Sådan ser landbrugsreformen ud i Danmark
Michael Hjøllund
JournalistDet er beskeden fra regeringen, der har fastlagt en del af rammen for udmøntningen af EU's landbrugsreform.
Det betyder blandt andet, at grænsen for, hvor meget jord en landmand skal have for at søge den direkte landbrugsstøtte, hæves fra to til fem hektar.
Derudover slår regeringen fast, at både efterafgrøder og randzoner vil tælle med, når landbruget skal efterleve de nye "grønne krav", der følger med reformen, som blev vedtaget i sommer.
Sådan gemmemføres de grønne krav
En væsentlig ændring i reformen af den direkte landbrugsstøtte er, at 30 procent af støtten fremover gives for at overholde en række grønne krav, der er til gavn for klimaet og miljøet.
Især kravene om flere afgrøder og miljøfokusområder har væsentlig betydning for landmændenes dispositioner fra 2015.
Nedenfor er beskrevet, hvordan to af de grønne krav vil blive gennemføret i Danmark. Reglerne er ikke endeligt på plads endnu. Der vil blive udarbejdet mere detaljerede nyheder og vejledninger, når alle reglerne er endeligt fastlagt.
Reglerne gælder ikke for økologiske bedrifter. Disse bedrifter får udbetalt den grønne støtte automatisk. Det samme gælder for mindre landbrug, jf. nedenfor.
Flere afgrøder på bedriften
Hvis bedriften har mellem 10 og 30 hehktar arealer i omdrift, skal man dyrke mindst to forskellige afgrøder. Hovedafgrøden må højst udgøre 75 procent af omdriftsarealet.
Bedrifter med mere end 30 hektar i omdrift skal dyrke mindst tre forskellige afgrøder. Hovedafgrøden må højst udgøre 75 procent, mens de to største afgrøder tilsammen højst må dække 95 procent af omdriftsarealet.
Landmænd, der hvert år udskifter mere end 50 procent af arealet ved forpagtninger af hensyn til sædskiftet, er undtaget for kravet. Det kan for eksempel gælde landmænd, der dyrker specialafgrøder som kartofler.
Hvad er en afgrøde?
Afgrøder er specificeret på grundlag af den botaniske slægt. Det betyder, at eksempelvis hvede og byg betragtes som forskellige afgrøder. Desuden er vinter- og vårafgrøder her også forskellige afgrøder - for eksempel vinterbyg og vårbyg.
Forskellige arter inden for korsblomstfamilien (fx raps og sennep), natskyggefamilien (fx tomater og kartofler) og græskarfamilien (fx agurker og squash) betragtes også som forskellige afgrøder.
Alle typer af græs samt blandinger med græs betragtes som én afgrøde. Dette gælder for alle græsarealer, herunder arealer med andet grøntfoder og frøgræs. Brak er en selvstændig afgrøde.
Krav om miljøfokusområder
Formålet med miljøfokusområderne er at bidrage til øget biodiversitet, forbedring af jord- og vandkvalitet, bevarelse af landskabet og opfyldelse af de politiske mål om modvirkning af klimaændringer.
Bedrifter med mere end 15 hektar arealer i omdrift skal i 2015 have miljøfokusområder, der svarer til mindst 5 procent. af omdriftsarealet.
I Danmark kan man bruge følgende arealtyper som miljøfokusområder:
- Braklagte omdriftsarealer
- Bræmmer/randzoner langs vandløb, når de støder op til bedriftens omdriftsareal
- Efterafgrøder, der er udsået som en blanding af afgrøder eller som græsudlæg Lavskov, fx energipil
- Landskabselementer, der er beskyttet under reglerne om God landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), fx fortidsminder.
Færre grønne krav for bedrifter med store græsarealer
Kravene om flere afgrøder og miljøfokusarealer skal ikke opfyldes på bedrifter, hvor mere end 75 procent af omdriftsarealet anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder, er braklagt eller en kombination heraf.
Tilsvarende gælder disse krav ikke, hvis mere end 75 procent af det støtteberettigede areal er anvendt som permanente græsarealer, til produktion af græsfrø, græs eller andet grøntfoder, er braklagt eller en kombination heraf.
I begge tilfælde er det dog en forudsætning, at det resterende omdriftsareal ikke overstiger 30 hektar.
Kilde: NaturErhvervstyrelsen
Miljø
