Professor: Kvaliteten af grundvandet er truet – ikke drikkevandet

KRONIK: Store dele af grundvandet er forurenet af pesticider, men med nødvendige og tidssvarende teknologier produceres der fortsat godt og sikkert drikkevand, skriver professor Hans-Jørgen Albrechtsen. 

Af Hans-Jørgen Albrechtsen
Professor, DTU Miljø

Drikkevandet, der kommer ud af vandhanen, er sikkert og godt! Bevares, det kan altid forbedres, men helt grundlæggende er det godt, sikkert og sundt – og det sørger vandforsyningerne og myndighederne for.

Og sådan skal det være, det er en forudsætning for brugerns tillid til drikkevandet.

Grundvandet er derimod ikke alene truet, men er for store deles vedkommende påvirket af forskellige forureninger – først og fremmest pesticider.

Grundvandskvaliteten overvåges af GEUS, der rapporterer for de sidste tre år, at der er pesticider eller nedbrydningsprodukter i 34-43 procent af moniteringsboringerne.

Da dette er moniteringsboringer, betyder det ikke nødvendigvis, at en en tilsvarende andel af hele grundvandet indeholder pesticider.

Ser man derimod på de boringer, hvorfra vi henter vores drikkevand, det vil sige vandværksboringer, så har andelen med pesticider siden 2006 været stabilt 22-26 procent.

Dette omfatter imidlertid kun de aktive boringer, og da boringerne ofte lukkes, når de er forurenede – og dermed tages ud af denne statistik, er denne andel givetvis i underkanten, da der er lukket mange hundrede pesticidforurenede boringer.

Det vil sige, at mindst en fjerdedel af grundvandsressourcen indeholder pesticider.

Problematiske pesticider 
Der tales ofte om, at det blot er fortidens synder – at de problematiske pesticider, der i dag findes i grundvandet, er blevet forbudt, og at der i dag er skærpede krav til de pesticider, der stadig er i brug.

Men alle de pesticider, der i dag findes i grundvandet, har været igennem grundige godkendelsesprocedurer, før det  blev tilladt at anvende dem, og alligevel blev de et problem.

Desuden anvendes nogle af de hyppigst fundne pesticider i grundvandet, for eksempel glyphosat og bentazon, fortsat lovligt.

Det grundvand, som pumpes op og behandles til drikkevand, er typisk 20-50 år gammelt – det vil sige, at det typisk tager dette tidsrum, fra man begynder at anvende et pesticid, og til det dukker op i boringerne.

Det betyder på den anden side også, at det tager mange år, fra et problematisk pesticid forbydes, til det er udvasket fra grundvandet.

Så selv om man forbød alle pesticider i dag, ville det tage årtier, før grundvandet ikke længere er påvirket.

Dette er illustreret af de seneste fund af nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon, som har være overset i overvågningsprogrammet, og som desværre ser ud til at være vidt udbredt, tilmed i relativt høje koncentrationer. En umiddelbar reaktion ville være at forbyde pesticidet – men det er forbudt – siden 1996.

Grundvandet er truet 
I Danmark tales der om ’simpel vandbehandling’ – men denne ’simple’ behandling fjerner en lang række uønskede stoffer, for eksempel metan, sulfid, jern, mangan og ammonium – og ofte tungmetaller som nikkel, nogle gange endda også pesticider.

Desuden tilføres der ilt, og ofte justeres pH. Dette sker ved en række fysiske, kemiske og mikrobielle processer – eksempelvis findes der over 1000 forskellige bakterier i et almindeligt vandværksfilter – så det er ikke så simpelt endda.

I stedet for at tale om ’simpel’ vandbehandling (som ikke er så simpel) af det rene grundvand (som ikke er så rent), ville det være langt mere befordrende at erkende og italesætte, at grundvandet er påvirket i forskellig grad, og at der med relevante, nødvendige, tidssvarende teknologier produceres godt og sikkert drikkevand.

På denne måde sikres fuld udnyttelse af potentialet i processerne for at sikre den gode drikkevandskvalitet og dermed tilliden til drikkevandet.

Er der usikkerhed om drikkevandskvaliteten, griber nogle forbrugere til individuelle løsninger, som desværre har risiko for at forringe drikkevandskvaliteten hos forbrugeren.

