Plastic Change: Magnus Heunicke bruger folkesundhed som afledningsmanøvre og negligerer miljøforurening

Der er derfor ingen grund til at frygte, at foreningslivet på den anden side af et forbud skal undvære den kunstige grønsvær.

I den sammenhæng er det også interessant, at ministeren tilsyneladende sætter lighedstegn mellem kunstgræsbaner og folkesundhed, på trods af, at antallet af DBU's medlemskreds langt fra har fulgt væksten i antallet at kunstgræsbaner.

Det er således vanskeligt at se belægget for påstanden om en direkte sammenhæng mellem folkesundhed og kunstgræs.

Man skal ikke tro, man skal vide

I sin argumentation taler miljøministeren imod anbefalingerne fra EU’s ekspertorganer, kemikalieagenturet (ECHA) og risikovurderingskomiteen (RAC). Ministeren ”tror” nemlig, at vi i Danmark kan løse miljøproblematikken ved inddæmning af granulatet.

Det er vanskeligt at se belægget for påstanden om en direkte sammenhæng mellem folkesundhed og kunstgræs

Louise Lerche-Gredal og Anne Aittomaki
Hhv. administrerende direktør og strategisk direktør, Plastic Change

Den overbevisning harmonerer dårligt med førnævnte eksperterorganers vurderinger, idet de klart anbefaler et forbud. At sikkerhedsforanstaltninger skulle være en snuptagsløsning på miljøproblemet med udledning af gummigranulat harmonerer også dårligt med konkrete erfaringer fra Norge.

Her indførte man i 2021 lovkrav om fysiske anordninger til inddæmning af gummigranulatet, men en ny evaluering af projektet viser, at der trods lovgivningsmæssige krav om inddæmningsforanstaltninger fortsat er betydelig forureningsrisiko.

Der registreres således brud på kravene til håndtering af gummigranulaten i 72 ud af de 88 undersøgte kommuner eller sportsklubber.

De dårlige resultater af foranstaltningerne forklares blandt andet med, at virkningen af sikkerhedsforanstaltninger hænger tæt sammen med brugernes adfærd, og her viser de norske erfaringer en væsentlig barriere ved, at den daglige drift og brug af banerne primært sker af børn, unge og frivillige i de pågældende fodboldklubber.

Dertil kommer de betydelige økonomiske omkostninger, som følger med både etablering af foranstaltningerne og ikke mindst den nødvendige vedligeholdelse for, at de rent faktisk virker.

Både økonomi og brugeradfærd er altså barrierer for, at foranstaltninger er en tilstrækkelig løsning, som vi ikke har grund til at tro skulle være meget anderledes i Danmark end i Norge.

Lavthængende frugter skal plukkes

Som sidste led i ministerens argumentationsrække imod et forbud henviser han til, at udledning af mikroplastik fra kunstgræsbaner er en ”lille brøkdel” af det samlede problem med mikroplastforurening fra bildæk.

Her er vi bestemt enige med ministeren. Mikroplastikforurening fra bildæk, der slides ved kørsel på vejene, er et massivt miljøproblem. Her er den gode løsning dog en del mere kompleks.

Det er ikke så enkelt at forbyde hverken dæk eller bilkørsel, men heldigvis arbejdes der også på at begrænse denne kilde til mikroplastikforurening i EU-regi, hvilket vi kun kan bifalde og i øvrigt deltager aktivt i.

Det ændrer dog ikke på, at der er god grund til at plukke de lavthængende frugter først, eksempelvis ved at erstatte gummigranulat med et mere miljørigtigt materiale hurtigst muligt.

Enhver forurening med plastik er forurening med kemikalier direkte til vores miljø og natur, og det hænger ikke sammen at lade de mindre miljøproblemer fortsætte med begrundelsen, at der findes større miljøproblemer derude.