Seniorrådgiver: Rewilding passer ikke til al natur

DEBAT: Rewilding får stigende opmærksomhed, men indtil videre er evidensen stadig begrænset. Man bør derfor være varsom med at sætte bredere naturhensyn over styr og tvinge en forvaltning baseret på et uprøvet koncept igennem, skriver seniorrådgiver Jesper Bak.

Af Jesper Bak
Seniorrådgiver ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

De tretten grønne organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg (DGK) foreslår i et notat om principperne for den fremtidige forvaltning af naturinteresserne på Naturstyrelsens arealer, at forvaltningen af store områder skal baseres på 'rewilding'. Forslaget skal styrke varetagelsen af de biodiversitetsmæssige interesser og lægger sig ifølge Rune Engelbreth Larsen, medlem af hovedbestyrelsen i DN, tæt op ad de videnskabelige anbefalinger til naturdrift.

Det er imidlertid en sandhed med meget store modifikationer. Rewilding er et begreb, der får stigende opmærksomhed, men den empiriske, videnskabelige basis er stadig begrænset, og litteraturen består mest af essays og debatindlæg. I Europa er det største eksempel på rewilding Oostvaardersplassen i Holland, der er et 5.600 hektar stort areal af indvundet land, hvor der har været et forsøg med rewilding, der ikke kan kaldes en ubetinget succes.

Heden kan ikke være selvforvaltende
Den væsentligste mekanisme til at beskytte biodiversitet på europæisk basis er Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne. Udgangspunktet for Habitatdirektivet er en beslutning om at stoppe tabet af biodiversitet og tilbagegangen i naturareal. Direktivet forpligter alle medlemslande til at gøre en indsats for den (resterende) natur, de har.

Direktivet bygger på en betragtning om, at det er nødvendigt at beskytte alle naturtyper, inklusive de plejekrævende, for at beskytte biodiversiteten, fordi forskellige naturtyper er levested for forskellige arter. Medlemslandene skal således sikre, at tilstanden for alle beskyttede naturtyper er stabil eller i fremgang – og at alle naturtyper på længere sigt skal have gunstig bevaringsstatus.

DGK er opmærksom på habitatforpligtigelserne, men finder det acceptabelt, at en naturtype på et områdes udpegningsgrundlag ændrer karakter og "vokser ud af naturtypen", under forudsætning af, at samme naturtype fremkommer andetsteds i samme område. Det er formentlig rigtigt.

Der er imidlertid en væsentlig del af det danske Natura 2000-areal, der udgøres af naturtyper, der ikke kan opretholdes som 'selvforvaltende' natur, og hvor der ikke kan forventes at opstå nye forekomster på områder, der drives som sådan. Det gælder i særlig grad heden. Der er meget solid evidens for, at der med det nuværende niveau af kvælstofbelastning og grad af eutrofiering ikke i større udstrækning kan skabes ny (indlands)hede ved græsning.

Natur skal ikke kun sikre biodiversitet
Jeg er lige kommet hjem fra et Natura 2000-seminar i Antwerpen, hvor Kommissionen brugte deres afsluttende bemærkninger til at fastslå, at der er en juridisk ramme, og der ikke kan forvaltes mod udpegningsgrundlaget. Man kan naturligvis tænke, at det er ærgerligt, hvis direktiver skal forhindre Danmark i at gøre noget godt for biodiversiteten.

Men man kunne også overveje, om der faktisk er evidens for, at rewilding vil gavne biodiversiteten på større skala. Eller om direktivets antagelse om, at diversiteten af arter bedst sikres ved at beskytte diversiteten i levesteder måske giver mening, selvom det for nogle naturtyper vil kræve en plejeindsats.

Som Friluftsrådet har peget på, har vi desuden ikke kun natur for at sikre biodiversitet. Den danske naturbeskyttelseslov har et bredt sigte om at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter, deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier, der er knyttet dertil.

Husk de bredere hensyn
Man må håbe, at den kritik der har været af Naturstyrelsen, ikke mindst i Altinget, og det igangværende serviceeftersyn ikke fører til, at de bredere hensyn svigtes, og der i stor skala gennemtvinges en forvaltning baseret på et uprøvet koncept.

Der tegner sig en enighed om, at vi skal have mere natur i Danmark, og også større og mere sammenhængende naturområder. Det vil være oplagt, at en del af dette areal kan skabes ved at stoppe skov- og landbrugsdrift på statslige arealer. Det bør imidlertid alvorligt overvejes, hvor – og i hvilket omfang – det vil være nødvendigt at foretage en restaureringsindsats for at fjerne næringsstoffer og genskabe naturlig hydrologi; og hvad den fremtidige drift/pleje skal være.

En vis indsats vil være nødvendig for at skabe det bedste udgangspunkt for den kommende natur og sikre diversiteten i naturtyper og landskabelige-, kulturhistoriske- og rekreative hensyn.

