Plastic Change: Ti veje ud af plastikforurening

Af Henrik Beha Pedersen
Miljøbiolog og stifter af Plastic Change

Jeg er i skrivende stund på vej hjem fra Hawaii og IUCN's verdenskongres for miljøet med 10.000 deltagere. IUCN konkluderede på førstedagen, at plastikemnet var det mest velbesøgte på kongressen. Hvordan kan Danmark bidrage, når det gælder plastik-krisen?

Kun med en samlet indsats, der sikrer viden, genbrug og handling nu, kan vi fremtidssikre Danmark, når det gælder plastikforurening. Til efteråret forventes Folketinget at behandle beslutningsforslag B94 om den første egentlige plastikpolitik. Fremtidens miljø er på spil, og udfordringen er kolossal. Her er Plastic Changes’ bedste bud på en samlet handlingsplan – opsummeret sidst i artiklen.

Det er rigtig positivt, når miljøminister Esben Lunde Larsen (V) går forrest i en indsats imod plastikforurening i Norden, EU og globalt. Men modsat ministeren mener Plastic Change ikke, at Danmark har styr på vores plastikaffald og kilderne til mikroplastik.

Et land af forbrændingsnarkomaner
Der er flere årsager til dette. Den største er, at vi har mistet blikket for genbrugspotentialet i plastik og brænder affaldet af. Vi er blevet et land af forbrændingsnarkomaner. Det er en kortsigtet strategi, der leder til en kort værdikæde og øger udledningen af CO2. Det er en strategi, der kolliderer direkte med EU's mål om genanvendelse i den fremtidige cirkulære økonomi.

Ikke mindst taber vi kampen om at være blandt de innovative lande. Bare se på Tyskland, der høster fordelene og arbejdspladserne ved at kunne sortere og genanvende plastik. Kun en national strategi for udfasning af forbrænding og optimering af genbrug af plastik kan sætte os tilbage i førersædet. Vi er med på, at det tager tid at afvænne et helt lands narkomani af forbrænding, men det skal til.

Vi har mistet blikket for genbrugspotentialet i plastik og brænder affaldet af. Vi er blevet et land af forbrændingsnarkomaner.

Henrik Beha Pedersen
Miljøbiolog og stifter af Plastic Change

På nordisk niveau bifalder vi, at Danmark påtager sig rollen som lead country. Plastic Change er klar til at medvirke i et undersøgelsesprogram, der kan udbrede vores viden om omfanget af plastikforurening i hele regionen, med fokus på udledning fra floder og punktkilder.

Mål indsatsen
Vi skal måle på, om indsatsen imod plastikforurening har den ønskede virkning i miljøet. Derfor foreslår vi, at Danmark udvikler en række indikatorer. Og her særligt indholdet af plastik i de ydre og indre danske farvande, hvor vi følger udviklingen i overfladevand, sediment samt biologiske indikatorarter som muslinger, sandorme og fisk.

Det bør også stærkt overvejes at følge udviklingen inden for luft og udvalgte madvarer såsom honning og mælk. Vores seneste ekspedition Plastik i danske farvande, med kronprins Frederik og miljøministerens deltagelse, viste tydeligt, at også danske farvande er belastet med mikroplastikforurening.

Brug for klare grænser
I dag er der ingen krav, når det gælder udledning af plastik til miljøet. Sådanne krav kan virke positivt tilbagevendende på, at der handles på problemet. Der mangler grænser for udledning af mikroplastik med slam på markerne, for spildevand, der udledes til havet, og for indholdet af mikroplastik i luften og i madvarer.

Hertil for plastikproducenternes udledning i produktionen. Det er et sejt træk at etablere disse grænser, men det bør være ambitionen, og den bør være indeholdt i en samlet dansk plastikpolitik. Vi mangler en sådan politik, og den vil samlet set betyde, at vi kan leve op til EU's krav om genanvendelse og minimering af plastikudledningen i Danmark.

Der ligger et lovforslag til behandling i Folketinget. Med en sådan lov kan Danmark bringe sig i en førerposition og sikre sig fremtidige grønne arbejdspladser inden for blandt andet genbrugs- og vandteknologi. Områder, hvor vi allerede sikrer indtjening på nationalbudgettet. Der er ingen grund til at vente længere på, at dette bliver behandlet.

Høst de lavthængende frugter
Plastic Change kvitterer for miljøminister Esben Lundes initiativ til at oplyse om forurening med plastik langs de danske kyster. Vi er i arbejdstøjet. Vi kan dog allerede nu gøre meget mere og høste en række lavthængende frugter. Vi kan tage afsæt i Miljøstyrelsens egen rapport om kilder til plastikforureningen i Danmark.

Hvis vi kombinerer en handlingsplan for en række lavthængende frugter med tilbundsgående studier af de største kilder som dæk, maling og tekstiler og supplerer med adfærdsstudier, der peger på kilder til diffus spredning af plastik via henkastning af affald, så er vi godt i gang med at feje for egen dør.

Blandt de lavthængende frugter kan vi tage fat på kampagne omkring kontaktlinser, som i dag ofte ender i vasken eller toilettet, hundeposer som i dag ender i naturen og kun bør sælges i form af nedbrydelige poser under naturlige forhold samt forurening med mikroplastik fra kunststofbaner, som DBU er positive over for at lave kampagne omkring.

De ti bud på en plastikindsats:

• Danmark vedtager den første ambitiøse plastikpolitik
• Miljøminister Esben Lunde Larsen går forrest i at samle den EU-koalition, der kan sikre et forbud imod bevidst tilsætning af mikroplastik i alle produkter og arbejdsprocesser
• Danmark vedtager en plan for udfasning af forbrændingsanlæg
• Danmark går aktivt ind i nordisk ledet projekt i Østersøregionen, der med overfladetrawls sikrer den første samlede viden om udbredelsen af plastic, herunder med fokus på floder og punktkilders bidrag
• Danmark etablerer en såkaldt baseline for indholdet af plastic for en række indikatorer
• Danmark fastsætter en række krav til udledning af plastik
• Viden og kampagne omkring udsmid af kontaktlinser minimerer denne kilde
• Hundepose-kampagne sikrer, at der kun sælges 100 procent nedbrydelige poser (under naturlige forhold) i Danmark
• Kampagne sikrer, at de danske kunstgræsbaner ikke er kilde til udledning af mikroplastik
• Adfærdsstudier skal pege på, hvordan vi effektivt sikrer Danmark mod diffus henkastning af affald