Hensigten med en sådan erkendelse og skelnen er ikke et udtryk for, at grundvandsbeskyttelsen opgives – det er vigtigt både for naturen, det øvrige vandmiljø og fremtidens vandforsyning, at grundvandet beskyttes, det varer bare længe, inden indsatsen virker. Grundvandskvaliteten er truet – ikke drikkevandskvaliteten.

Forrige artikel Bæredygtigt Landbrug til Maria Gjerding: Stop hetzen mod dansk landbrug Bæredygtigt Landbrug til Maria Gjerding: Stop hetzen mod dansk landbrug Næste artikel Ida Auken til LA: Vi skal have rent vand i hanen – Ikke pesticider Ida Auken til LA: Vi skal have rent vand i hanen – Ikke pesticider
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider, økologi og grundvand

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for grundvandet, naturen, dyrevelfærden, folkesundheden, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Det var et sandt akademisk udsagn om at

    vi hele tiden gambler med vores vand.

    Der burde være omvendt bevisførelse for pesticider.

    Det vil sige at de skal afprøves i 20 år og have bevist sin uskadelighed dér ,
    inden de slippes løs på vores vand.

    Det er adækvat at det vil give en lang pause, der passende kan munde ud i forbud.

  • Anmeld

    Erik Bresler

    Proffesoren har kun teoretisk ret.

    De mange forskellige kemiske produkter som mennesker med tanke på en fortjeneste kunne tænkes at hælde ud på jorden over grundvandsmagasinerne vil for størstepartens vedkommende med en passende rensning kunne bringes til en tilstand der efter gældende regler kan kaldes for drikkevand.

    Hvad professoren ikke nævner er at en fortsat ligegyldighed overfor udspredning og efterfølgende nedsivning af kemikalier er den sikre og hurtigste vej til det punkt hvor afsaltning af havvand er billigere end traditionel vandrensning.

    Spørgsmålet er om fortsat forurening af grundvandet er fornuftigt og nødvendigt blot for at opnå en usikker midlertidig konkurrencefordel!
    For det er reelt det eneste valide argument der kan fremføres for en fortsat forurening af grundvandet.
    Enkeltpersoner der er bekymret for fortsat forurening af grundvandet, kan med fordel flytte forbruget af de mest forurenende fødevar, som kort fortalt er alle animalske fødevare.
    Sidegevinsten vil være bedre velbefindende, færre sygedage, større frugtbarhed og længere levetid.

  • Anmeld

    Ole Gerstrøm · Økonom, Tidl. MF

    Teknologien skal bruges

    Albrechtsen skriver at I stedet for at tale om ’simpel’ vandbehandling af det rene grundvand, ville det være ... mere befordrende at ... erkende at grundvandet er påvirket ... , og at der ..., med tidssvarende teknologier produceres godt og sikkert drikkevand.
    Det vil sige, at der findes teknologi til bedre rensning af drikkevandet, som ikke benyttes. Hvordan kan det være? Er det Svend Auken der stadig spøger med hans "det urensede drikkevand"?

  • Anmeld

    Erik Bresler

    @Ole Gerstrøm

    Tak, og hvor jeg glad for du spørger hvordan det kan være at vandet ikke allerede renses! Det kan kun betyde at du har en finansiering klar. Send derfor venligst pengene, ca 1 mia kroner årligt, til de to vandværksforeninger som med glæde vil dele ud til samtlige vandværker i forhold til forbrug. Endnu engang mange tak.
    Desværre har du siddet på løsningen så længe at det er for sent for mit lokale vandværk der på grund af forurenede boringer, for ca 3 år siden lukkede og sluttede sig til et nærliggende større vandværk hvilket resulterede i en ekstraregning på 500 kr årligt i 5 år til hver forbruger.
    Da forureneren ikke betaler når det gælder noget så livsnødvendigt som vand, så vi ikke anden mulighed end lukning.
    En ny boring ville koste hver forbruger mindst 15.000 kroner, og da der ingen garanti gives for at den ny boring hverken kan levere rent vand eller den fornødne mængde, er der risiko for at måtte bede forbrugerne om 15.000 kroner en gang til. Det er uholdbart og derfor valgte vi at lukke.

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

MINISTERSKIFTE: Danmark skal være det førende land i grøn omstilling, og det stiller krav til idérigdommen i ministeriet, lød det fra den nye miljøminister, da der torsdag blev udvekslet både bacon og blæksprutte under vagtskiftet i Miljø- og Fødevareministeriet.