Seges: Professor bruger fejlbehæftede data til analyse af kvælstofudledning

Af Leif Knudsen
Chefkonsulent, Seges Planteinnovation

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet skriver i et indlæg i Altinget 18. december, at kvælstofudledningen til kystvandene er steget siden 2010, og at årsagen til dette er et stigende majsareal og bortfald af kravet om braklægning. Ingen af delene er rigtigt.

Stiig Markager bygger sin påstand om en stigning i kvælstofudledningen på en statistisk analyse af udviklingen i den målte kvælstofudledning til kystvandene i perioden 2010 til 2017. Det anføres, at der har været problemer med målingerne, men "at det er de bedste tal, vi har". Men det er ikke de bedste tal, som vi har.

Andre steder på Aarhus Universitet er der analyseret på udviklingen i afstrømningen af nitratkvælstof, som udgør mere end 75 procent af den samlede afstrømning af kvælstof.

I perioden 2007 til 2014 var målefejlen alene på organisk kvælstof, men ikke på nitratkvælstof. Og ser man alene på udviklingen i udledningen af nitratkvælstof, kan man i Novana-rapporten 'Vandløb 2018' læse konklusionen af denne analyse:

"Fælles for udviklingen i den afstrømningsnormaliserede nitrat-kvælstof transport for både de 31 landbrugsdominerede typeoplande og de 77 havbelastningsoplande er et fald fra 2010 til 2011, et stabilt niveau i perioden 2011-2016 og et lidt højere niveau i 2017 og 2018".

Det anføres, at der har været problemer med målingerne, men "at det er de bedste tal, vi har". Men det er ikke de bedste tal, som vi har.

Leif Knudsen
Chefkonsulent, Seges Planteinnovation

Når det ikke stemmer med opgørelsen af afstrømningen af totalkvælstof fra hele landet, anføres det i rapporten:

"En del af denne forskel vurderes at stamme fra analysefejlen. Sammenstillingen af Nitrat-kvælstof og TN (total-kvælstof) data i Figur 8.3 tyder også på, at analysefejlen har en betydning."

Stiig Markager bygger derfor sin analyse på fejlbehæftede data og udnytter ikke den seneste viden. Endelig omfatter Markagers analyse ikke udledningen i 2018, som viser et fald i den klimanormaliserede udledning på 2.000 ton i forhold til foregående år.