SEGES til forsker: Du glemmer udvaskningen fra ugødede marker

Af Leif Knudsen og Kristoffer Piil
Hhv. chefkonsulent og konsulent, SEGES

I Altinget d. 5/1-2017 kommer lektor Jens Borum med endnu et indspark i den efterhånden ganske lange offentlige debat om landbrugspakkens miljømæssige konsekvenser, og om hvorvidt modellen NLES4, som er anvendt til at beregne konsekvenserne, regner rigtigt. 

Jens Borums konklusion bygger dog på en faglig misforståelse, som vi på SEGES føler os nødsaget til at kommentere. Vi vil i den forbindelse ikke gå ind i diskussionen om N-les4 versus N-les3, men prøve at rette misforståelserne i Jens Borums indlæg.

Jens Borum argumenterer i artiklen med, at udvaskningen af kvælstof fra rodzonen i de senere år har udgjort 31 procent af den samlede kvælstoftilførsel, og derfor, at marginaludvaskningen ved den kvælstoftilførsel, som er tilfældet i dag, i alt fald ikke kan være mindre end disse 31 procent.

Jens Borums argument er, at marginaludvaskningen, må være større end 31 procent, fordi andelene af det tildelte kvælstof, der udvaskes, skal stige med stigende kvælstoftilførsel. Jens Borum glemmer imidlertid – til trods for at det er indlysende ud fra den figur, som han selv viser for relationen mellem kvælstoftilførsel og udvaskning - at der er en betydelig kvælstofudvaskning også selvom, der ikke tildeles gødning.

Selv fra naturarealer og fra ugødede skovarealer sker der en målelig udvaskning. På ugødede landbrugsarealer vil denne udvaskning være højere, fordi jorden bearbejdes i forbindelse med såning, pløjning og harvning, og fordi der høstes afgrøder på marken. Det betyder, at en betydelig del af udvaskningen ikke skyldes kvælstoftildelingen, men selve dyrkningen af jorden.

Marginaludvaskningen er ikke større end AU’s udregninger
Jens Borum tillægger derimod hele udvaskningen på 31 procent af kvælstoftildelingen til gødningstilførslen, hvilket ville betyde at udvaskningen skulle været 0 kg kvælstof per ha fra ugødet landbrugsjord, og det fremgår tydeligt af den figur, som han selv anvender, at det ikke er tilfældet.

På ugødede landbrugsarealer vil denne udvaskning være højere, fordi jorden bearbejdes i forbindelse med såning, pløjning og harvning, og fordi der høstes afgrøder på marken

Leif Knudsen og Kristoffer Piil
Hhv. chefkonsulent og konsulent, SEGES

Derfor kan Jens Borums argumentation ingenlunde bruges til at sige, at marginaludvaskningen i dag må være større end de 18-20 procent som AU har regnet med, og det er i det hele taget ikke fagligt korrekt at sammenligne marginaludvaskningen med de 31 procent, som Jens Borum gør.

Jens Borum argumenterer desuden for, at der bør anvendes en balancemodel, hvor man gøre rede for, hvor det ekstra kvælstof, der tilføres efter landbrugspakken, bliver af. Det har vi forståelse for, men i praksis kan en balancemodel aldrig anvendes til dette formål med nogen fornuftig sikkerhed.

Vi taler om en forøgelse af kvælstoftilførslen til landbrugsjord som følge af landbrugspakken i størrelsesordenen 30 kg kvælstof per ha.

Det, der diskuteres, er, om det giver anledning til en merudvaskning på 9 kg i stedet 6 kg kvælstof per ha. Til sammenligning er indholdet af kvælstof i pløjelaget typisk 5.000-10.000 kg per ha. Det betyder, at der blot skal en helt minimal ændring i jordens kvælstofpulje til for at overskygge den diskuterede forskel i merudvaskningen. 

Det er ubetinget godt, at forskere deltager og blander sig i den offentlige debat inden for deres forskningsfelt, hvor de har ekspertise og forståelse for det system, de udtaler sig om. Men det er vigtigt at kende sine begrænsninger, når man bevæger sig ud over dette.