Lektor om landbrugspakken: Man må håbe, nogen fik noget ud af den, for den var en skandale for vandmiljøet

Der blev rejst kritik af den anvendte udvaskningsmodel, der fortæller hvor stor en del af den ekstra tilførte gødning, der forventedes udvasket fra jorden (den såkaldte marginaludvaskning).

Der var også skepsis over for virkningen af de frivillige tiltag, som landbruget skulle iværksætte for at kompensere for øget udvaskning, og endeligt blev baseline af kritikerne karakteriseret som værende for optimistisk.

Jordbrugsforskerne fra Århus Universitet brugte en nyligt opstillet udvaskningsmodel, NLES4, til at forudsige, at kun 18 procent af den øgede tilførsel ville blive udvasket.

Det var overraskende, fordi man hidtil havde opereret med 33 procent.

Kvælstofmodel var uegnet til formålet

NLES4-modellen blev stærkt kritiseret af Bjørn Molt Petersen, der tidligere har arbejdet med netop kvælstofmodeller. Han pillede modellen fra hinanden og vurderede den uegnet til formålet, uden at de, der havde opstillet modellen, gad forholde sig til kritikken.

Desuden ville den logiske forventning være, at udvaskningsandelen ville stige og ikke falde med stigende tilførsel, idet afgrøderne bliver mindre og mindre effektive til at optage kvælstof med stigende tilførsel.

Vi har ikke nogen chance for at leve op til Vandrammedirektivets krav.

Jens Borum
Lektor, Københavns Universitet

Ifølge data fra landbrugets videnscenter, SEGES, vil mindre end 50 procent af den ekstra tilførte kvælstof blive høstet, hvilket efterlader et overskud på over 50 procent.

Af de godt 50 procent forventes ti procentpoint gasset af som frit kvælstof og ammoniak, hvilket efterlader mindst 40 procentpoint og ikke 18 til udvaskning.

Med de mindst 40 procent vil landbrugspakken isoleret set øge udledningen til havet med flere tusinde tons og ikke reducere den.

For at kompensere for noget af den forøgede, men undervurderede, udvaskning af kvælstof besluttede regeringen at indføre de såkaldte frivillige kollektive virkemidler, der skulle reducere udledningen til havet med 2.450 tons kvælstof.

Nu er erfaringerne med frivillige ordninger i landbruget ikke opløftende.

En skandale for miljøet 

Frivillig etablering af randzoner og senest frivillige aftaler om vandboringsnære beskyttelseszoner har kun opnået tilslutning på få procent, og landbrugspakkens frivillige ordninger lå også kun på omkring fem procent, hvor de skulle være fuldt implementerede - det vil sige helt utilstrækkeligt.

Frivillige ordninger virker ikke, hvilket også indledningsvist var argumentet fra kritikerne af pakken.

Man må da håbe, at landbruget fik noget ud af pakken, for den var en skandale for vandmiljøet.

Jens Borum
Lektor, Københavns Universitet

Udviklingen i baseline, som skulle redde hovedparten af kvælstofregnskabet, viste sig også at være for optimistisk vurderet.

Forskerne blev sat under vældigt pres fra embedsværket og herunder presset til at inddrage landbrugets interesseorganisation, SEGES, i opstillingen af forventninger, og det bidrog muligvis til den vel optimistiske vurdering.

Men det er dog åbenlyst, at pakkens kvælstofregnskab ville være blevet langt værre, havde det ikke været for den faktiske, positive udvikling i baseline sammen med EU's krav om ekstra reducerende tiltag.

For havmiljøet betyder Landbrugspakken, at indsatsen for at reducere udledningerne af kvælstof med henblik på at etablere god økologisk tilstand er blevet forsinket med mindst 5 år, og status er, at vi nu er så tæt på 2027, at vi ikke har nogen chance for at leve op til Vandrammedirektivets krav.

I 2021 manglede vi stadig reduktioner på 17.000 tons udledt kvælstof, og derudover kræver vandmiljøet mange år til at komme sig efter, at reduktionerne er gennemført.

Man må da håbe, at landbruget fik noget ud af pakken, for den var en skandale for vandmiljøet.