Debat

Forskere om kvælstofudledning til havet: "Der skal meget mere fart på reguleringen af landbruget"

DEBAT: Kvælstofudledningen til havet er hverken faldet eller steget efter Landbrugspakken. Derfor må der søsættes flere og nye virkemidler, skriver en række forskere fra Aarhus Universitet.

Der er brug for en helhedsorienteret, hvis vi skal sikre, at der bliver udledt mindre kvælstof til havet, lyder det fra Brian Kronvang.
Der er brug for en helhedsorienteret, hvis vi skal sikre, at der bliver udledt mindre kvælstof til havet, lyder det fra Brian Kronvang. Foto: Søren Bidstrup Ritzau/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af seks forskere på Aarhus Universitet
Se indlæggets forfattere i dokumentationsboksen

Der pågår stadig store diskussioner omkring, hvad der er op og ned i forhold til især landbrugets udledninger af kvælstof til havet.

I dette indlæg dokumenterer vi ud fra landsdækkende måledata, at der – på trods af en forventning om et fald i de gældende vandplaner efter indførelsen af Landbrugspakken – hverken er sket stigninger eller fald i kvælstofudledningen gennem de sidste ti år.

I den seneste Novana-rapport om Vandløb 1 har vi beregnet både den aktuelle totale kvælstofudledning til havet i de seneste ti år samt det, som vi kalder den afstrømningsnormaliserede udledning, hvilket kan ses i den første faktaboks.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

Vi viser kvælstofudledningen til havet inden for agrohydrologiske år (april til marts), da det sikrer, at vi måler på hele årets udvaskning af nitrat-N fra landets marker, idet udvaskning og udledning især sker efter høst igennem de regnfulde efterårs- og vintermåneder.

Den aktuelle nitratudledning varierer meget fra år til år og nærmest synkront med årets nedbørsmængde og vandafstrømning i vores vandløb.

Det kan man se i den første faktaboks. Det er vigtigt, da opblomstring af alger i vores kystvande (fjorde og bugter) er meget afhængige af mængden af det udledte kvælstof (især nitrat) forud for forårets og sommerens algevækst.

Og det er netop algevæksten, der sammen med temperatur- og vindforhold i sommerperioden bestemmer, hvor kraftigt iltsvindet bliver i bundvandet i vores mere lukkede kystvande (fjorde og bugter).

Læs også

Vejret er en modspiller
Derfor er det udvaskningen af nitrat fra markerne, der skal reduceres for, at vores fjorde og kystvande opnår en god økologisk tilstand.

Det store spørgsmål er dog, om de fastsatte miljømål for kvælstoftilførslen til de enkelte fjorde skal overholdes hvert år, eller om det er nok, at en målsætning for det enkelte vandområde overholdes i for eksempel fire ud af de seks år i en vandplanperiode?

Det handler jo om at sikre et godt vandmiljø i vores fjorde og kystvande. Og skal denne forsikring gælde hvert eneste år, så bliver det meget dyrt. Vejret er nemlig en modspiller.

Et godt historisk eksempel på dette er kvælstofudledningen efter den meget tørre sommer i 1992, hvor det årlige høstudbytte i landbruget gav en markant efterfølgende stigning i den normaliserede kvælstofudledning til havet.

Ingen signifikant udvikling
Når vi vælger at afstrømningskorrigere de målte absolutte kvælstofudledninger, er det, fordi vi er interesseret i at vurdere udviklingen efter bedst muligt at have renset data for klimaets indflydelse. Det giver nemlig et mål for, hvorledes især de landbrugsrelaterede udledninger udvikler sig generelt.

Det skyldes, at udviklingen i klimaet har en relativ stor ekstra betydning for kvælstofudledningen fra landbruget, da mildere og vådere efterårs- og vintermåneder alt andet lige giver anledning til større nitratudvaskninger fra markerne.

Vi kan konstatere, at der for den seneste tiårsperiode ikke kan erkendes en signifikant udvikling i den afstrømningskorrigerede kvælstofudledning til havet, især fordi der i starten af perioden er mistanke om, at tallene for total kvælstofudledning er for lave, som det kan ses i den første faktaboks.

Og når vi anvender de robust bestemte afstrømningskorrigerede målte tal for nitratkvælstof, der er opgjort fra 38 procent af landets areal, kan vi med stor sikkerhed hverken konstatere en signifikant stigning eller fald selv inden for dele af de sidste ti år. Det kan man se i den anden faktaboks.

Dårlig nyhed
Hele diskussionen om kvælstofudledninger og havets tilstand er ført på baggrund af tallene for udviklingen efter den gennemførte normalisering for år til år.

Men det nye er, at hovedsynderen i havet for algeopblomstringer, nemlig nitratkvælstof fra landets marker, hverken viser en stigning eller et fald i de seneste ti år.

