fra fire organisationer.

Afgifter skal mindske mængden af plastik, der ikke kan genanvendes.
Afgifter skal mindske mængden af plastik, der ikke kan genanvendes.Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bo Øksnebjerg, Claus Ekman, Anne Aittomaki og Maria Reumert Gjerding
Hhv. generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, direktør for Det Økologiske Råd, strategisk direktør for Plastic Change og præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Der er heldigvis bred enighed mellem miljøorganisationer, det politiske niveau og i erhvervslivet om, at plastik ikke hører hjemme i naturen.

Et enigt folketing har lovet at samarbejde for at nedbringe plastikforurening og fremme en cirkulær plastikøkonomi. Det er glædeligt.

Industrien skal i front
Men modsætningerne opstår, og løsningerne lader vente på sig, når vi diskuterer, hvordan vi kommer frem til en natur uden plastik. Det lader til, at alle er bange for at stå alene på planken uden en vej tilbage.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Omstillingen til en cirkulær økonomi er forandringer, som markedets frie kræfter ikke ser ud til at kunne udvikle af sig selv. Derfor er politisk handling i form af regulering og økonomiske incitamenter nødvendig, så vi kan få etableret et system, der støtter producenter og erhverv i omstillingen.

Det er et samspil, som skal og vil medføre forandringer.

Det er ikke alene forbrugernes adfærd, der skal ændres – industrien skal gå i front, så de varer, som forbrugerne henter ned fra hylderne, allerede indgår i det cirkulære system.

Bo Øksnebjerg, Claus Ekman, Anne Aittomaki og Marie Reumert Gjerding
Hhv. generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, direktør for Det Økologiske Råd, Strategisk direktør for Plastic Change og Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Det er ”business as usual”, der har sat os i den nuværende situation, og derfor kan vi ikke fortsætte med de forretningsmodeller, produktionsmetoder og distributionssystemer, som vi har nu.

Det er ikke alene forbrugernes adfærd, der skal ændres – industrien skal gå i front, så de varer, som forbrugerne henter ned fra hylderne, allerede indgår i det cirkulære system.

Plastikafgift er ikke meningløs
Vi er enige med Dansk Erhverv og Unilever, når de i Altinget henholdsvis 5. august og 7. august skriver, at der skal helhedstænkning til for at tackle plastikproblematikken.

Men vi er derimod ikke enige med de to indlægsholdere, når de skriver, at en afgift på plastik vil ramme dem meningsløst.

Desværre angiver de to indlægsholdere slet ikke, hvordan de selv vil bidrage med løsninger, selv om løsningerne netop bedst findes ved, at hver enkelt aktør i plastikdebatten giver bud på, hvordan de hver især vil og kan bidrage til omstillingen.

Det være sig både foran og bagud i værdikæden.

Det er nødvendigt, fordi den lineære økonomiske model i dag bunder i, at en virksomhed kan opnå fortjeneste ved at sætte en vare på markedet uden at stå til regnskab for den udgift, der er ved at bortskaffe produktet, når det bliver til affald.

Ingen er i tvivl om, at det markante overforbrug af plastik og andre emballageressourcer er en af vore tids største udfordringer. I dag driver vi rovdrift på klodens ressourcer – blandt andet fordi vi sorterer og genanvender de brugte ressourcer alt for lidt.

Ingen miljøagenda er vokset så stor og så hurtigt som plastikforureningsagendaen. Og alle parter er enige om, at plastik ikke hører til i naturen.

Forandringerne kommer uanset hvad
Det er positivt, at statsministeren, Mette Frederiksen (S), i weekenden åbnede for de konkrete tiltag for reduktion af plastikforbruget i form af en forhøjet afgift på plastikposer, men der er yderligere behov for, at Danmark og resten af verden får øjnene op for de fordele, der ligger i oprettelsen af en velfungerende cirkulær økonomi.

For med en cirkulær økonomi kan vi passe bedre på vores ressourcer, genanvende og minimere spild. Det er godt for kloden og for de fleste erhvervs pengepung.

Samtidig er mange bekymrede for, hvordan de skal omstille netop deres erhverv til en cirkulær økonomi.

Hvad vil det koste? Og hvad vil det kræve at få omstillingen til at glide problemløst? Det betyder, at vi i dag står i lidt at et limbo, hvor ingen tør tage det første skridt.

Men bare rolig: Forandringerne kommer uanset hvad.

Ingen skal kunne skubbe ansvaret fra sig
Her er vores bud på, hvordan erhvervet kan være med på bølgen som front runner. For på vejen mod cirkulær økonomi er det selvfølgelig afgørende, at alle led i værdikæden påtager sig deres rolle for at få kæden til at hænge sammen hele vejen rundt.

Og her kommer vi ikke uden om regulering og økonomiske incitamenter fra statens side – eksempelvis i form af et udvidet producentansvar, så ingen aktør længere kan skubbe ansvaret foran eller bagud i produktionskæden.

Så her er tre hurtige forslag til, hvordan virksomhederne gør cirkulær økonomi til en god forretning:

  1. Produkter eller produkternes emballage skal designes til at kunne genanvendes i høj kvalitet. Det understøtter udbuddet af højkvalitets genanvendt materiale, eksempelvis plastik, på markedet.

  2. Der skal stilles krav til indhold af genanvendt materiale i egne varers emballage. På den måde etableres en efterspørgsel, der giver øget økonomi til indsamling og ressourceeffektivitet i affaldssektorens genanvendelsesled, hvilket igen skaber et marked for egne produkter, når de bliver til affald.

  3. Emballagens materialeforbrug skal reduceres. Eksempelvis ved at lave påfyldnings- eller returordninger, sælge koncentrat frem for produkter, der er 90 procent vand, eller lade forbrugerne afhente produkterne direkte hos forhandlere eller producenter. På den måde kan en virksomhed spare ressourcer og CO2 i kampen for et godt klimaregnskab.

Læs også

Ikke blot en enkel afgift
Vi opfordrer til, at producenter som Unilever og erhvervsdrivende, repræsenteret af Dansk Erhverv, anerkender deres rolle som ”emballageaffaldsproducenter” frem for blot at skubbe ansvaret over på det offentlige, som skal investere i bedre sortering.

For industri og erhverv har et ansvar for, at de produkter, der ender som affald, har en reel genanvendelsesværdi.

Producenterne må forberede sig på regulering og skrappere krav til emballagers miljømæssige fodaftryk. Det vil blandt andet ske via EU's emballageaffaldsdirektivs krav om udvidet producentansvar inden 2025.

Producentansvar for emballage skal udmøntes i en model, der giver den højeste klima- og miljøgevinst.

Vi efterlyser altså ikke en simpel afgift, baseret på et udskældt materiale som eksempelvis plastik. Vi ønsker en differentieret afgift, der pålægger højere afgift for svært genanvendelig emballage for at give et incitament til at reducere emballageaffald.

Afgiften skal finansiere generelle investeringer i omstillingen til cirkulær økonomi.

Cirkulær økonomi er ikke alene nødvendig, men kan også blive en vindersag for industrien.

Så lad os nu komme i gang, så vi fremover skåner fugle, fisk, pattedyr og vores vand for plastik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Ekman

Energiattaché, det danske generalkonsulat i Silicon Valley, Californien
cand.scient., ph.d. i eksperimentel fysik (København Uni.)

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

0:000:00