Forrige artikel JA: Kritikken af Naturstyrelsens medarbejdere er forfejlet JA: Kritikken af Naturstyrelsens medarbejdere er forfejlet Næste artikel Verdens Skove: Naturzoner kan blive naturpolitisk gennembrud Verdens Skove: Naturzoner kan blive naturpolitisk gennembrud
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det synes som om, at folk nu om dage fuldstændigt har glemt, at bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus det økologisk ansvarlige samfund viser naturens vilde planter og dyr samtidig med, at det bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt, for at alle kan opleve at besidde et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til underen og dyb fascination frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.

  • Anmeld

    Anders Horsten · Biolog

    Om selvforvaltende heder

    Jeg er enig i, at lyngheden som kulturlandskab ikke kan bevares med en vildere tilgang til forvaltningen. Men det er heller ikke kulturlandskabet, der skal sikres jf EU’s direktiver. Det er de arter, der findes i den naturtype, som heden er defineret som. Og jeg har svært ved at få øje på, hvad det er for typiske hedearter, der ikke vil kunne finde levesteder i hedeområder, hvor store dyrs græsning og færden året rundt driver udviklingen i landskabet. Til gengæld kan jeg nævne en lang række arter, som trives rigtigt dårligt med den klassiske hedepleje, hvor store maskiner homogeniserer landskabet og dermed indskrænker det økologiske rum. Så heden er et rigtig dårligt eksempel, hvis man ønsker at pege på en naturtype, som ikke klarer sig godt med rewilding

  • Anmeld

    Rasmus Ejrnæs · Seniorforsker, AU

    En "ikke-kritik"

    Spørgsmålet er hvad indholdet i Baks kritik egentlig er? Jeg kender ingen forskere eller NGO'er som mener at en vildere naturforvaltning udelukker naturgenopretning. Tværtimod er det normal praksis ved vildere naturforvaltning at man genopretter de økologiske forudsætninger for selvforvaltende natur som typisk er kompromitteret gennem opdyrkning, dræning, skovdyrkning og fjernelse af nøglearter.

    Kunsten er at etablere et samarbejde mellem forskere og forvaltere, så vi kan få en fælles forståelse af hvad den naturlige baseline er for vores økosystemer, så vi kan genoprette denne.

    Det eneste jeg måske er uenig med Bak i her, er forestillingen om at heden som levested for vores biodiversitet skulle være menneskeskabt og afhængig af intensiv og vedvarende pleje. Denne forestilling strider mod basal biologisk fagviden om økologi og evolution. Derfor er jeg også uenig med Bak i hans snævre tolkning af habitatdirektivet.

    Klitlandskaberne er et meget godt eksempel på hvor bredt habitatdirektivet kan tolkes. Her er det helt normal praksis at registrere klitnaturtyperne i en mosaik, fordi man ikke kan trække skarpe grænser mellem naturtyperne. Tilsvarende kunne man sagtens forestille sig at sandede natutyper med egetræer, krat og græsland i langt højere grad end i dag blandede sig med de tørre og våde heder.

  • Anmeld

    Jesper Bak · Seniorrådgiver

    Habitatdirektivet beskytter både naturtyper og arter

    Direktivets bilag 1 omfatter 233 beskyttede naturtyper, hvor målet er at opnå gunstig bevaringsstatus. Af disse anses 23 habitat-typer for at være helt afhængige af drift / pleje; herunder 4010 og 4030 (fx Biodivers Conserv (2011) 20:2365-2378)
    Af det danske hedeareal på godt 80.000 ha er det under 1/4 af arealet, der faktisk plejes. Græsning er ganske udbredt som pleje, men har for en stor del af arealerne ikke formået at fastholde områderne i god tilstand. Det medvirker til den dårlige tilstand at kvælstofbelastningen stadig er for stor, og der på mange områder er akkumuleret meget N.

  • Anmeld

    Anders Horsten · Biolog

    Hedepleje

    Gunstig bevaringsstatus er jo bla meget afhængig af forekomsten, eller fraværet af, særlige arter. Så en forvaltning, der fremmer de gode hedearter vil naturligt også føre til gunstig bevaringsstatus.
    Jeg er helt enig i, at akkumulering af førne er et helt centralt problem for mange heder. Og derfor er det også voldsomt interessant at iagttage, at netop helårsgræsning faktisk ser ud til at være en super god måde at få nedbragt førnelaget. Maskinpleje gør det stik modsatte også sommergræsning med får, som ses mange steder, har samme effekt.
    Så store græssere, der går ude hele året uden fodring, synes at være et rigtigt godt bud på at sikre levesteder for de typiske hedearter. Også bedre end de nuværende og langt dyrere metoder

Enhedslisten kræver penge til forskning i naturen

Enhedslisten kræver penge til forskning i naturen

FORSKNING: Enhedslisten spiller natur ind i forhandlingerne om forskningsreserven. "Det er vigtigt, vi ikke overser naturkrisen," lyder det. S erklærer sig "meget åben" over for forslaget.