Seges: Kvælstofmål skal ændres, når grundlaget for dem viser sig helt forkert

DEBAT: Kvælstofudledningen var langt højere i år 1900 end hidtil antaget, viser nye tal fra Aarhus Universitet. Alligevel ændrer det ikke på anbefalingerne og dermed landbrugets reduktionsmål, hvilket er dybt kritisabelt ifølge Seges.

Af Troels Toft
Sektordirektør, Seges

Aarhus Universitet er lige nu ved at færdiggøre et projekt i samarbejde med GEUS og DTU, hvor størrelsen af kvælstofudledningen i år 1900 beregnes.

Det er et projekt som Seges / Landbrug & Fødevarer har fulgt nøje, siden Aarhus Universitet i 2014 offentliggjorde deres første bud på udledningen i år 1900.

Vi giver os normalt ikke af med landbrugshistorie. Men lige her er den faktisk interessant, fordi tilstanden i vandmiljøet i år 1900 bliver defineret som en ”referencetilstand” af blandt andre Tyskland, Sverige og Danmark i enighed. Det betyder, at livet i vores fjorde og kystvande vurderes at have været stort set upåvirket af menneskelig aktivitet. Referencetilstanden bruges så til at udmåle de krav, vandmiljøet skal leve op til i dag.

En af grundene til, at valget faldt på år 1900, er, at man allerede dengang målte udbredelsen af vandplanten ålegræs, som er en vigtig parameter i forhold til de krav, Vandrammedirektivet stiller. Vi har altså reel og faktuel viden om en vigtig del af den samlede ”tilstand” for fjorde og kystvande på daværende tidspunkt.

For så at kunne beregne hvor meget kvælstof vandmiljøet kan holde til i dag, har vi brug for at estimere, hvor stor udledningen var i år 1900. Det er dét arbejde, Aarhus Universitet er ved at lægge sidste hånd på nu.

Langt højere udledning end hidtil antaget
I år 1900 var landbrugsarealet betydeligt større end i dag. Ukrudtsmidler var ikke tilgængelige, så af og til måtte man for at bekæmpe ukrudt lade jorden ligge bar en hel sommer for at lave intensive jordbehandlinger med store kvælstoftab til følge.

Antallet af husdyr var på niveau med i dag, men husdyrgødning blev bragt ud året rundt, også når der ikke var plantevækst til at holde på næringen. Til gengæld var der væsentlig flere vådområder, søer og slyngede vandløb i år 1900, hvilket har reduceret kvælstofudledningen til kysten.

Aarhus Universitets nye analyse er meget grundig og konkluderer, at når gynger og karruseller er gjort op, udgjorde udledningen i 1900 cirka 66 procent af udledningen i dag. Det er langt mere, end hvad man hidtil har troet.

Derfor er det nærliggende at tænke sig, at når nu tilstanden ifølge ålegræsmålingerne var rigtig flot til trods for den væsentlig højere kvælstofudledning, så må vandmiljøet jo kunne tåle denne højere udledning. Med andre ord er det måske ikke nødvendigt, at landbruget skal reducere kvælstofudledningen helt så meget, som det kræves i de nuværende vandplaner.

Ny viden anvendes ikke i beregninger
Men i et notat fra 6. januar 2020 anbefaler Aarhus Universitet imidlertid, at den nye viden om kvælstofudledning år 1900 ikke anvendes ved beregning af reduktionsmålene. Det er en holdning, som Miljøstyrelsen ifølge kommentarer til Landbrugsavisen har tilsluttet sig.

Argumentet er, at så stor en kvælstofudledning ifølge Aarhus Universitets modeller vil have medført en høj koncentration af alger – for høj til, at vandmiljøet kan have haft det godt. Der findes ingen målinger af algevæksten omkring år 1900, så det er ikke muligt at tjekke, om modelberegningerne rammer i nærheden af de egentlige koncentrationer, eller om det måske er modellerne, den er gal med.

Universitetets konklusion og argumenter giver desværre ingen faglig mening. Referencetilstanden har helt siden 2014 været den ”idealtilstand”, man søgte efter, og når så resultatet, som nu foreligger, ikke viste det, man ønskede eller troede, så finder man bare en anden referencetilstand. Det er ikke redeligt.

Ålegræs vokser på bunden af fjordene, og det har som alle andre planter brug for lys. Er der mange alger i vandet, kan lyset ikke nå helt ned på bunden, når vandet bliver dybere. Den sammenhæng bruger Aarhus Universitet selv, når de i vandplanerne beregner, hvor meget kvælstofudledningen skal begrænses, for at udbredelsen af ålegræsset kan nå i mål.

Med opdyrkning følger kvælstofudledning
Nu kan vi høre, at AU omtaler en ”forsinkelseseffekt”. At algerne altså først efter en længere årrække skulle kunne skygge ålegræsset væk. Det er selvfølgelig meningsløst. Stiller man en potteplante ind i et mørkt skab, vil den dø i løbet af ganske kort tid, uanset hvor meget man så vander og gøder. Det tager ikke hverken 10, 20 eller 50 år. Det samme gælder naturligvis ålegræsset, der heller ikke kan klare sig længe uden tilstrækkeligt med lys.

Og selv hvis vi skulle godtage forklaringen om en ”forsinkelseseffekt”, er sagen jo den, at kvælstofudledningen ikke steg dramatisk i år 1900. Danmark havde på det tidspunkt allerede i århundreder været et stærkt opdyrket land, og med opdyrkning følger kvælstofudledning. Kunne miljøet ikke tåle belastningen, ville det altså have reageret længe før.

Konklusionen må være, at de marine modeller skal justeres, så de kan regne rigtigt i forhold til år 1900 med tanke på den nye viden.

Man vil dermed lægge sig op ad EU's vejledning om at prioritere historiske data over modeller og ikke anvende ”historiske landskaber”, som ikke længere eksisterer.

Skåret ind til benet bruger Aarhus Universitet altså store ressourcer på at fastlægge solide data for udledningen af kvælstof i år 1900. Når resultaterne så ikke passer ind i forventninger og modeller, vælger universitet og styrelse ikke at bruge dem.

Det er en særdeles problematisk tilgang. Specielt i lyset af hvor afgørende det er for de danske landmænd at blive reguleret på et fagligt korrekt grundlag.

Forrige artikel Horesta: Det er under al kritik, at man tredobler en afgift på engangsservice Horesta: Det er under al kritik, at man tredobler en afgift på engangsservice Næste artikel Professor: Urørt skov er godt – men træerne stopper med at binde CO2 Professor: Urørt skov er godt – men træerne stopper med at binde CO2
Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

ANBEFALINGER: Få måneder før regeringen skal forhandle en stort anlagt naturpakke, kommer en række af landets førende forskere med anbefalinger til, hvordan naturkrisen i Danmark bliver stoppet. ”Der er brug for en særlig indsats i Danmark,” lyder det fra forsker bag rapporten.