SF kræver offentligt økologisk indkøb sat i vejret

Vi kan sagtens blive enige om det, men vi bliver først nødt til at se på konsekvenserne af forslaget, og hvilke sanktioner der eventuelt skal være.

Bjarne Laustsen
Fødevareordfører (S)

Offentlige indkøb skal være økologiske. Det mener SF, der nu har sat konkrete tal på, hvor stor en andel af maden på sygehuse, børnehaver og plejehjem der skal være økologisk: i 2020 skal 60 pct. af de offentlige indkøb af fødevarer være økologiske. Og skal man tro den seneste tids mange meningsmålinger, så ligner det, at partiet kan få held med at få gennemført forslaget efter valget.

"Flere kommuner har allerede i dag høje målsætninger på økologi, blandt andre København og Albertslund. Det, vi så siger nu, er, at vi vil have det skal være generelt. Også i staten," siger SF's forbrugerordfører Pia Olsen Dyhr.

Hun peger på, at sådan som det er i dag, så får vuggestuebørn og hospitalspatienter frugt og grønt, der indeholder pesticidrester.

"Det, mener vi ikke, gør dem mere raske. Derfor synes vi, man skal sætte nogle målsætninger for, hvor meget kemi folk skal have i sig. Et af målene og en måde at gøre det på er at spise mere økologisk. For vi ved jo, at økologisk frugt og grønt er helt uden pesticider," siger Pia Olsen Dyhr.

Mangler ambitioner
Forslaget modtager som udgangspunkt opbakning fra både Enhedslisten og De Radikale, der dog begge gerne havde set, at forslaget var endnu mere vidtgående.

"Vi vil gerne lægge stemmer til deres forslag, men vi vil da gerne gå endnu længere. De bedste kommuner ude i landet har jo allerede over 60 pct. målsætninger i dag, og så det jo lidt længe at vente 9 år. Vi foreslår derfor 60 pct. i 2016 og så 90 pct. i 2020," siger Enhedslistens Per Clausen.

De Radikales fødevareordfører Bente Dahl kalder forslaget "et skridt på vejen", men er samtidig ikke helt tryg ved, om SF's målsætning kan nås med de midler, SF har afsat til økologi. De Radikale ønsker derfor at genåbne Fødevareministeriets ordning for Grønne Indkøb til medfinansiering af kommunernes omlægning til økologisk kost, ligesom de foreslår at afsætte midler til en landsdækkende rådgivning, der skal formidle erfaringer med omlægning til økologi i storkøkkener.

S er tilbageholden
Socialdemokraterne er mere tilbageholden med at støtte forslaget og vil helst ikke sætte et præcist tal på, hvor meget af det offentliges indkøb der skal være økologisk. Alligevel synes partiet, at 60 pct., som SF er nået frem til, er et godt bud, hvis det skal være." 

"Vi kan sagtens blive enige om det, men vi bliver først nødt til at se på konsekvenserne af forslaget, og hvilke sanktioner der eventuelt skal være. Hvad har det af betydning, når efterspørgslen stiger? Kræver kommunerne kompensation? Og så skal vi passe på med kontrol og sanktioner, for ønsket om økologi skal jo helst kunne bære i sig selv. Vi er alle enige om at ville øge andelen af økologi, men der er forskellige veje dertil," siger fødevareordfører Bjarne Laustsen (S).

Flere udenlandske fødevarer
Erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer deler nogle af Socialdemokraternes bekymringer, og her mener man, at SF's forslag ikke er langsigtet.

"Selvom efterspørgslen på økologiske varer bliver større, så kan vi ikke sikkert vide, hvad det får af betydning for de danske landmænd. Selvom man pålægger nogen at købe økologi, så kan det jo godt være, det bare bliver importeret, hvis vi ikke er konkurrencedygtige nok herhjemme. Vi er jo i Danmark underlagt EU-regler om at offentlige indkøb skal i udbud, og her viser erfaringerne, at prisen er afgørende. Og der er jo intet, som forhindrer, at man køber svensk mælk eller tyske gulerødder, hvis deres priser er bedre," siger Kirsten Lund Jensen, der er teamleder i Økologi i Landbrug og Fødevarer.

Organisationen peger i stedet for på, at det på den længere bane er vigtigere for de danske økologer, at rammerne er så gode, at de kan konkurrere på markedsvilkår. Dermed vil de danske landmænd kunne fortsætte med at producere økologiske fødevarer - også den dag, hvor der skal spares penge i en kommune eller på et hospital.

"Hvis det skulle blive gennemført, så er vi naturligvis med på den, og vil forsøge at levere varen. Men på langt sigt skal det være sådan, at vi er konkurrencedygtige på markedet, så landbrugene kan klare skiftende offentlige dagsordener og budgetter," siger Kirsten Lund Jensen.