Planlægning skal sikre mere fysisk aktivitet
Anders Jerking
RedaktionschefFysisk aktivitet skal i højere grad tænkes ind i kommune- og lokalplaner, anbefaler Forebyggelseskommissionen.Kommunerne har en opgave med at planlægge miljøer, der får befolkningen til at være ude og røre sig
Mette Wier
Formand, Forebyggelseskommissionen
Danskerne er blevet mindre fysisk aktive og derfor skal kommunerne sikre cykelstier, idrætslegepladser og rekreative områder, foreslår kommissionens formand Mette Wier.
"Kommunerne har en opgave med at planlægge miljøer, der får befolkningen til at være ude og røre sig. Jeg oplever, at kommunerne har enormt fokus på det, men det er vigtigt, at det tænkes ind fra starten, for det er dyrt at lave om bagefer," siger hun.
Hun understreger, at det er den enkelte borgers opgave at hoppe på cyklen, men at den enkelte borger kan ikke anlægge en cykelsti. Og hvis anlæggene er ordentligt indrettet, så bliver de brugt.
DET SKRIVER KOMMISSIONEN OM PLANLÆGNING:
Regulering
Fysisk planlægning kan bidrage til at fremme fysisk aktivitet bredt hos hele befolkningen og dermed befolkningens sundhed. Den fysiske planlægning spænder fra mindre indsatser, som kan implementeres på kort sigt - fx opsætning af skilte og informationstavler samt opmaling af trafiksikre stisystemer - til omfattende indsatser, der involverer egentlig langsigtet byplanlægning.
Fx kan etableringen af fysiske rammer i de bolignære områder, der sikrer tilgængelighed og appellerer til fysisk aktivitet, og en infrastruktur, der fremmer aktiv fysisk transport, være en potentiel kilde til livsstilsændring for hele befolkningen, også de mindre ressourcestærke samfundsgrupper. I forhold til fremme af aktiv transport er der i Danmark gjort positive erfaringer med fysisk planlægning og fremme af cykling. Det er kommunerne, som har ansvaret for den fysiske planlægning. Kommunerne afvejer i den forbindelse en lang række hensyn for arealanvendelse, herunder hensynet til forebyggelse og sundhedsfremme.
Baggrund
Ca. 4.500 dødsfald kan hvert år henføres direkte til fysisk inaktivitet. Det fremgår af WHO's undersøgelse af skolebørn fra 2005/2006 (HBSC-undersøgelsen), at frem mod 10-11 års alderen er størstedelen af de danske børn aktive, mens ca. 30 pct. af de 11-årige og henholdsvis ca. 20 pct. og 18 pct. af de 13- og 15-årige lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der ses således et faldende aktivitetsniveau i takt med stigende alder. Den danske delundersøgelse af HBSC-undersøgelsen - Skolebørnundersøgelsen 2006 - tegner omvendt et billede af, at det fysiske aktivitetsniveau i fritiden er relativt stabilt fra 11 til 15-års alderen. Godt 40 pct. af skoleeleverne dyrker på tværs af de nævnte alderstrin mindst 4 timers fysisk aktivitet om ugen eller mere i deres fritid. Hertil skal lægges fysisk aktivitet i forbindelse med idrætsundervisning i folkeskolen, fysisk udfoldelse i SFO, fritidshjem og i frikvarterer mv.
Danskerne er blevet mindre fysisk aktive i deres arbejdsliv inden for de sidste 20 år. I samme periode er andelen af voksne danskere, der er fysisk aktive i fritiden, imidlertid steget, og andelen, der har stillesiddende fritidsaktiviteter, er faldet med knap 9 pct. Det er på den baggrund vanskeligt at sige, hvorvidt danskerne er blevet mere eller mindre fysisk aktive siden midten af 1980erne. Der er dog stadig grupper af danskere, der er fysisk inaktive på arbejde og/eller i fritiden.
Miljø