Det er selvfølgelig en dårlig nyhed for vores vandmiljø. Og det er i modstrid med forventningerne om en mindre kvælstofudledning, der er forudsætningen i de nationale vandplaner og i Landbrugspakken.

Årsagerne til det manglende forventede fald i nitratkvælstofudledninger er mange, da der netop i den seneste tiårsperiode er sket store ændringer i landbruget. Der er elementer, som peger i forskellige retninger, hvilket kan ses i den tredje faktaboks.

Ophøret af braklægningen
Som nævnt ovenfor er klimaet under forandring henimod varmere og med nedbørsrige efterår- og vinterperioder.

Det medvirker ifølge en i den nye prognose for udviklingen i årene 2021 til 2027 (baseline) til at øge nitratudvaskningen fra markerne.

I samme retning trækker Landbrugspakkens tilladelse til, at landmænd måtte gøde markerne mere fra 2016 og frem. Endelig gav ophøret af braklægningen tilbage i 2008 givetvis anledning til en merudvaskning fra disse genopdyrkede arealer i en kort periode efter deres inddragelse i dyrkningen.

Men det skete, uden at landbruget dengang fik lov til at gøde mere. Tværtimod måtte landbruget reducere gødningen på hele det dyrkede areal, da der dengang var en fast og mindre landskvote for anvendelse af kvælstofgødning.

Der er også en række faktorer, som gennem de seneste ti år har medvirket til mindre udvaskning af nitratkvælstof fra markerne.

Der er især tale om en stor stigning i landbrugsarealet med efterafgrøder, en stor årlig reduktion i det dyrkede areal og en relativ stor stigning i arealet med økologiske bedrifter. Det er alle elementer, som vil medvirke til at reducere nitratudvaskning og dermed kvælstofudledningen til havet.

Halter bag målet
Endelig blev der som en del af Landbrugspakken igangsat en række ekstra foranstaltninger som modvægt mod den øgede gødskning i landbruget.

Der er tale om de kollektive virkemidler, som indeholder etablering af vådområder, minivådområder, skovrejsning og udtag af kulstofrige lavbundsjorde fra landbrugsdrift.

Den planlagte indfasning af disse virkemidler halter endnu meget bag efter målet, så de mangler i regnestykket, der handler om at knække kurven for kvælstofudledningen.

Desuden mangler vi også den fulde indfasning af den målrettede regulering af landbruget, som skulle igangsættes fra 2019 til 2021.

Endelig er enkelte elementer af den forudsatte udvikling i baselineopgørelsen fra 2014 ikke endnu opnået. Der er hovedsageligt tale om en manglende nedgang i den atmosfæriske deposition af kvælstof.

Vi skal smøge ærmerne op
Vi kan konkludere, at der skal meget mere fart på reguleringen af landbruget i forhold til indfasning af flere virkemidler. Det drejer sig i især om udtagning af landbrugsjord i vores mange tusinde kilometer ådale.

Udtagning af lavbundsjord og genskabelse af naturlig hydrologi i ådalene er en indsats, der både gavner vandmiljøet og samtidig hjælper til med at opfylde klima- og biodiversitetsmålene.

En sådan helhedsorienteret indsats for miljø, klima og natur vil sammen med de nyligt vedtagne strammere regler om udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning og den nye ammoniak handlingsplan sikre, at vi endelig får knækket kvælstofudledningskurven til havet.

Men det ustyrlige vejr er en modspiller, som skal med i ligningen i forhold til at fastsætte forsikringsniveauet, så både landmænd og andre borgere ved, hvad der kan forventes af garantier for tilstanden i havet, for eksempel i forekomst af iltsvind.

Derfor skal vi smøge ærmerne op og se at komme i gang. Gerne ved aktivt at demonstrere, at de kommende Vandplan 3-mål for tilførsel af kvælstof til kystvande kan nås ved en indsats i et par særligt udvalgte oplande til sårbare kystvande.

Her bør alle gode kræfter samles om hurtigt at gennemføre en helhedsorienteret indsats til gavn for både miljø, klima og natur, som det er foreslået af det nye center for grøn omstilling af landbruget på Aarhus Universitet.

Dokumentation

Indlæggets forfattere

Forfatterne bag indlægget er tilknyttet Sektion for Oplandsanalyse og Miljøforvaltning ved Bioscience på Aarhus Universitet:

  • Brian Kronvang, professor
  • Hans Thodsen, seniorrådgiver
  • Henrik Tornbjerg, rådgiver
  • Jørgen Windolf, emeritus biolog 
  • Søren E. Larsen, seniorforsker
  • Gitte Blicher-Mathiesen, seniorrådgiver.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Brian Kronvang

Professor, Institut for Ecoscience - Oplandsanalyse og miljøforvaltning, Aarhus Universitet
cand.scient. i geologi (Aarhus Uni. 1985), ph.d. (Aarhus Uni. 1996)